Annonce
Debat

Ja tak til kernekraft: Vi risikerer, at den grønne omstilling går i sort

"Der er mange andre problemer med den "grønne omstilling" end, at den kan gå ud over vores natur og miljø. I øjeblikket kommer cirka otte procent af Danmarks energi fra solstråling eller vindkraft, to energikilder, der ligger under for vejrets luner. Vi kan ikke tænde og slukke for disse energikilder efter behov, og vi har ikke teknologi til at opbevare energien fra dem", skriver Henrik Ræder Clausen. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

I sit indlæg "Klimaplanen dumper: Hvis man vil være foran, må man lægge sig mere i selen" (Århus Stiftstidende 26. december, red.) skriver Sebastian Jonshøj for Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommunes klimaplaner slet ikke er konkrete nok. Det er sandt – desværre falder foreningen selv igennem, når det gælder om at foreslå konkret energiplanlægning.

Som vi har kunnet læse her i avisen, er vi er mange, der hellere ser ud over bølgende kornmarker end på golde, sorte solcellepaneler. Vi er sikkert endnu flere, der langt foretrækker at se på skov end på vindmøller. Dertil kommer den støjforurening, møllerne giver, og de dokumenterede skadevirkninger på fuglelivet.

Men der er mange andre problemer med den "grønne omstilling" end, at den kan gå ud over vores natur og miljø. I øjeblikket kommer cirka otte procent af Danmarks energi fra solstråling eller vindkraft, to energikilder, der ligger under for vejrets luner. Vi kan ikke tænde og slukke for disse energikilder efter behov, og vi har ikke teknologi til at opbevare energien fra dem.

Solen skinner som bekendt kun om dagen og mest om sommeren. Om vinteren vil der være hele dage, hvor energiproduktionen fra sol er et rent nul. Til gengæld giver den meget energi på gode sommerdage, og solceller kan man ikke uden videre slukke for. Producerer de mere energi, end der kan aftages, opstår der overspænding, der kan ødelægge vores elektriske udstyr.

Vindmøller er heldigvis noget mere styrbare. Om natten, når elforbruget er lavt og blæsten kraftig, kan vi blot slukke for dem, så de ikke overbelaster forsyningsnettet. Desværre udgør en slukket vindmølle et indtægtstab, og de tab bliver kun større, når vi får flere vindmøller. Og er der vindstille, producerer alle Danmarks vindmøller knap energi nok til en mellemstor provinsby.

I øjeblikket kan vi kompensere for dette ved at importere el fra udlandet - for en stor del fra kernekraftværker. Det er nødvendigt for forsyningssikkerheden, det er godt for CO2-regnskabet, og det fungerer, så længe sol og vind kun er supplerende energikilder.

Men udvides andelen af sol og vind yderligere, kan vi se frem til stigende elpriser og endda egentlige forsyningsproblemer. Bliver der underskud i det europæiske elnet, må vi nok forvente, at Frankrig er sig selv nærmest og hellere ser strømafbrydelser i udlandet end hjemme.

For at naturfredningsforeningen kan gå ind for en stor satsning på sol og vind, skylder den også at tage affaldsproblemerne alvorligt. Både solpaneler og vindmøller har en forventet levetid på 20-30 år, så skal de skrottes. I modsætning til f.eks. atomaffald er der ingen effektiv måde at genbruge dette skrot. Skal det så deponeres i naturen eller bare dumpes i havet?

Der kan næppe skaffes folkelig opbakning til at omlægge Danmarks natur til at være en "energipark". Både industri og private er afhængige af at have energi, når behovet er der – til en pris, der er til at betale. Høje energipriser er hårdest for samfundets svageste. Mon Danmarks Naturfredningsforening tager dette sociale aspekt med i betragtning?


Blind tro på sol og vind vil få den "grønne omstilling" til at gå i sort. Heldigvis er kernekraft i dag en veludviklet teknologi, der med sikkerhed kan omstille os til en CO2-neutral energiforsyning. Uden at omdanne Danmarks natur til solcellemarker eller vindmølleskove.


Som naturfredningsforeningen gør opmærksom på i et høringssvar, er biomasse et problematisk brændsel. I praksis betyder biomasse blot, at vi brænder andre landes skove i vores kraftværker. Dermed tiltager vi os en ret til at udlede CO2 nu, kun båret af et løfte og håb om, at det bliver indfanget i de kommende årtier.

Foreningen foreslår derfor, at vi indfører omfattende kontrol for at sikre, at biomasse ikke fører til permanent afskovning. Men kontrol er en ringe kompensation for, at tabet af skov, natur og biodiversitet finder sted nu. Biomasse er hverken CO2-neutralt, bæredygtigt eller vedvarende, endsige et godt eksempel for andre.

Det er en stor opgave at omlægge hele Danmarks energiforsyning. Vores nuværende system er vokset organisk frem gennem mere end 100 år, baseret på tilgængelig teknologi, danskernes behov og vores økonomi. Selv de mest vidtløftige politiske beslutninger kan ikke ombygge hele dette system på under ti år.

Den ærværdige naturfredningsforening har heller ikke en brugbar plan for, hvordan vores transport kan omlægges til at være drevet af sol og vind. Det er muligt (omend lidt dyrt) for private at købe gode, elektriske biler. Men den tunge transport, der er så vigtig for at flytte mennesker og varer rundt i byen, har i dag ingen konkret mulighed for at skifte til eldrift.

Heldigvis, kan man sige, for vores elforsyning er ikke klar til at levere strøm til en million elbiler, endsige lastbiler. Det handler ikke blot om ladestandere, også jordkablerne skal gøres langt kraftigere for at kunne levere strøm nok. Tilslutningen til den "grønne omstilling" kan tabes på gulvet, hvis naboernes elbiler får lamper, komfur, fjernsyn og computer til at gå i sort.

De uløste problemer er så store, at det må undre, at Aarhus Byråd og Danmarks Naturfredningsforening tror, at vi kan udfase fossile brændsler på under ti år. Da Aarhus i sin tid tog fat på opgaven, var det i håb om, at de sidste problemer nemt kunne løses, men det er ikke sket. Det er farligt at fortsætte blindt ad dette spor, og en åben fiasko ville stå som et eksempel på, at grøn omstilling ikke er realistisk.

Formålet for Danmarks Naturfredningsforening omfatter hverken klimakamp eller energipolitik. Foreningens nedskrevne formål er at beskytte dansk natur mod overdreven industrialisering, støjforurening og andre former misbrug. At sikre biodiversitet og andre naturværdier. Det kan ikke passe, at foreningen nu går ind for golde, sorte solcellemarker eller støjende vindmølleskove.

Heldigvis findes der teknologier, der kan omlægge Danmarks energiforsyning på en naturvenlig måde i tråd med Danmarks Naturfredningsforenings formål. Disse teknologier bygger på, at spaltning af tunge atomer giver masser af energi uden at udlede kuldioxid. Som brændsel kan der bruges uran eller thorium i ganske små mængder: Et helt livs energiforbrug kan dækkes af en klump metal på størrelse med et lille æble.

Hvis Danmark gør som Frankrig for 40 år siden, og som mange lande gør i dag, kan vi på ti år sænke CO2-udslippet dramatisk. At nå helt til CO2-neutralitet er svært, ikke mindst, fordi transporten er vanskelig at omstille. Men kernekraft er en hurtigere, sikrere og mere pålidelig løsning end sol og vind. Det bæres også af, at kernekraft løbende bliver videreudviklet og forbedret. Specielt udvikling af kompakte og billige reaktortyper gør det muligt at lave en decentral energiforsyning, så vi ikke får brug for at bygge flere højspændingskabler igennem Danmarks smukke natur.

Kernekraft er vedvarende og sikkert: Kraftværkerne holder dobbelt så længe som vindmøller, og der findes rigeligt atombrændsel. Sikkerheden er i top: Målt i dødsfald per terawatttime er kernekraft bedre end sol og vind, langt bedre end biomasse, for slet ikke at tale om olie eller kul.

Blind tro på sol og vind vil få den "grønne omstilling" til at gå i sort. Heldigvis er kernekraft i dag en veludviklet teknologi, der med sikkerhed kan omstille os til en CO2-neutral energiforsyning. Uden at omdanne Danmarks natur til solcellemarker eller vindmølleskove.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Søndagens coronatal: Stadig lavt smittetryk i Aarhus - men indlæggelserne stiger

Erhverv For abonnenter

Kunde fik 300 kroner for et P. S. Krøyer-værk: Er det rimeligt, at antikvitetshandleren nu sælger det for 7.000 kroner?

Sport

Sanel Kapidzic trækker stikket fra den professionelle karriere: Familien, kammeraterne og baglåret har sendt det tidligere AGF-talent til Jyllandsserien

Aarhus

Et år med corona: Personligheder fra kulturlivet gør status på året der gik

AGF For abonnenter

Mens AGF (på ny) leder efter en sportschef: Her er fem akutte opgaver, der skal løses

Annonce