Annonce
Livsstil

- Jeg har lange lister med podcasts og tv-serier, som jeg rigtigt gerne vil se høre og se

Arne Notkin. Foto: Jens Welding Øllgaard/People'sPress

Mig og kulturen: Arne Notkin

Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Jeg oplever et break fra hverdagens stress og min ofte delte opmærksomhed mellem flere skærme eller mange samtidige gøremål. Jeg søger ind i et rum, hvor jeg kan finde fordybelse, hvor jeg kan fokusere maksimalt på den musik, de malerier og den film, jeg har valgt at opleve.

Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse?

- Jeg læste ”The Open Society and Its Enemies” af Karl Popper ud i en køre i slut-70’erne, hvor selv meget begavede mennesker lod sig besnære af marxistiske, revolutionære og autoritære ideologier. Poppers kritik af de autoritære ideologier og filosofier vaccinerede mig mod at lade mig rive med. Som min kone siger: ”Der er mere mellem himmel og jord, end den historisk dialektiske materialisme kan forklare.”

Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- Jeg savner min løbe-playliste, hvor jeg havde samlet numre med et beat på 90 og 180 i minuttet i en helt særlig rækkefølge. Jeg fik den ikke med, da jeg skiftede streamingtjeneste. Den vil jeg rigtigt gerne høre igen. Og igen. Og igen.

Hvilken film, tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- Det første, der falder mig ind, er en begravelse. Bedstemor Sylvias begravelse. Jeg var bogstaveligt talt ved at dø af grin. O.k., det var ikke en rigtig begravelse. Det var totalteater, hvor teatersalen var indrettet som et kapel, og hvor publikum var de sørgende. ”Grandma Sylvia’s Funeral” hed stykket. Jeg var med til at bære kisten op på gaden, hvor den blev hældt i en gul taxi og kørt væk. Bagefter var der mad og gravøl, og “værterne” forsikrede, at maden var kosher. Det var sikkert også nødvendigt af hensyn til publikum i New York.

Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- Det, som har gjort størst indtryk på mig, er et mørkt rum i Det Jødiske Museum i Berlin. Højt oppe under loftet er en sprække af lys. På væggen hænger en stige. Den hænger så højt, at man ikke kan nå op til den. Symbolikken virker på mange måder stærkere på mig end de dokumentariske billeder fra Holocaust.

Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Jeg bliver glad hver dag, når jeg tænder vores elkedel. Den er fra Alessi og ligner en hane. Jeg elsker den humor, der ligger i mange af Alessis dimser. Træk kaninen i ørerne, og op kommer tandstikkerne. Det er et fint brud med de minimalistiske brugsgenstande, vi ellers omgiver os med. Et andet eksempel er espressomaskinen fra La Pavoni, der bringer noget, der ligner et naturskæmmende industrielt raffinaderi, ind på køkkenbordet.

Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Oh, jeg har lange lister med podcasts og tv-serier, som jeg rigtigt gerne vil se høre og se. Og bøger, jeg gerne vil læse. Måske når jeg mere, når jeg bliver gammel?

Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Jeg samler ikke på dårlige oplevelser. Men jeg kan huske engang, at jeg sad i en sal, hvor publikum lo højlydt og nærmest uafbrudt af nogle komikere - og jeg syntes overhovedet ikke, at det var sjovt. Jeg blev mere og mere irriteret. Hvordan kan man dog grine ad noget så idiotisk? Eller ... er det mon mig, der er noget galt med? You either frustrate or meditate. Jeg lod fantasien gå flugt.

---

Fakta: Blå bog

Arne Notkin (f. 1954) er cand.mag. i historie og filosofi og har arbejdet som journalist og redaktionel leder på blandt andet Weekendavisen, B.T., TV 2, DR og Kristeligt Dagblad. I dag arbejder han med presse og kommunikation. I 2017 blev han ramt af kræft, og han er aktuel med bogen ”Sådan overlevede jeg kræften og sundhedsvæsenet”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Husk nu 2020

Det er blevet nytårsaften. En aften, som af mange ses som “årets aften”. En aften, hvor vi kollektivt gør status og giver en ny chance. Festen nytårsaften skal være vildere og større end den plejer at være. Og vi skal spise endnu mere mad og være endnu smukkere klædt end nogensinde før. Og så skal vi huske at gøre os nogle nytårsforsætter. Nytårsforsætter er lidt en sjov størrelse. De er blevet vores årlige “touch-base” på den personlige udvikling, som vi egentligt gerne vil tage, men ifølge statistikkerne har svært ved at indfri. Så mange af os gør som kartoffelavler Oluf Sand gør det, med sine julegaver, nemlig ønsker os det samme i år, som vi plejer at ønske os, for det nye år. Og det er jo egentligt lidt skørt, at vi bruger nytåret til at ville forbedre noget i vores liv. For dagen i dag, er jo ikke mere særlig end dagen i går. Det øjeblik, du oplever lige NU, er altid det samme. Begreber som “sidste år”, “næste år”, “2019” og “2020” - er begreber der KUN findes i den kollektive fantasi. Det eneste sted, du nogensinde kommer til at møde “morgendagen”, det er i dit hoved. Der er kun lige NU! I det lys burde det eneste ønske, vi mennesker har, være ønsket om at være tilstede i nuet. Det må, alt andet lige, være det vigtigste sted at være - hele livet. Og mon egentligt ikke, at mange af de andre ønsker vi går og har for os selv, ville “gives os i tilgift” - når vi er til stede i nuet? For i det at være tilstede i nuet byder os at være nærværende og mere mindfull. Og dermed også mindre fyldt af vores ego-styrede tanker om hvad vi; burde, kunne, skulle og må gøre. Sådan oplever jeg det i hvert fald, i min model af verden. Nytårsaften 2019 havde jeg mange overvejelser omkring. Skulle jeg rejse væk og opleve noget nyt? Eller skulle jeg blive hjemme i DK og takke ja til den ene eller den anden festlige sammenkomst? I stedet for nogle af mulighederne, valgte jeg i år noget helt andet. Nemlig at tilbringe min aften, med det menneske der kender mig allerbedst - mig selv. Jeg skal ikke noget - og jeg var kun mig selv.

Aarhus For abonnenter

Dyreforsøg: Salamanderen skal lære os at gendanne rygsøjlen

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];