Annonce
Debat

Ja tak til navneændring: Et kønt navn med det rette budskab

"Men da kvinder og mænd i mange henseender har fælles problemer, og den ene part har indflydelse på den anden parts situation, giver det ikke meget mening udelukkende at tale om et kvindemuseum. Lige løn er jo f.eks. i udgangspunktet et spørgsmål om at være lige med mændene, hvis man har det samme job. Så det er ligesom jing ogjJang indbyrdes afhængige af hinanden", skriver Kim Klastrup. Arkivfoto: Jens Thaysen

DEBAT: Diskussionen om et nyt navn til et museum for ligestiling, krop og seksualitet bølger for øjeblikket og har bragt mange sind i kog. Nogle mener, at det skal blive ved med at hedde Kvindemuseet, således som det har heddet fra starten, andre mener, at der skal en fornyelse til, og navnet kan favne bredere, end det før i tiden gjorde.

Der er derimod enighed om, at vi har behov for et sådant museum til at dykke ned i ligestillingsdebatten og til at udfordre gængse opfattelser.

Men vi skal huske på, at navnet spiller en forskellig rolle alt efter, om det kal dække en offentlig institution eller f.eks. et produkt.

For den første kategori gælder, at navnet skal være så beskrivende for, hvad institutionen beskæftiger sig med, som det overhovedet lader sig gøre.

Der er mange eksempler på behov for navneændring på grund af et forældet navn. Tag blot Økonomistyrelsen under Finansministeriet, der i 2011 sammen med Personalestyrelsen kom til at hedde Moderniseringsstyrelsen. Men ikke ret mange var klar over, hvad styrelsen lavede, og derfor ændrede man navnet tilbage Økomistyrelsen, da man i 2020 ændrede opgavefordelingen.

Et kommercielt mærke skal derimod hedde noget let genkendeligt, men det behøver ikke at være særligt beskrivende. Det er snarere vigtigt, at man bliver ved over lang tid at bruge navnet. Derved kommer navnet til at betyde noget ganske bestemt og kan rumme nogle få produkter (Carlsberg, Lego, Bosch) eller mange produkter (Magasin du nord, Proshop, Brugsen). Og som helt nye forbrugere vil man ikke kunne gætte, hvilken kategori navnet tilhører, med mindre man får det fortalt.


Med Køn som overskrift på Kvindemuseet vil man kunne nå længere ud, og der vil ikke være tvivl om, at mænd også er velkomne til at tage del i debatten på lige fod med kvinderne. Og det må vel være alle museers fornemmeste mål at være vidensinstitutioner, som gør nye oplevelser tilgængelige.


Kvindemuseet har siden dets start i 1984 haft det samme navn. Som udgangspunkt har det givet god mening. Museet har haft udstillinger, der har belyst forskellige problemstillinger for kvinder i hjemmet, på arbejdspladsen og i det offentlige rum.

Men da kvinder og mænd i mange henseender har fælles problemer, og den ene part har indflydelse på den anden parts situation, giver det ikke meget mening udelukkende at tale om et kvindemuseum. Lige løn er jo f.eks. i udgangspunktet et spørgsmål om at være lige med mændene, hvis man har det samme job. Så det er ligesom jing og jang indbyrdes afhængige af hinanden.

Tilsvarende har vi i den aktuelle debat om seksuelle krænkelser set, at det ikke bare er et fænomen, der berører kvinder, men er en situation, der også gælder mænd.

Vi må altså konstatere, at begrebet kvindemuseum var dækkende ved opstarten i 1984, men ligesom virker lidt antikveret. For udstiller man udstoppede kvinder på museet, eller er der kun adgang for kvinder, eller er det kun kvindeproblemstillinger, man tager op (hvad det så end er)?

Jo længere tid, der er gået, jo mere utidssvarende er navnet blevet, og nu efter 36 år er det tid til at gøre museet tidssvarende og til at henvende sig til hele befolkningen - og ikke kun den halvdel, der hedder kvinder.

At valget er faldet på Køn som det nye navn for museet, kan måske godt være forvirrende, men ikke desto et mere præcist og beskrivende navn end det nuværende. Især, hvis man så sætter "museet" sammen med Køn, så det kommer til at hedde Kønsmuseet. Det vil så bare være et spørgsmål om tid, før alle har vænnet sig til det nye navn.

Og da alle vil have et køn, vil museet være for alle og med mulighed for at tage alle problemstillinger op, som relaterer sig til køn. Køn er en kategori, som vi bruger til at forstå os selv og andre med. Men køn er ikke kun biologisk bestemt, det er også delvist kulturelt bestemt. Derfor vil man med det nye navn have muligheden for at bringe alle de kulturbestemte fænomener, som ændrer sig i takt med, at man i samfundet ændrer opfattelse af de traditionelle kønsroller, i spil.

Med Køn som overskrift på Kvindemuseet vil man kunne nå længere ud, og der vil ikke være tvivl om, at mænd også er velkomne til at tage del i debatten på lige fod med kvinderne. Og det må vel være alle museers fornemmeste mål at være vidensinstitutioner, som gør nye oplevelser tilgængelige gennem udstillinger og anden formidling således, at alle kan blive klogere på museets emne. Uden at nogen er udelukket fra at se, hvad museet rummer, eller føler sig udelukket på grund af køn eller alder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Nyt plejehjem for demensramte borgere åbner i Aarhus

Debat

Marselistunnelen - en nødvendighed?

Aarhus

Livet i en fredet bygning: - Vi lever på husets præmisser

Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Annonce