Annonce
Sport

Jens Stage: - Jeg er træt af, at vi ikke skal til Litauen

Jens Stage (14), AGF, jubler efter udligningen til 1-1 under Alka Superliga-kampen mellem FC København og AGF i Telia Parken fredag den 25. maj 2018.. (Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix)

Efter nederlaget i Parken var Jens Stage fyldt med en splittet følelse. På den ene side ærgrede han sig over, at AGF ikke kommer i Europa. Men han kunne ikke lade være med at være stolt af sit hold.

FODBOLD: For to måneder siden var Jens Stage ikke i nærheden af at være fast mand i AGF. Fredag bar han anførerbindet og førte Superligaholdet ind i Parken.

Det kan gå hurtigt i fodbold. Og det gjorde det også denne fredag, hvor Stage og AGF tabte 1-4 til FC København i kampen om en plads i Europa.

Anføreren scorede AGFs mål. Og efter kampen lagde han ikke skjul på, at han var splittet følelsesmæssigt.

- Lige nu er jeg ærgerlig over, at vi ikke skal en tur til Litauen i næste sæson. Men på den anden side er jeg også stolt over at repræsentere denne klub og være én af de drenge, der giver sig 100 procent hver gang og trækker så mange fans med til København en fredag aften. Det viser noget format omkring klubben. Og det gør mig stolt. Men jeg er selvfølgelig også træt af, at vi tabte.

- Det er lidt en både-og fornemmelse, jeg står med. Det var ikke vores bedste fodboldkamp, men på den anden side, så lagde vi 100 procent ude på banen - og vi kan ikke forlange mere end det, selvom spillet kunne være bedre. Men når fansene står og hylder en bagefter, så kan jeg alligevel ikke undgå at være en my stolt, sagde Jens Stage om de 2.500 AGF-fans, der fyldte den ene bagende i Parken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Annonce