Annonce
Debat

Ja, vi mangler ingeniører

Debat: Eigil Landbo stiller 5. august spørgsmål ved, om der nu også mangler ingeniører i Danmark. Det gør han på baggrund af hans kendskab til én ung ingeniørdimittend, der efter 100 ansøgninger og 30 ansættelsessamtaler, stadig står uden job.

Det er naturligvis en frustrerende situation for den omtalte unge dimittend. Jeg vil opfordre vores unge dimittend til ikke at opgive håbet og fortsætte jagten. Det kan være svært at få foden indenfor som nyuddannet, og her har virksomhederne et ansvar for at åbne dørene for nyuddannede.

Men selv om det er træls for den unge dimittend, så må jeg understrege, at enkeltfortællinger ikke må blive pejlemærker for dansk uddannelsespolitik.

Sagen er nemlig, at al data peger på, at der er stor efterspørgsel efter ingeniører i danske virksomheder, hvilket jeg også har givet udtryk for her i avisen i forbindelse med årets søgning til de videregående uddannelser, der desværre viser et fald i antallet, der vil være ingeniører.

Ledigheden blandt ingeniører var i december 2018 helt nede på 1,5 pct., viser tal fra Akademikernes A-kasse, og i starten af året meddelte IDA, at langt over halvdelen af deres privatansatte medlemmer (61 pct.) er blevet eller er forsøgt headhuntet i løbet af de seneste 12 måneder. Samtidig viser en prognose fra Engineer the Future, at der i 2025 vil mangle 6.600 civil- og diplomingeniør kandidater.

Der er altså håndfaste tegn på en alvorlig mangel på ingeniører. Det er et problem, og manglen på ingeniører er allerede til at tage og føle på ude i virksomhederne. Manglen på arbejdskraft betyder, at virksomhederne må takke nej til opgaver.

Samtidig er der ikke noget, der tyder på, at behovet for ingeniører bliver mindre de kommende år. Danmark er midt i en digital omstilling og står med en række store klima-, miljø- og energiudfordringer. Der er brug for dygtige ingeniører, hvis danske virksomheder skal lykkes med at finde nye og mere robuste løsninger til disse udfordringer.

Annonce
Mette Fjord Sørensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Tilskuere til AGF-kamp veksles til julegaver

Leder

Støt AGF og kampen for julehjælp

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Aarhus

Pullert, hegn og politibil påkørt: Politiet jagtede spirituspåvirket bilist langs med åen

Annonce