Annonce
Østjylland

Ja til budget efter hed skattedebat

Skatten var et hedt emne, da politikerne i Syddjurs onsdag fik budgettet på plads. Flere partier ærgrer sig over, at skatten ikke sættes ned næste år, når nu kommunekassen har haft vokseværk de seneste år. Tegning: Jens Nex

Kommunekassen bugner i Syddjurs. Politikerne er uenige om, hvorvidt pengene skal bruges på skattelettelser, mere kommunal service eller gemmes til dårligere tider

SYDDJURS: Hvor meget skal Syddjurs-borgerne betale i kommuneskat næste år?

Det spørgsmål fyldte meget, da byrådet onsdag stemte ja til næste års budget. Kun den konservative Jørgen Brøgger kunne ikke trykke på den grønne knap, og det skyldes, at skatten holdes i ro næste år.

- Jeg fatter ikke, at man ikke kan indse, at vi godt kan sætte skatten ned nu, sagde han.

Der ligger 225 millioner kroner i Syddjurs' kasse, og det er noget mere end de 150 millioner, som politikerne tidligere har givet udtryk for er tilstrækkeligt. Kassebeholdningen er vokset de seneste år, efter politikerne som en midlertidig løsning valgte at hæve skatten.

- Borgerne har ikke fået for én krone mere service for de penge, fordi de er endt i kassen, sagde Jørgen Brøgger.

Han troppede op til byrådsmødet med sit eget ændringsforslag. Det handlede om at sænke skatten med 0,2 procentpoint næste år.

Alle andre stemte nej til forslaget, selv om der på den borgerlige fløj blev udtrykt stor sympati for Jørgen Brøggers skattetanker.

- Vi ærgrer os over, at vi ikke allerede i år kan sænke skatten, sagde Marianne Kirkegaard, Venstres gruppeformand.

Løsgænger Per Zeidler havde også gerne set en skattelettelse.

- Men det kommer aldrig til at ske, så længe den blå fløj ikke har flertal, sagde han.

Den røde blok afviste snakken om at lette skatten.

- Jeg kan godt huske, da vi havde en skrøbelig økonomi, sagde SFs Kirstine Bille og gav udtryk for, at det var væsentligt for partiet i denne omgang at undgå en skattelettelse.

Annonce

Jeg har svært ved at forstå, at nogle politikere har det som et politisk ønske - man kan nærmest sige mantra - at borgerne skal beskattes mest muligt.

Peter Andersen, byrådsmedlem, Borgerlisten, Syddjurs

Krig på ord

Ole Bollesen, Socialdemokratiets borgmesterkandidat, gav ikke meget for de borgerliges snak om, at pengene har det bedst i borgernes lommer.

- Vi mener, at pengene ligger bedst, når vi får kommunal service for dem, sagde han.

Enhedslistens Jesper Yde Knudsen påpegede, at han ikke har et selvstændigt ønske om ikke at sænke skatten:

- Men der er en masse områder, hvor der er for dårlig service.

Flere borgerlige politikere gik i rette med ham. De nævnte, at Syddjurs allerede bruger de penge på service, som kommunen må i forhold til den aftale, kommunerne under ét har indgået med regeringen. Det betyder, at man ikke bare kan bruge flere penge på kommunal service, fordi så kommer man på kant med den aftale.

Da Jesper Yde Knudsen filosoferede over, hvor mange millioner en skattesænkning ville koste, fik det Borgerlistens Peter Andersen på banen:

- Det er det rene vrøvl, Jesper.

Kort efter fortsatte Peter Andersen:

- Jeg har svært ved at forstå, at nogle politikere har det som et politisk ønske - man kan nærmest sige mantra - at borgerne skal beskattes mest muligt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Bedre neurorehabilitering eller besparelse?

I næste uge skal Region Midtjyllands hospitalsudvalg og udvalg for nære sundhedstilbud igen tage stilling til et forslag om at flytte neurorehabilitering fra Horsens og Randers til Aarhus. Som næstformand i udvalget for nære sundhedstilbud har jeg naturligvis fulgt sagen tæt, for netop spørgsmålet om nærhed og kvalitet i behandlingen betyder meget for Alternativet. Fagligt er der både fordele og ulemper ved at samle neurorehabiliteringen i Aarhus. En samling i Aarhus vil fjerne behovet for overflytning mellem hospitalerne, og det giver mulighed for større specialisering. Desuden vil der også være fordele alene i placeringen tæt ved neurologien. Til gengæld kan placeringen længere væk fra patienternes hjem give mindre støtte fra patienternes pårørende. Der er næppe tvivl om, at fordelene trods alt overstiger ulemperne, og samlingen dermed vil være et kvalitetsmæssigt løft af neurorehabiliteringen. Der er til gengæld heller ikke tvivl om, at det giver en større udgift, end den nuværende løsning. Hvis vi skal lave ændringen, skal vi derfor være klar til at betale mere for det. I den nuværende indstilling skal ændringen finansieres af andre besparelser på de tre hospitaler. Det er ikke i orden! Alternativet kan derfor kun støtte forslaget om at flytte neurorehabiliteringen fra Horsens og Randers til Aarhus, hvis vi kan finde pengene til merudgiften uden at de tre hospitaler skal lave kompenserende besparelser.

Aarhus

Århusiansk syrienkriger anholdt ved ankomst til Danmark

Annonce