x
Annonce
Aarhus

Julefrokosterne er i fuld gang - men kameraerne, der forhindrer drukneulykker, bliver først sat op næste år

Åen er kold og mørk at falde i, og hvis man er heldig, kan man finde de stålbøljer, der i dag agerer trin op af vandet. Men kommunen planlægger at sætte flere af Trygfondens farvede redningsstiger op. De lyser op i mørke. Samtidig venter vi på de varmesøgende kameraer langs å og havnefront, man har talt om i snart et år. Foto: Søren Willumsen
Eva Borchorst Mejnertz fra Radikale efterlyser meget hurtigere handling fra Teknik og Miljø for at få sat termiske kameraer op langs å og havn, inden endnu én falder i vandet og drukner. - Jeg vil have det ufatteligt dårligt, hvis der sker en ny drukneulykke, mens vi venter på kameraer.

AARHUS: Kan ølbrikker forhinde drukneulykker i Aarhus?

Det spørgsmål melder sig, efter at Teknik og Miljø har igangsat en ny kampagne, der skal få gæsterne i nattelivet til at kigge mere efter hinanden, så våde byture ikke risikerer at ende med drukneulykker.

”Hvor våd skal jeres bytur være?” står der på nye ølbrikker, man kan få serveret en øl på i byens cafeer, barer og værtshuse. Ølbrikkerne er den del af en ny kampagne, som Østjyllands Brandvæsen og Teknik og Miljø lancerer for at advare om, at koldt vand dræber. Opfordringen lyder at passe på hinanden og ikke at gå alene, for så er hjælpen også nær, hvis man skulle falde i. Budskabet vil også komme ud via plakater på byens uddannelser.

I Aarhus vil man altså redde liv med ølbrikker, mens man i Aalborg Kommune for længst har sat varmesøgende kameraer op ved havnen. De har været med til at redde to liv. Kameraerne registrerer, hvis noget varmt - som et menneske - falder i vandet og automatisk slås der alarm til politi og brandvæsen med information om adressen.

Annonce
... det overrasker mig meget, at vi ikke er længere med de kameraer. Jeg troede og forventede, at de skulle op inden julefrokosterne. Jeg vil have det ufatteligt dårligt, hvis der sker en ny drukneulykke, mens vi venter på kameraer.

Eva Borchorst Mejnertz, (R)

Steffen og otte andre døde

I Aarhus er der sket ni drukneulykker i og omkring havnen siden 2003.

Senest for et år siden, da den 27-årige Steffen Dam Jensen forsvandt efter en julefrokost 1. december og blev fundet druknet i havnen tre måneder senere. Så problemet er stort. Dele af åen er sikret med gelændere, men ikke hele strækningen og heller ikke havnefronten, fordi byrådet har en holdning om ikke at spærre det hele af.

Ifølge formanden for Rådet for Større Badesikkerhed, Sven Hedegaard, kan ølbrikkerne i Aarhus næppe redde liv i sig selv.

- Men kampagnen kan være med til at løfte budskabet om risikoen langs å og havn og om, at man skal passe på hinanden. Vi synes, det er en fin kampagne, siger Sven Hedegaard.

Men han er også fortaler for de varmesøgende kameraer, han har set i Aalborg og mener, de fungerer utroligt godt.

- Især om vinteren, hvor vandet er meget koldt, kan folk risikere at stivne og lide druknedøden, mens andre går i panik, fordi det er koldt og mørkt, og derefter også drukner. Derfor er hurtig hjælp afgørende.

Radikale presser på

I Aarhus Byråd foreslog De Radikale allerede i februar 2019 at få varmesøgende kameraer i Aarhus, men der skulle gå syv måneder, inden byrådet ved budgetforhandlingerne i år fandt pengene til et "pilotprojekt med termiske kameraer".

I alt afsatte partierne bag budgetforliget 1,9 mio. kr., der også skal række til flere redningskranse og stiger, bedre belysning, hegn og redningswire. Desuden blev der afsat 200.000 kr. til driften hvert år.

Forslagsstiller til kameraerne, Eva Borchorst Mejnertz (R), tror, at kampagnen med ølbrikker kan have en virkning i folks adfærd omkring åen.

- Men det overrasker mig meget, at vi ikke er længere med de kameraer. Jeg troede og forventede, at de skulle op inden julefrokosterne. Jeg vil have det ufatteligt dårligt, hvis der sker en ny drukneulykke, mens vi venter, siger Eva Borchorst Mejnertz.

De nye ølbrikker fra kommunen er delt ud på byens cafeer og værtshuse. Men de hverken kan eller skal stå alene, siger flere. Pressefoto

Rådmand: Flere tiltag

Venstre var medforslagsstiller på budgetforslaget om varmesøgende kameraer, og rådmand for Teknik og Miljø, Büynamin Simsek (V), har personligt sat sig for at øge sikkerheden langs å og havnefront. Blandt andet med en sikkerhedsvandring tidligere på året med politi, brandvæsen og forvaltning for at få nye ideer.

- Kampagnen med ølbrikker er blot et af fem konkrete tiltag, der kom ud af vandringen. De andre er flere redningskranse, flere redningsstiger, bedre belysning og varmesøgende kameraer, fortæller Bünyamin Simsek.

Han tilføjer, at uanset antallet af stiger kan kommunen ikke tage 100 procent ansvar for det enkelte menneske.

- Derfor skal vi passe godt på hinanden. Især nu, hvor julefrokostsæsonen begynder, skal ingen beruset ven eller fremmed have lov til at gå alene hjem langs åen i koldt vejr. Det budskab håber vi at få ud til gæsterne, tilføjer rådmanden.

- Jeg vil have det ufatteligt dårligt, hvis der sker en ny drukneulykke, mens vi venter på kameraerne, siger Eva Borchorst Mejnertz (R). Foto: Kim Haugaard

Hvor er kameraerne?

Kameraerne har vist, de kan redde liv. Og du har fået pengene. Hvorfor er de ikke oppe allerede?

- Pengene var afsat i budgettet i 2023, men vi fik dem fremrykket til 2020, fordi det ikke giver mening at vente tre-fire år på en løsning, der er anbefalet.

Hvorfor kan du så ikke fremrykke dem til i år?

- Jeg kan ikke fremrykke pengene til 2019, fordi de ligger i et nyt fireårigt budget. Men lige så snart vi skriver 2020, går vi gang med at etablere dem. Vi er ved at forberede det, siger Bünyamin Simsek.

I forvaltningen fortæller man avisen, at man ikke nødvendigvis vil købe det samme udstyr som i Aalborg.

- Vi undersøger markedet nu og er i dialog med en række leverandører også i udlandet for at finde den bedste løsning. Teknologien udvikler sig hele tiden, fortæller projektleder Thomas Skov, Teknik og Miljø.

De svar er Eva Borchorst Mejnertz (R) ikke tilfreds med:

- Vi har talt om det her siden februar, og jeg kan ikke forstå, at man ikke er længere og ikke kan fremrykke pengene og få de kameraer op nu, hvor der er brug for dem. Det spørgsmål vil jeg følge op på, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Avisen spurgte flere forældre: Delte meninger om at børnene skal hjemmefra

Danmark

Link til de nyeste corona-tal

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Nyt pressemøde om kontrolleret genåbning af Danmark - følg med direkte her

Aarhus

Food Festival fortsætter som planlagt: - Vi arbejder uforandret på at planlægge en festival til september

Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Annonce