Annonce
Blog

Jeg er jøde

Jeg er jøde. Det blev jeg d. 9. november 2019. Det blev vi alle den dag, hvor vi rystende kunne se billeder af hagekors på jødiske gravsten eller gule jødestjerner på postkasser.

For få uger siden kunne vi åbne nyhedsmedierne og se billeder af hagekors på jødiske gravsten. Fulgt af historier om chikane mod jøders private hjem andre steder i landet. Jeg blev spontant fyldt af følelser af vrede og frustration. Det skete på datoen for krystalnatten, og man kan dårligt finde en mere nedrig og krænkende måde at behandle mennesker på, end at genere jøder på netop dette tidspunkt. Natten, der symbolsk markerer begyndelsen på det 20. århundredes største traume og folkemord - udryddelsen af Europas jøder.

Få uger senere kunne medierne fortælle om jødiske børn, som måtte flytte skole, da de blev udsat for antisemitisme fra muslimske skolekammerater. Desværre ikke overraskende, men beskæmmende at opleve den manglende handlekraft fra de berørte skolers side. Det farligste ved antisemitisme er ikke en lille gruppe nazister med synspunkter hinsides enhver medmennskelighed. Heller ikke den gruppe muslimer, som ikke kan skelne mellem politik i mellemøsten og deres medborgere i Danmark. Nej, det farlige er samfundets passivitet og manglende handlekraft overfor en syg kultur i skoler og institutioner - uanset hvor den syge kultur har sin rod.

Kristendommens menneskesyn har bragt meget godt med sig til vores samfund. Det er ikke kun tilfældigt, at lande med højt udviklede demokratiske kulturer, institutioner og sundhedsvæsen er rundet ud en kristen kultur. Men en af skyggerne er antisemitisme, som i et historisk perspektiv desværre har været opildnet af den kristne kirke. Det er dybt anfægtende og helt tosset, når man tænker på, at Bibelen i høj grad er forfattet af - og handler om - det jødiske folk. Vi er trådt ind i julemåneden, hvor vi inden længe flokkes til juleafslutninger og gudstjenester. Her hører historien om det jødiske barn, Jesus. Ja, faktisk er der ikke meget tilbage af julens fortælling, hvis man tager det jødiske ud af historien.

Ich bin ein Berliner. Sådan sagde Kennedy i sin berømte tale i Berlin i 1963. Berlinerne jublede. Budskabet var klart. Det handlede ikke om Kennedy, men om os alle sammen. Om at alle, der havde mistet frihed, familie og venner - adskilt af jerntæppet, skulle vide, at de ikke var alene. At den dag insisterede hele den frie verden på, at friheden gælder alle. I solidaritet med dem hvis frihed og rettigheder var begrænset af et totalitært styre.

Jeg er jøde. Ikke af hverken fødsel, tro eller kultur. Men fordi jøder i Danmark er mine landsmænd. Fordi de har præcis samme ret til at leve, tro, tænke og handle frit, som jeg har. Jeg er jøde. Det blev jeg d. 9. november 2019. Det blev vi alle den dag, hvor vi rystende kunne se billeder af hagekors på jødiske gravsten eller gule jødestjerner på postkasser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

112

Glohed skorsten startede brand i byhus i Aarhus: Beboerne opdagede selv flammerne i kælderen

Annonce