Annonce
Debat

Jeg vil ikke være gidsel i Paludans forlorne korstog

Opførsel:Den gyldne regel er kendt i såvel kristendommen, islam og andre religioner. Det er den der siger: Gør ikke mod andre, som du ikke ønsker de skal gøre mod dig.

Jeg oplever at min tro, min fædrelandskærlighed og min glæde ved demokratiet bliver beskæmmet, ikke forsvaret i den aktuelle situation med Rasmus Paludan.

Som kristen vil jeg gerne bede mig frabedt, at min tro tages som gidsel i den fremfærd mod muslimer, der angiveligt skal redde vores kristne land. Ingen forhindrer mig i at gå i kirke om søndagen og nyde min gudstjeneste; jeg bliver ikke mindre kristen af, at andre har frihed til at have deres tro - eller ingen tro. Og det er ikke en kristen handling at håne andres tro eller skænde deres hellige skrifter.

Tænk bare på den harme, det vagte herhjemme, da vrede demonstranter brændte Dannebrog af under Muhammedkrisen. Læste vi det som et uskyldigt forsvar for ytringsfriheden?

Hvis man gerne vil ud med et budskab om, at islam trænger til at reformere de mere krigeriske tekster, må man feje for egen dør.

At ville Danmark er at have respekt ikke bare for skrevne, også for uskrevne regler.

Det er ikke respektfuldt over for landets myndigheder og andre samfundsborgere at forvente politibeskyttelse og annektere kostbare ressourcer, blot for at rejse rundt og håne andre. Hvis nogen begynder at rejse land og rige rundt og brænde bibler af, skal de så også have et hold politibetjente med?

Hvor i består det samfundsgavnlige i at skabe splid og had? At kalde folk i ghettoområderne tabere og gøre sig lystig på andres bekostning blandt unge på Youtube på en måde, så børn er begyndt at mobbe hinanden i skolerne med hjemsendelse og krigslege?

Naturligvis tager jeg skarpt afstand fra dødstrusler, voldelige modreaktioner og hærværk. Men jeg har meget, meget svært ved at se, hvordan det skulle kunne tjene kristendommen, Danmark eller demokratiet, at skatteborgere skal finansiere Rasmus Paludans fortsatte provokationer. Skal skatteyderne se til, indtil det eskalerer og ender med bål og brand?

Måske en del af stemmepengene til nye partier fremover bør øremærkes højskoleophold med demokrati på skemaet?

Annonce
Mette Marie Hansen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce