Annonce
Livsstil

- Jeg kommer fra fattigdom, så design siger mig ikke noget

Sara Omar. Foto: Les Kaner/Politikens Forlag

Mig og kulturen: Sara Omar

Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- De er livsvigtige! Kultur gør, at jeg kan udvikle mig som menneske og udvide min horisont. For at jeg som kunstner og forfatter kan se nuancerne og rumme forskellighederne i verden, skal jeg være åben over for at opleve et bredt spektrum af kultur. Så fordomsfrit som muligt.

Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse?

- På et tidspunkt læste jeg rigtig meget Illustreret Videnskab, og det magasin har medvirket til min måde at være kritisk på. Magasinets faktuelle tilgang til indholdet har bestyrket min trang til at insistere på at stille mig kritisk over for tvivlsomme sandheder - blandt andet sagt i religionens navn.

Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- Jeg lytter meget til klassisk musik, fordi det får mig ind i et indre rum, som består af flere lag, end jeg giver udtryk for. Især komponisterne Yanni og Zbigniew Preisner er ofte på min playliste - og jeg lytter til begge, når jeg skriver. Men jeg lytter også meget til klassisk musik fra Mellemøsten.

Hvilken film, tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- Operaen ”David og Saul” så jeg i Operaen i København for nogle år siden. Den gjorde stort indtryk på mig, fordi man i dét stykke finder ud af, hvor meget kvinden bliver usynliggjort selv i kærlighedens navn. Og kaos skabes ud af ingenting. Det mindede mig om alt det, jeg i forvejen kender til.

Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- Jeg elsker Glyptoteket. Især det egyptiske, græske og romerske område. Der er et tilhørsforhold der, jeg mærker stærkt. Det er jo mit ophav. Og det er civilisationer, som alle bør vide noget om.

Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Jeg kommer fra fattigdom, så design siger mig ikke noget. Jeg er meget taknemmelig for, at jeg i dag kan købe det tøj og de ting, jeg vil have, men det er bare tøj og ting. Jeg sætter mest pris på mennesker.

Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Gå på museum. Jeg elsker at gå på museum og opleve fortidens storhed (og fald). Hvis vi skal kunne kigge fremad, bliver vi nødt til at lade os inspirere af fortiden og ikke mindst forstå den. Og lære af den. Den viden kan man få på et museum. Jeg synes, at alle skal tage sig selv og deres børn med på museum så ofte som muligt.

Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Ingen. Jeg prøver at anerkende alle kunstnere og indsatsen for at skabe kunst. Og selv når det ikke er en favoritoplevelse, så har jeg stor respekt for, at nogen har gjort en indsats for at skabe et kunstnerisk værk eller rum.

---

Fakta: Blå bog

Sara Omar er født og opvokset i Kurdistan, men måtte flygte derfra i slutningen af 1990’erne på grund af krig. Hun har boet i Danmark siden 2001. Sara Omar har tidligere bidraget med digte til Ord på flugt og det svenske Kritiker. Hun debuterede som forfatter i 2018 med ”Dødevaskeren” og er nu aktuel med ”Skyggedanseren”.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Alle tiders jul med pressefotograferne

Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Aarhus For abonnenter

Tøfting går til Herning: Men Gå-Petersen gik fra Aarhus til Paris og tilbage igen med to øl og en serveringsbakke

Annonce