Annonce
Aarhus

Jakob Jensen var byens første folkevalgte borgmester

Jakob Jensen blev byens første folkevalgte borgmester. Fotograf Michele Alessio Caprani, Aarhus Stadsarkiv.
I år er det 100 år siden, at byen for første gang fik en folkevalgt borgmester, og demokratiet for alvor blev konsolideret i Aarhus.

I begyndelsen af 1919 bestod Aarhus Byråd af folkevalgte borgere, hvor Socialdemokratiet havde det absolutte flertal, men byrådets leder, borgmesteren, var udpeget af kongen. Ernst Christopher Lorentz Drechsel havde siddet på borgmesterposten siden 1905 og var en vellidt mand – både i byen og i byrådet. I 1919 trådte en ny styrelseslov i kraft for købstadskommunerne. Den nye lov gjorde, at det nu var byrådet og ikke kongen, som skulle vælge borgmesteren. I Aarhus var socialdemokraterne ikke sene til at benytte den nye lov og deres absolutte flertal i byrådet til at få valgt en af deres egne til borgmester.

Valget faldt på den 61-årige mureruddannede Jakob Jensen, der altså blev Aarhus’ første folkevalgte borgmester.

Annonce

Lange arbejdsdage

Jakob Jensen blev født i 1858 i Borup på Helgenæs, hvor hans forældre ejede en mindre gård. Her måtte børnene hjælpe til med den daglige drift, samtidig med at Jensens far, der var sognerådsmedlem, sørgede for at skolegangen ikke blev forsømt.

Efter konfirmationen kom Jensen i murerlære, og her var arbejdsdagene urimeligt lange. Som blot 18-årig og som ganske ny udlært blev Jakob Jensen formand for en nydannet bevægelse, der kæmpede for nedsættelse af arbejdstiden. Med Jensen i spidsen besluttede arbejderne, at de ikke ville møde før kl. 6, og når Jensen ringede med en klokke kl. 20 aften, var det fyraften. Der var ikke tale om en egentlig strejke, og mestrene blev nødt til at affinde sig med det.

Fagforeningens mand

I 1882 kom Jakob Jensen til Aarhus for at aftjene sin værnepligt og fik herefter arbejde i byen samtidig med, at han kastede sig ind i det faglige arbejde.

Jakob Jensen var med, da Murernes Fagforening i Aarhus blev dannet – en forening han blev formand for i 1887. Fagforeningstanken, sammen er vi stærkest, lå dybt i Jakob Jensen, og han var derfor også med til at oprette Murer- og Tømrerforbundet for Jylland, og agiterede for, at det skulle oprettes et samlet murerforbund for Danmark. Derudover blev han medlem af Arbejdernes Fællesorganisations forretningsudvalg og var i tiden fra 1897 til 1901 dens formand.

Bykongens vikar

Sideløbende med fagforeningsarbejdet havde Jakob Jensen siden sin ankomst til byen involveret sig i byens politisk liv.

Tiden i slutningen af 1800-tallet var præget af socialistiske strømninger og Socialdemokratiet var på dette tidspunkt i sin vorden.

Typograf Harald Jensen, der var medstifter af både avisen Demokraten og Demokratisk Samfund, som kort efter blev en del af partiet Socialdemokratiet, var byens ledende socialdemokratiske skikkelse. Jakob Jensen involverede sig passioneret i partiet og skrev mange artikler i Demokraten.

I 1900 havde Socialdemokratiet et fremragende valg, og Jakob Jensen blev sammen med seks andre socialdemokrater valgt ind i byrådet – mod blot to i den forrige byrådsperiode. Harald Jensen var i begyndelsen af 1900-tallet socialdemokratisk bykonge, man da han samtidig sad i Rigsdagen, overtog Jakob Jensen efterhånden de politiske forhandlinger i byrådet. Det var derfor ikke en svær beslutning, da partiet i 1919 skulle vælge, hvem de ville have på borgmesterposten.

Til kamp for folkeskolen

Jakob Jensen fik 32 år (1900-1932) i byrådet – herunder 13 år på borgmesterposten.

Det var i en tid, hvor byen var i rivende udvikling. Jensen blev allerede i sit første år i byrådet medlem af Skoleudvalget og Havneudvalget, og det var især indenfor disse to områder, at han lagde meget af sit arbejde.

Han havde en stor del af æren for det skoleboom, som fandt sted i de to første årtier af 1900-tallet. Forældres indkomst skulle ikke være afgørende for børns mulighed for at få en uddannelse, og Jensen kæmpede indædt for en demokratisering og modernisering af det århusianske skolevæsen. Ikke mindre end fem nye kommunale skoler blev indviet under hans tid. De lå på Ingerslevs Boulevard (1903), Finsensgade (1907), N.J. Fjords Gade (1910), Samsøgade (1914) og Læssøesgade (1921).

Et andet højdepunkt i hans karriere fandt sted, da han i 1932 var med til grundstensnedlæggelsen til Aarhus Universitet efter mange års hårdt arbejde for at et universitet til byen.

De sidste par år i borgmesterstolen blev ikke nemme for Jakob Jensen, der oftere og oftere ragede uklar med partifællerne. Mange mente, at yngre og nye kræfter måtte til – en mening Jensen ikke delte. Ved årsskiftet 1932-1933 - 74 år gammel – valgte han dog at træde tilbage, og overlade borgmesterposten til den 63-årige partifælle Hans Peder Christensen.

Læs mere på aarhuswiki.dk

Brødtekst

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffede

Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

AGF

Efter aflysning i Superligaen: AGF besejrede AaB i træningskamp

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce