Annonce
Debat

Jeg elsker mad - mad er min fjende

Anette Schnieber, Ph.D., psykolog, VIA Ernæring & Sundhed
Annonce

Rigtig mange mennesker har et ambivalent forhold til mad.

På den ene side siger vi ting som: "Jeg eeeeelsker chokolade", og på den anden side omtaler vi ofte den kalorierige mad på måder, der iscenesætter den som noget slemt - for eksempel når vi omtaler en kage som "syndigt lækker", eller når vi nærmest undskylder, mens vi serverer en kage ("ja, man er jo nødt til lige at have noget at klare sig på her om eftermiddagen... det kan vi vist godt tillade os, nu har vi jo arbejdet så hårdt...")

Denne dobbelthed udgør et vanskeligt dilemma for såvel teoretikere og forskere som praktikere inden for vægttabs-området. På den ene side er der nemlig noget, der tyder på, at et meget eksplicit fokus på kostens rolle i overvægt og vægttab kan bidrage til et problematisk forhold til vægt, krop, spisning og mad.

Der er ikke nødvendigvis tale om decideret spiseforstyrrelse, men for nogle mennesker bliver det svært at opnå et forhold til mad, krop og spisning, der ikke er domineret af vurdering, succeskriterier og overvågning af egen adfærd og udseende, når de skal være bevidste om, hvad og hvor meget de spiser.

Et sådan forhold til mad, krop og spisning kan give anledning til mange negative følelser og tanker. De såkaldte "non-dieting"-tilgange råder derfor til, at man fokuserer på optræning af evnen til at spise på sult- og mæthedssignaler frem for regler og kostplaner, oparbejder et mere accepterende forhold til egen krop og adfærd og dropper fokus på vægttab.

På den anden side kan man ikke komme uden om, at er man først blevet svært overvægtig, kan der være mange alvorlige ulemper og risici forbundet med dette.

Da "non-dieting"-tilgangene indtil videre ikke har forskningsmæssig dokumentation for, at de på lang sigt fører til vægttab, er status således lige nu en utilfredsstillende dobbelthed: på den ene side er der rigtig mange tilgange, der lykkes med at få folk til at tabe sig - men langt de fleste mennesker tager det tabte på igen, og nogle får som sagt et mere kompliceret forhold til vægt, mad og spisning, jo flere vægttabsforsøg de gennemgår.

På den anden side er der tilgange, som kan hjælpe folk til at få et mere selvkærligt, afslappet forhold til spisning, krop og vægt - men vi kan p.t. ikke sige med sikkerhed, at disse medfører vægttab i det lange løb, og for nogle mennesker er deres aktuelle overvægt et fysiologisk problem, som ikke bare er løst med en højere grad af personlig eller samfundsmæssig accept af alle størrelser.

Man kan have den hypotese, at det, der mangler i både forskningen og i de offentlige og private vægttabsforløb, er TID og en mere GRUNDLÆGGENDE intervention: har man først fået et meget kompliceret forhold til mad, krop og spisning, tager det måske meget lang tid, ja flere år, at bearbejde dette, og indsatsen, der kræves, bør i højere grad tage form af terapi frem for kostvejledning.

Først når kontakten til de kropslige signaler er genoprettet, emotionsreguleringen er forbedret, det lave selvværd er opbygget og i højere grad frigjort fra vægt, udseende og "syndig spisning", og først når evnen til at handle og tænke med omsorg for sig selv er opbygget - først da er man måske robust nok til at kunne få varigt udbytte af et mere fokuseret vægttabsforløb.

Forskningsstudier bør derfor udføres over meget lange tidsperioder for at kunne efterprøve denne hypotese, og interventionerne skal udføres som et samarbejde mellem specialiserede psykologer, der skal forestå den psykologiske side af indsatsen, og ernæringsfagligt uddannede, der skal forestå den fysiologiske og ernæringsmæssige side.

En sådan tilgang kræver mange ressourcer - både af samfundet og af individet, der deltager. Imidlertid har forskningen og erfaringen efterhånden slået mere end fast, at der for langt de fleste ikke findes lette løsninger på mange års kamp med overvægt og splittethed mellem nydelse og begrænsning.

Man kan have den hypotese, at det, der mangler i både forskningen og i de offentlige og private vægttabsforløb, er TID og en mere GRUNDLÆGGENDE intervention.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Krav om mundbind i busser og letbane: Smilet er gemt af vejen i Smilets By

Annonce