Annonce
Blog

Jeg er jøde

Jeg er jøde. Det blev jeg d. 9. november 2019. Det blev vi alle den dag, hvor vi rystende kunne se billeder af hagekors på jødiske gravsten eller gule jødestjerner på postkasser.
Annonce

For få uger siden kunne vi åbne nyhedsmedierne og se billeder af hagekors på jødiske gravsten. Fulgt af historier om chikane mod jøders private hjem andre steder i landet. Jeg blev spontant fyldt af følelser af vrede og frustration. Det skete på datoen for krystalnatten, og man kan dårligt finde en mere nedrig og krænkende måde at behandle mennesker på, end at genere jøder på netop dette tidspunkt. Natten, der symbolsk markerer begyndelsen på det 20. århundredes største traume og folkemord - udryddelsen af Europas jøder.

Få uger senere kunne medierne fortælle om jødiske børn, som måtte flytte skole, da de blev udsat for antisemitisme fra muslimske skolekammerater. Desværre ikke overraskende, men beskæmmende at opleve den manglende handlekraft fra de berørte skolers side. Det farligste ved antisemitisme er ikke en lille gruppe nazister med synspunkter hinsides enhver medmennskelighed. Heller ikke den gruppe muslimer, som ikke kan skelne mellem politik i mellemøsten og deres medborgere i Danmark. Nej, det farlige er samfundets passivitet og manglende handlekraft overfor en syg kultur i skoler og institutioner - uanset hvor den syge kultur har sin rod.

Kristendommens menneskesyn har bragt meget godt med sig til vores samfund. Det er ikke kun tilfældigt, at lande med højt udviklede demokratiske kulturer, institutioner og sundhedsvæsen er rundet ud en kristen kultur. Men en af skyggerne er antisemitisme, som i et historisk perspektiv desværre har været opildnet af den kristne kirke. Det er dybt anfægtende og helt tosset, når man tænker på, at Bibelen i høj grad er forfattet af - og handler om - det jødiske folk. Vi er trådt ind i julemåneden, hvor vi inden længe flokkes til juleafslutninger og gudstjenester. Her hører historien om det jødiske barn, Jesus. Ja, faktisk er der ikke meget tilbage af julens fortælling, hvis man tager det jødiske ud af historien.

Ich bin ein Berliner. Sådan sagde Kennedy i sin berømte tale i Berlin i 1963. Berlinerne jublede. Budskabet var klart. Det handlede ikke om Kennedy, men om os alle sammen. Om at alle, der havde mistet frihed, familie og venner - adskilt af jerntæppet, skulle vide, at de ikke var alene. At den dag insisterede hele den frie verden på, at friheden gælder alle. I solidaritet med dem hvis frihed og rettigheder var begrænset af et totalitært styre.

Jeg er jøde. Ikke af hverken fødsel, tro eller kultur. Men fordi jøder i Danmark er mine landsmænd. Fordi de har præcis samme ret til at leve, tro, tænke og handle frit, som jeg har. Jeg er jøde. Det blev jeg d. 9. november 2019. Det blev vi alle den dag, hvor vi rystende kunne se billeder af hagekors på jødiske gravsten eller gule jødestjerner på postkasser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Spis ordentligt!

Aarhus For abonnenter

Advarselseslamperne blinker i Aarhus: Sager om plejesvigt rammer en ældrepleje under pres

AGF

For første gang i 11 år: AGF besejrer FC København

Annonce