Annonce
Kultur

- Jeg er stensikker på, at flere af os kender nogen, som har solgt sex, uden at vi ved det

Svalegangen har i anledning af festugen lavet pop-up bordel på fjerde sal, hvor skuespiller Eja Due fra Teater Bæst, tager publikum med tæt på emner som købesex og sugar-dating. Foto: Axel Schütt

Teater Bæst gæster Svalegangen i festugen med forestillingen "Lyst#2", der ønsker at nuancere debatten om sexarbejdere, prostitution og sugar-dating.

AARHUS: Et lyserødt lys skinner ned over den lille entré. Bag det klirrende perleforhæng skimtes et garderobestativ med diverse kostumer. Her er alt lige fra en klassiker som sygeplejerskeuniformen til en af de mere specielle: en enhjørning-heldragt i lyslilla plys.

På væggen er en knagerække med forskelligt S/M-gear og midt i rummet en dobbeltseng med leopardsengetæppe og røde, hjerteformede satinpuder.

Svalegangen har indrettet et fiktive bordel på fjerde sal i teaterhuset i Rosenkrantzgade for at vise den diskuterende forestilling "Lyst#2" under Aarhus Festuge.

Publikum bliver ledt op ad bagtrappen og ind igennem de før omtalte gemakker til et spartansk rum med stole rundt langs væggene. Her kan gæsterne sidde og diskret kaste blikke på hinanden, mens vi tænker: Hvad skal der nu ske?

De fleste kigger lige en ekstra gang, da skuespiller og skaber af forestillingen, Eja Due, kommer ind i rummet uden en trævl på kroppen.

Hun præsenterer sig som vores private luder for den næste halvanden time og beder os om i fællesskab at finde ud af, hvad hun skal have på.

Småfnisende går vi ind i soveværelset for at nærstudere tøjet på bøjlestangen. Som en syret form for teambuildingkursus begynder vi at snakke om, hvilket sæt tøj det skal være og bliver enige om en slags for dommer-cheerleader outfit, som vi efterfølgende skal hjælpe Eja Due i.

Og så går denne formiddags lecture performance ellers i gang.

Annonce
Publikum får selv mulighed for at deltage i debatten om sexarbejdere og prostitution, når Eja Due inviterer inden for på Teatret Svalegangen. Foto: Axel Schütt

Tager researchen på

Forud for forestillingen ligger en bunke af research, fortæller Eja Due, da avisen taler med hende forud for forestillingen.

- Jeg har læst utrolig meget faglitteratur og været i dialog med sexarbejdere og ngo'er i Danmark og Europa. Jeg følger lovgivningen på området i forskellige lande, da det er en god måde at mærke folkestemningen på. Det har været mit ønske at nå langt ud i nuancerne og få så meget af materiale med mig som muligt, siger hun.

Når Eja Due træder ind i rummet foran publikum, betragter hun det ikke som en rolle, hun spiller.

- Jeg tager mit researchmateriale på mig og prøver at gå ind i det og bruge min krop til at undersøge det med, forklarer hun.

- Som skuespiller er der nogle gange en tendens til at lede efter det i en karakter, som er forskelligt fra én selv. Jeg har spejlet mig i de personer, jeg har mødt undervejs og set på, hvor jeg kunne finde lighederne. Jeg er kvinde og har været meget seksuelt aktiv. Som regel er der meget få ting, der adskiller os. Det kan være nogle omstændigheder som gør, at man har truffet nogle valg i livet, forklarer hun og fortsætter:

- Jeg er stensikker på, at flere af os kender nogen, som har solgt sex, uden at vi ved det, siger Eja Due.

- Jeg er stensikker på, at flere af os kender nogen, som har solgt sex, uden at vi ved det, mener Eja Due, skuespiller og skaber af forestillingen "Lyst#2" på Svalegangen. Foto: Axels Schütt

Bløder op for fordomme

Publikum bliver inddraget i forestillingen og stillet over for spørgsmål, som udfordrer dem til at forholde sig til emner som købesex, prostitution og sugar-dating.

- For mig har det været rigtig vigtigt ikke at portrættere en sexarbejder eller en prostitueret, jeg ønsker at lade folk fantasere det, de vil, men forsøger at belyse nogle af de områder, som vi måske sjældent snakker om. Fx om folk selv har overvejet at sælge sex. Med forestillingen tager vi emnet ind i et andet rum, hvor man sjældent når hen i en debat, siger Eja Due.

I forestillingen taler hun ikke om handlede kvinder, da hun mener, at det er en helt anden problematik, som ikke også kan behandles i løbet af samme forestilling.

Med Lyst#2 ønsker Teater Bæst at bløde op for nogle af de fordomme, der eksisterer omkring sexarbejdere.

- Der hersker en dobbeltmoral i de magtstrukturer, der også nogle gange ligger bag feminisme: At alle prostituerede er kvinder, der har lidt seksuelle overgreb i deres barndom. Det indtryk kommer fra en radikal feministisk bølge fra Sverige, og det har fået lov til at farve ret mange mennesker i Danmark. Det er ikke fordi, jeg siger, at der ikke er nogen, der har været udsat for seksuelle overgreb, men vi kommer til at fratage mennesker deres agent, hvis vi tror mere på en akademisk teori, end de mennesker, som stiller sig op og fortæller om deres egen virkelighed, mener Eja Due.

"Lyst#2" vises to gange om dagen, kl. 10 og kl. 19.30, til og med 9. september.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce