Annonce
Debat

Jeg vil ikke være gidsel i Paludans forlorne korstog

Opførsel:Den gyldne regel er kendt i såvel kristendommen, islam og andre religioner. Det er den der siger: Gør ikke mod andre, som du ikke ønsker de skal gøre mod dig.

Jeg oplever at min tro, min fædrelandskærlighed og min glæde ved demokratiet bliver beskæmmet, ikke forsvaret i den aktuelle situation med Rasmus Paludan.

Som kristen vil jeg gerne bede mig frabedt, at min tro tages som gidsel i den fremfærd mod muslimer, der angiveligt skal redde vores kristne land. Ingen forhindrer mig i at gå i kirke om søndagen og nyde min gudstjeneste; jeg bliver ikke mindre kristen af, at andre har frihed til at have deres tro - eller ingen tro. Og det er ikke en kristen handling at håne andres tro eller skænde deres hellige skrifter.

Tænk bare på den harme, det vagte herhjemme, da vrede demonstranter brændte Dannebrog af under Muhammedkrisen. Læste vi det som et uskyldigt forsvar for ytringsfriheden?

Hvis man gerne vil ud med et budskab om, at islam trænger til at reformere de mere krigeriske tekster, må man feje for egen dør.

At ville Danmark er at have respekt ikke bare for skrevne, også for uskrevne regler.

Det er ikke respektfuldt over for landets myndigheder og andre samfundsborgere at forvente politibeskyttelse og annektere kostbare ressourcer, blot for at rejse rundt og håne andre. Hvis nogen begynder at rejse land og rige rundt og brænde bibler af, skal de så også have et hold politibetjente med?

Hvor i består det samfundsgavnlige i at skabe splid og had? At kalde folk i ghettoområderne tabere og gøre sig lystig på andres bekostning blandt unge på Youtube på en måde, så børn er begyndt at mobbe hinanden i skolerne med hjemsendelse og krigslege?

Naturligvis tager jeg skarpt afstand fra dødstrusler, voldelige modreaktioner og hærværk. Men jeg har meget, meget svært ved at se, hvordan det skulle kunne tjene kristendommen, Danmark eller demokratiet, at skatteborgere skal finansiere Rasmus Paludans fortsatte provokationer. Skal skatteyderne se til, indtil det eskalerer og ender med bål og brand?

Måske en del af stemmepengene til nye partier fremover bør øremærkes højskoleophold med demokrati på skemaet?

Annonce
Mette Marie Hansen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Østjyderne taber på regeringens manglende ambitioner for infrastrukturen

Trængselsproblemerne på det østjyske vejnet er til at tage og føle på. For østjyderne betyder det, at køkørsel dagligt frarøver dem tid, som kunne have brugt meget bedre med familien eller på arbejdet. For de østjyske virksomheder skader trængselsproblemerne mulighederne for at skabe vækst – tid er, som bekendt, penge. Det er med andre ord en fuldstændig uholdbar situation. Både for østjyderne og de østjyske virksomheder, men også for samfundet i sin helhed, fordi vi går glip af vækst og arbejdspladser. Køkørslen koster nemlig et samfundsøkonomisk tab på over 20 milliarder kroner om året. Penge, der kunne have været brugt til vores fælles velfærd og på en fortsat ambitiøs grøn omstilling. Der er behov for en ambitiøs infrastrukturplan, som kan sætte ind, der hvor trængselsproblemerne er størst. Et behov, som altid har haft høj prioritet i Venstre. Sidste år var vi med til at lande en ambitiøs infrastrukturaftale, og i Østjylland bragte aftalen gode nyheder. For med planen skulle E45 udvides både på strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N med anlægsstart allerede i 2021 og på strækningen mellem Vejle og Skanderborg S med anlægsstart i 2023. Dertil kom kapacitetsforbedringer på rute 26 og udbygning af rute 15 og en enighed blandt aftaleparterne om at prioritere en fortsat udbygning af E45 fra Aarhus og op mod Randers i en kommende flerårig plan. Samlet set et løft af infrastrukturen i Østjylland på 6,3 milliarder kroner. Ja, faktisk kunne vi næsten ikke få armene ned. Men lykken var kortvarig. Under valgkampen måtte man forstå på Socialdemokratiet, at også de havde store ambitioner om at investere i infrastrukturen. Der var nærmest ingen grænser for, hvor mange vejprojekter, som skulle igangsættes, og det kunne kun gå for langsomt. Derfor må det også undre de østjyske vælgere, at regeringen - med transportminister Benny Engelbrecht i spidsen - i sommer besluttede at skrotte den infrastrukturaftale, som den tidligere regering forhandlede på plads. Man fandt fra regeringens side, at der var behov for at starte helt forfra med et såkaldt blankt kanvas. Og blankt er det til stadighed. Nu er der gået et halvt år, og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger. Transportministeren vil end ikke sætte noget konkret tidsperspektiv for, hvornår forhandlinger skal gå i gang. I værste fald skal vi helt frem i 2022. Det er dybt problematisk, at regeringen hænger i bremsen. Der er store infrastrukturelle udfordringer nu og her, og der er behov for investeringer nu. Vi kan ikke vente til 2021, 2022 eller senere. Så kære regering, lad os nu komme i gang med forhandlingerne, så vi kan få de nødvendige investeringer på plads.

Aarhus

Ransagning af bil førte politiet til skunklaboratorium: 100 ulovlige planter beslaglagt

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Aarhus

Elever på nedskæringstruet gymnasium strejker: Vi håber, at de kan se, at det er forkert

Annonce