Annonce
Østjylland

»Jeg har overvundet min frygt for at læse«

<p>I et hjørne på Rønde Bibliotek sidder Lasse i sækkestolene sammen med læsehunden Madame. Ideen med en læsehund er, at hunden skal være med til at støtte børn med læseudfordringer og motivere dem til at læse mere og på den måde blive endnu bedre til at læse.</p>

Seks gange kommer Lasse til at læse op for Madame, og han er allerede blevet bedre og mere sikker i at læse.

Rønde Bibliotek: Seks tirsdage i træk sidder Lasse på Rønde Bibliotek sammen med den bløde Berner Sennenhund Madame. Lasse er ordblind, og undgår helst at læse højt foran klassekammeraterne. Derfor skal læsehunden Madame hjælpe Lasse med at blive mere sikker i sin læsning og overvinde sin frygt for at læse højt.
Annonce
»Når jeg er i klassen, læser jeg helst ikke højt. Det er mest fordi, jeg er bange for at folk vil gøre grin, og det kan en hund jo ikke,« siger 12-årige Lasse, som til daglig går i 6.A på Rønde Skole.

Det går fremad

Lasse læser højt for Madame og hendes ejer Anna Andreassen hver tirsdag eftermiddag i seks uger.
»Det har betydet meget for mig at læse for Madame, og jeg har overvundet min frygt for at læse højt. Det bliver mærkeligt, når jeg ikke skal herop og læse for hende mere,« siger Lasse.
Også ejer Anna Andreassen kan mærke på Lasse, at der er sket fremskridt.
»Lasse er blevet mere sikker i sin læsning, end han var, da vi startede. Han har været her fire gange, og det går fremad,« siger Anna Andreassen, som har taget et dagskursus for at kunne bruge Madame som læsehund.
I forhold til en skolehund, skal man ikke have nogen bestemt pædagogisk baggrund. Læsehunden og dens ejer uddannes og godkendes af Foreningen Læsehunde, og aktiviteten udføres på frivillige basis igennem foreningen.
Når Lasse er færdig med sine seks gange på Rønde Bibliotek, er der et nyt barn, som overtager højtlæsningen for Madame. Udover Lasse har der allerede været tre henvendelser fra forældre, som har børn, der gerne vil læse højt for læsehunden.
»Hvis alle skal have en del af Madame, så er man nødt til at lave en form for begrænsning. Lasse lærer ikke selv at læse på seks gange, men det her skal være med til at motivere Lasse, give ham lyst til at læse,« siger Anna Andreassen.
For Lasse har det hjulet at læse op for en læsehund, og når han er færdig med sine seks gange på Rønde Bibliotek, må han fremover bruge sin egen hund derhjemme som læsehund. »Det har været en overvindelse at læse op i klassen. Det gik fint, og der var ingen, der grinte,« siger Lasse.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce