Annonce
Indland

Jernbaneforbund efterlyser plan for sikring af overkørsler

Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Transportminister vil drøfte den generelle sikkerhed i overkørsler på jernbanen efter dødsulykke i lørdags.

Der er brug for en handlingsplan for, hvordan man får sikret alle jernbaneoverskæringer i Danmark.

Det mener Dansk Jernbaneforbund efter en ulykke lørdag, der kostede to personer livet ved et sammenstød mellem letbanen og en personbil ved Trustrup på Djursland.

- Vi savner en national handlingsplan for at få sikret de sorte huller, siger Preben Pedersen, der er næstformand for Dansk Jernbaneforbund.

Der er op mod 1255 jernbaneoverskæringer i Danmark. Men 158 er - ligesom det er tilfældet i Trustrup - kun sikret med lyd og lys og har ingen bomme.

- Jeg siger ikke, der skal være bomme alle steder. Hvis der kun er en landmand, der kører over med sin traktor, er det måske ikke nødvendigt, siger Preben Pedersen.

- Det handler om sikkerhed. Men det handler også om mine medlemmer. Det slider, når man oplever, at der pludselig står noget på banen, der ikke skal være der, siger Preben Pedersen.

Banedanmark har i flere år været i gang med at sikre jernbaneoverskæringer.

Men ifølge Preben Pedersen er man ikke kommet i mål med planen. Den omfatter ifølge næstformanden heller ikke de overkørsler, som lokalbaner og den nye letbane i Østjylland bruger.

- Det bliver en kæmpeudgift, det ved jeg godt. Men vi savner, at man får lagt en prioriteringsplan og får lavet en systematik for, hvordan man vil sikre overkørslerne, siger Preben Pedersen.

- Når der sker en ulykke, så er alle ude og beklage. Men så oplever vi, at der ikke rigtig sker mere, tilføjer han.

De nærmere omstændigheder omkring ulykken lørdag er endnu uafklaret.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) siger, at han nu vil afvente Havarikommissionens undersøgelse.

Men han er også klar til at se bredere på problemstillingen.

- Vi kan dog ikke nøjes med at have fokus på denne overkørsel, og jeg vil derfor efter sommer indkalde Folketingets partier til en drøftelse af den generelle sikkerhed i overkørslerne på jernbanen, siger Benny Engelbrecht i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelse fra Dansk Jernbaneforbund
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce