Annonce
forside

Jan Schouby kunne ikke komme på holdet: Er det derfor, Stiften hader AGF?

Jan Schouby, chefredaktør Århus Stiftstidende, har som ung spillet i AGF og som sportsjournalist skrevet om AGF i årevis: Jeg har aldrig siddet på pressepladserne og jublet. Men hvis jeg er på stadion i dag, hvor jeg ikke længere skriver om kampene til dagen efter, og de scorer, så klapper jeg sgu. Foto: Ole Nielsen

Siden AGF's første fodboldkamp på Galgebakken i 1902 har Århus Stiftstidende skrevet om "byens hold", kærligt og kritisk. Og sådan bliver det ved, lover avisens chefredaktør Jan Schouby, som her svarer på spørgsmål om Aarhus' største sportsaktiv.

Aarhus har mange topklubber, som avisen dækker i større eller mindre grad. Men hvorfor er det lige AGF, der skrives side op og side ned om?

- Senest vi lavede en undersøgelse af vores sportslæsere, viste den, at der var flere, der vil læse om AGF, end om samtlige af de andre klubber og idrætsgrene tilsammen. AGF er et enormt brand i Aarhus. De har en enorm fanskare i hele landet, og der er en fantastisk bevågenhed. Og det mener jeg faktisk, er vores fortjeneste.

Annonce

Det må du uddybe, hvordan kan det være Stiftens fortjeneste?

- Der er ingen grund til, at AGF skulle være mere hypet end AaB eller OB. Aarhus er en my større end de to byer. Men det er jo 1.000 år siden, AGF har præsteret noget som helst. De andre har trods alt på skift spillet med i toppen. Især AaB, der har vundet flere mesterskaber. Men i alle de år, hvor det er gået dårligt, har vi gang på gang formået at bringe fremragende afsløringer og skandaler frem, som har gjort, at samtlige landsmedier har beskæftiget sig meget med AGF. Galehus-prædikatet har været med til at gøre noget godt for AGF. Og det har de aldrig forstået. Af alle de direktører derude, jeg har haft med at gøre - og det er mange - er Jørgen Noes den eneste, der har forstået det. Han sagde altid: "Fedt, I kører bare på. Så længe det er rigtigt, og vi får mulighed for at forsvare os." Han havde forståelse for, at vi er med til at skabe en hype.

Men eftersom det ikke er historier, avisen har opdigtet, tror du så ikke, at de var kommet frem alligevel, uanset om Stiften havde været der eller ej?

- Nej. Dét, der er sket i AGF, sker også i mange andre klubber. Måske ikke helt så ofte og så voldsomt, men der har været spillere oppe at slås til træning 100 gange i andre klubber. Jeg ved, at en tidligere AGF-spiller på et tidspunkt, hvor han spillede i en anden klub, kom op at slås i byen, og at en af de store tabloidaviser havde billeder af det. Men de mente ikke, de ville skrive noget om det.

- Jeg var ikke god nok

Der er mange, der mener - senest AGF's direktør Jacob Nielsen - at du bærer et indædt had til AGF, fordi du ikke var god nok til selv at bryde igennem. Det passer vel?

- Jeg var ikke god nok. Og det var jeg længe om at erkende. Jeg spillede en masse træningskampe og var en del af anden- og førsteholdstruppen omkring 1988-92. På et tidspunkt blev jeg anfører på andetholdet og tænkte, at nu var jeg tæt på - at jeg stod først i køen. Men det er, fordi jeg ikke var ret intelligent. Fordi ham, man gør til anfører på andetholdet, er selvfølgelig ham, man ved, aldrig kommer med førsteholdet. På et tidspunkt var jeg den eneste i hele klubben, der sparkede med venstre ben og som ikke var skadet. Alligevel var jeg ikke i nærheden af at komme med. Jeg kunne ikke løbe fra en pølsevogn.

- Selvfølgelig holder jeg med AGF

Du har tidligere udtalt, at du rent faktisk holder med AGF. Det vil nogle mene, ikke skinner særligt godt igennem.

- Selvfølgelig holder jeg med AGF. Jeg har spillet derinde i ti år, og min søn har spillet der i fire. Jeg har set så mange kampe med dem. Tænk sig at skulle dække et hold i så mange år uden at holde med dem. Det tror jeg, de færreste kan. Jeg ved godt, at journalister ikke må holde med - og jeg har heller aldrig siddet på pressepladserne og jublet. Men hvis jeg er på stadion i dag, hvor jeg ikke længere skriver om kampene til dagen efter, og de scorer, så klapper jeg sgu.

- Hvis der skulle ske noget godt for vores oplag, så skulle AGF vinde et mesterskab. Det ville være det bedste, der kunne ske. Men hvis vi hørte, at en af spillerne havde været dopet i de seneste to kampe, så ville vi sætte det på forsiden, uanset om det var før den sidste kamp i sæsonen. Det ville da gøre ondt på mig, men hvis ikke jeg kunne gøre det, så skulle jeg finde et andet job. Det er ikke vores opgave at tegne et andet billede af virkeligheden.

I de seneste år har AGF selv oprustet dækningen på deres hjemmeside med tekst og videoer. Vil Århus Stiftstidendes dækning af AGF stadig være relevant i fremtiden?

- Efterhånden som AGF får ansat flere og flere journalister og selv producerer mere stof - og det kan jeg godt forstå, de gør - bliver vores kritiske dækning mere relevant. Fordi det, AGF selv laver, har intet med journalistik at gøre. Det er oplysning om klubben. Og det er fint, og fansene labber det i sig. Det er ren PR. Det er selvfølgelig sandt, det de siger, men der er også meget, de ikke fortæller. De mangler troværdighed.

Men hvorfor skal det være kritisk? Kan Stiften ikke bare juble med fansene?

- AGF er en forretning, som folk investerer deres sparepenge i. Og det er altså ikke alle, der synes, at AGF er fantastisk. Man skal vide, at når man holder Århus Stiftstidende, så kan man regne med, at det, der står i avisen, er fuldstændigt uafhængigt af nogen former for økonomiske interesser. Det handler om, at vi skriver sandheden, som vi oplever den. Vi skriver også til folk, der ikke holder med AGF. Og derfor skriver vi også de negative historier, uanset om jeg holder med AGF eller ej.

- Vi har altid behandlet AGF, som vi behandler hele byen. Kærligt og kritisk. Vi ved, hvor vigtige de hvide er for Aarhus, så vi dækker dem intensivt, og vi jubler med dem, når de vinder. Men vi er også kritiske over for dem, når de dummer sig. Og på den front mener jeg ikke, at der er andre klubber i landet, der har haft så tæt og til tider kritisk dækning som AGF.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce