Annonce
Blog

Jeg fik den kolde skulder

Jeg undlod at spørge han om, hvorfor han stak den uhyggeligt udseende mange centimeter lange kanyle ind på bagsiden af min skulder, når det nu var ydersiden af overarmen jeg havde ondt i. Jeg tænkte, at en mand med alle de eksaminer der findes indenfor faget, nok ikke bør betvivles af en klummeskriver.

Annonce

Det var Raquel Rastenni, som i 1960 sang ”Du får den kolde skulder af mig” – og hvem har ikke prøvet at få en sådan afvisning, på den ene eller den anden måde.

Også jeg er ganske bekendt med at få den kolde skulder. Faktisk er det sket nogle gange i løbet af mit liv. Når man som jeg har for vane at blande sig i debatten, så løber man jo uvilkårligt ind i nogle der har den modsatte holdning end en selv – og det kan sagtens udløse galde, fornærmelse eller den kolde skulder hos modparten. Det er ærgerligt, men det er spillets regler.

Og jeg har da også prøvet den udgave som Rastenni sang om, nemlig den kolde skulder fra det modsatte køn, og det forstår man så til gengæld ikke en lyd af. Jeg mener, med al min charme, belevenhed og mange penge forekommer det i min optik temmelig utænkeligt, at kvinder kan drømme om at afvise mine stormkure. Men det har ikke desto mindre været tilfældet, dog kun et ikke nævneværdigt antal gange.

Så jeg kender som sagt alt til at få en kold skulder – i den overførte betydning. Men for to år siden fik jeg til gengæld en kold skulder i bogstaveligt forstand. Den var så kold, at der faktisk var tale om en frossen skulder.

Jeg fik ondt på ydersiden af venstre overarm. Rigtig ondt endda. Jeg kunne knap løfte armen til vandret, hvilket besværliggør noget så simpelt som at tage en skjorte på eller nå den øverste hylde i køkkenet, hvor jeg ved min hustru gemmer lakridserne.

Det var lidt atypisk med denne venstre side, for alle mine andre skavanker har jeg i højre side. Jeg har ondt i lænden, hoften, knæet og anklen. Derfor havde jeg vænnet mig til at falde i søvn på min smertefri venstre side, men det var nu uladsiggørligt med disse helvedes smerter i overarmen. Så jeg begyndte at sidde oppe om natten.

Det var jo uholdbart, så jeg gik til lægen. Hun sendte mig direkte til røntgenfotografering og videre til ortopædisk afdeling på Skejby. På hospitalet tog det kun ortopæden få sekunder at stille diagnosen: ”Du har reddet dig en frossen skulder. Den kommer ofte ud af det blå, men tit hos diabetespatienter. Der kan ikke rigtig gøres noget ved det. Det gør djævlens ondt og varer cirka ét år, måske længere. Du må tage nogle smertestillende piller.”

Det var jo ikke en speciel opmuntrende kommentar at blive sendt hjem med. Specielt taget i betragtning, at jeg i forvejen spiste maksimal dosis af smertestillende piller for at slå ”ondskaben” i min højre side ned på et tåleligt niveau.

Jeg gik tilbage til lægen med mit ynk, og hun henviste mig til først en fysioterapeut og siden til en speciallæge, ph.d. og professor i reumatologi.

Fysioterapien var absolut ikke til nogen hjælp. Snarere tværtimod. De forsøgte med ultralyd, akupunktur, besynderlige kropsvridninger og kæmpe-elastikker, som jeg skulle trække i.

Da jeg således efter knap 10 behandlinger var mere død end levende, og min skulder/overarm af behandlingerne var blevet mærkbart forværret, tog jeg mig sammen til at stå de godt 20 ugers ventetid hos speciallægen igennem.

”Du har reddet dig en frossen skulder,” sagde den lærde mand, præcis som hans kollega på ortopædisk tidligere havde sagt. ”Den kan jeg ikke rigtig gøre noget ved; du må lade det tage den tid, det ta’r. Men jeg kan lette lidt på smerterne ved at give dig en blokade med noget binyrebarkhormon.” Og det gjorde han så. Det lettede en anelse.

Jeg undlod at spørge han om, hvorfor han stak den uhyggeligt udseende mange centimeter lange kanyle ind på bagsiden af min skulder, når det nu var ydersiden af overarmen jeg havde ondt i. Jeg tænkte, at en mand med alle de eksaminer der findes indenfor faget, nok ikke bør betvivles af en klummeskriver med en gemen, men iskold frossen skulder.

Efter yderligere tre konsultationer med tilsvarende behandling over de følgende godt 24 måneder, har jeg nu fået min smertefrie skulder og overarm igen. Om det skyldes binyrebarkhormonet eller fordi det bare har taget de godt to år en frossen skulder nemt kan tage, skal jeg lade være usagt.

Men jeg ligger igen ned om natten og jeg får sovet. Jeg har til gengæld også en hel del søvn, jeg skal have indhentet.

Lars Svendsen, skribent og foredragsholder
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Mobil testenhed tilbage i Gellerup: Svært at få beboerne til at flytte sig

Aarhus For abonnenter

Søns misbrug har kostet Bente og Søren penge, søvn og tårer: - Man føler sig magtesløs og mistænkt for at være dårlige forældre

Aarhus

Fire elever ramt af corona: Var netop kommet hjem fra studietur til Polen

AGF For abonnenter

Bagkanten: Sæsonen er knap begyndt, men David Nielsen skal allerede ud i krogene for at finde friske spillere

Aarhus

Medarbejder på århusiansk bar smittet med corona: Gæster opfordres til at blive testet

Annonce