Annonce
Udland

Japans kejser er kronet ved storslået ceremoni

Issei Kato/Reuters
Japans nye kejser, Naruhito, har ved en en ceremoni i kejserpaladset i Tokyo sat sig på Krysantemumtronen.

Japans nye kejser, Naruhito, er ved en en ceremoni i kejserpaladset i Tokyo tirsdag morgen dansk tid blevet kronet.

Dermed har han indtaget den såkaldte Krysantemumtrone, næsten fem måneder efter at han officielt blev indsat.

Han blev indsat, efter at hans far, Akihito, havde valgt at abdicere på grund af skrøbeligt helbred.

Ved den storstilede ceremoni, hvor kejseren og kejserinden blandt andet optræder i historiske dragter, deltager blandt andre Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary.

- Jeg erklærer hermed min tronindsættelse både hjemme og udenlands, lød det fra Naruhito i en tale under ceremonien.

Selve ceremonien var - ud over en kort tale fra den nye kejser - holdt i stilhed, der kun blev afbrudt af enkelte trommer.

Foruden det danske kronprinspar deltog omkring 2000 gæster, herunder flere kongelige fra andre lande.

Da den officielle indsættelse var overstået, afsluttede den japanske premierminister, Shinzo Abe, ceremonien med at råbe "Banzai", der på japansk betyder "Længe leve kejseren".

Naruhitos far, den tidligere kejser Akihito, var den første kejser i mere end 200 år, der har abdiceret tronen.

Selv om Naruhito altså overtog tronen i maj, så var indsættelsen altså ikke gennemført, før dagens ceremoni. Han er Japans 126. kejser.

Selv om kejseren ikke har politisk magt i Japan, så spiller kejserfamiliens 2700 år lange historie og kejserfiguren en stor symbolsk rolle.

Derfor har tirsdagens ceremoni enormt stor opmærksomhed i Japan.

Dele af ceremonien er dog blevet udskudt på grund af tyfonen Hagibis, der har hærget dele af Japan i oktober.

Det drejer sig blandt andet om et kongeligt optog gennem Tokyo, der i stedet afvikles 10. november.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce