Annonce
Aarhus

Jernbanen har sat dybe spor i Beder

I 1884 kom jernbanen til Beder, og det satte gang i den lille landsbys vækst. Erhvervslivet fik nyt liv, og flotte villaer blev opført omkring den nye vej, der blev bygget ned til stationsbygningen. Stationsbygningen, der her er fotograferet i 1960, rummede også bolig for stationsbestyreren. I forbindelse med stationen blev der også opført et posthus, som blev lukket i 1991. Fotograf: Børge Venge, Beder-Malling Egnsarkiv.


BEDER: Letbanen fører os i dag gennem en række af oplandsbyerne rundt om Aarhus. Den kører næsten bogstaveligt talt i samme spor som de tidligste jernbaner.

Det må forventes, at Letbanen vil skabe vækst og byudvikling i de byer, den er koblet på. Det er derfor på sin plads at stille spørgsmålet, hvilke andre fysiske spor der er tilbage af de stationsbysamfund, der skød op langs Odderbanen fra 1884 og Ryomgaard-Grenaa-banen fra 1877?

Stadsarkivet har i samarbejde med et hold studerende fra Historisk Afdeling ved Aarhus Universitet dokumenteret historien og kulturmiljøerne i stationsbyerne. Undervejs har lokalarkiverne givet nyttige oplysninger. Det sidste bidrag fra de studerende handler om Beder.

Annonce
Beder var dybest set en samling gårde og huse indtil 1850’erne, hvorefter Beder Landevej skar igennem byen og skabte et nyt centrum for forretninger. Landevejen, der her er afbilledet på et postkort fra ca. 1900, førte rejsende igennem Beder til og fra Aarhus og mod syd. I 1884 kom jernbanen til byen, hvilket satte yderligere gang i udviklingen og fik stor betydning for byen. Adgangen til Aarhus, og dermed hele Danmark, blev nemmere, og varer kunne hurtigt komme til og fra byen.

Beders udvikling 1800-2020

Hver by har sin egen historie, og dette er også tilfældet med Beder. Bygninger er gennem årene gået til og med dem historien om det liv, der udspillede sig i dem. Men Beder er stadig rig på bygninger, som fortæller en historie om den lille bys udvikling fra en samling gårde til stationsby og til det Beder, som vi kender i dag.

Ejendommen på Beder Landevej 64-66 blev opført i 1884 som Beder Kro af Peder Sørensen, da jernbanen kom til byen. Med en placering på landevejen og tæt på den nye stationsbygning kunne kroen servicere gæster, hvad enten de kom ind med toget eller med hestevogn. Kroen, hvortil der hørte en stor lysthave, lukkede i 1970'erne. Haven eksisterer stadig, men bygningen er i dag indrettet til ejerboliger. Fotograf: Ukendt, ca. 1905, Beder-Malling Egnsarkiv.
Mange af Beders erhvervsbygninger var tidligere tæt knyttet til landbruget, men efterhånden som dette blev afviklet, mistede bygningerne deres erhvervsgrundlag. En af disse er det gamle mejeri, der i dag er klinik for fysioterapi. På billedet er Beder Andelsmejeri fotograferet i 1935 i forbindelse med mejeriets 50-års jubilæum – selve bygningen er dog kun fra 1930. Privat foto, Beder-Malling Egnsarkiv.
Året før jernbanen kom til byen, fik Carl Borup i 1883 opført sin købmandsgård på Beder Landevej 67. Senere overtog Frands Jensen købmandsbutikken, og på billedet er det arvtageren, Jens Jensen, der er fotograferet foran forretningen i 1920. Bygningen blev nedrevet i 2000, og i dag ligger der en ny form for købmand på stedet; nemlig en Netto. Ukendt fotograf, Beder-Malling Egnsarkiv.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pengene bliver jo i familien, Jette Skive

Man forstår godt, at Jette Skive, som er ældrerådmand i Aarhus, er sur. Sur over, at hendes afdeling nu står til at aflevere over fire millioner kroner til socialområdet, som er i voldsom pengenød på grund af tilsyneladende ustyrlige og stadigt voksende udgifter til hjemløse og handicappede. Hun har formået at lægge nogle penge til side, så de ældre ikke pludselig lades i stikken, hvis der skulle opstå uventede udgifter på ældreområdet. Det fortjener hun ros for. Ligesom det aftvinger respekt, at hun ikke er parat til at slippe pengene uden sværdslag. Hun argumenterer blandt andet med, at "det svarer jo til, at du har spinket og sparet derhjemme for at have en opsparing til uforudsete ting som eksempelvis et hul i taget. Og så kommer staten pludselig og nupper en stor luns og giver til din nabo, fordi vedkommende ikke kan finde ud af at styre sin økonomi. Det er da dybt uretfærdigt", påpeger hun. God pointe. Og alligevel ikke. For det er værd at huske, at det ikke er staten, som er inde og stjæle fra hende. Pengene bliver jo i familien, hvis man tegner dette billede: Familien har sparet op til uforudsete udgifter - for eksempel et nyt tag. Men pludselig bliver lillebror ramt af et alvorligt handicap, og så må tagkontoen, som står og venter på at blive nødvendig, selvfølgelig holde for. Ikke sandt? Med til historien hører selvfølgelig også, at der er masser af politik i sagen. Jette Skive mere end antyder, at den socialdemokratiske socialrådmand Kristian Würtz bærer skylden for underskuddet, fordi han ikke kan styre økonomien i sin afdeling. I hvilken grad det passer, det er svært at gennemskue for udenforstående - inklusive Jette Skive. For hendes parti, DF, var ikke med i sidste års budgetforlig og derfor heller ikke med i aftalen om omfordeling af midler, som skal lukke hullerne i Kristian Würtz' kasser. Men man må gå ud fra, at Würtz har talt sin sag godt ved forhandlingerne, for samtlige partier i byrådet minus DF står bag aftalen. Meget mere er der ikke at sige om den sag. Det skulle da lige være et genoptryk af den gamle sandhed, at "når krybben er tom, så bides hestene". Så hvis vi ikke kan leve med en evigt anstrengt økonomi på social- og ældreområdet, så skulle vi måske overveje at bede om at få lov at sætte skatten lidt op i Aarhus.

Aarhus For abonnenter

Ældrerådmand vil ikke af med penge til socialområdet: - Det er da dybt uretfærdigt

Annonce