x
Annonce
Aarhus

Jernbanen har sat dybe spor i Beder

I 1884 kom jernbanen til Beder, og det satte gang i den lille landsbys vækst. Erhvervslivet fik nyt liv, og flotte villaer blev opført omkring den nye vej, der blev bygget ned til stationsbygningen. Stationsbygningen, der her er fotograferet i 1960, rummede også bolig for stationsbestyreren. I forbindelse med stationen blev der også opført et posthus, som blev lukket i 1991. Fotograf: Børge Venge, Beder-Malling Egnsarkiv.


BEDER: Letbanen fører os i dag gennem en række af oplandsbyerne rundt om Aarhus. Den kører næsten bogstaveligt talt i samme spor som de tidligste jernbaner.

Det må forventes, at Letbanen vil skabe vækst og byudvikling i de byer, den er koblet på. Det er derfor på sin plads at stille spørgsmålet, hvilke andre fysiske spor der er tilbage af de stationsbysamfund, der skød op langs Odderbanen fra 1884 og Ryomgaard-Grenaa-banen fra 1877?

Stadsarkivet har i samarbejde med et hold studerende fra Historisk Afdeling ved Aarhus Universitet dokumenteret historien og kulturmiljøerne i stationsbyerne. Undervejs har lokalarkiverne givet nyttige oplysninger. Det sidste bidrag fra de studerende handler om Beder.

Annonce
Beder var dybest set en samling gårde og huse indtil 1850’erne, hvorefter Beder Landevej skar igennem byen og skabte et nyt centrum for forretninger. Landevejen, der her er afbilledet på et postkort fra ca. 1900, førte rejsende igennem Beder til og fra Aarhus og mod syd. I 1884 kom jernbanen til byen, hvilket satte yderligere gang i udviklingen og fik stor betydning for byen. Adgangen til Aarhus, og dermed hele Danmark, blev nemmere, og varer kunne hurtigt komme til og fra byen.

Beders udvikling 1800-2020

Hver by har sin egen historie, og dette er også tilfældet med Beder. Bygninger er gennem årene gået til og med dem historien om det liv, der udspillede sig i dem. Men Beder er stadig rig på bygninger, som fortæller en historie om den lille bys udvikling fra en samling gårde til stationsby og til det Beder, som vi kender i dag.

Ejendommen på Beder Landevej 64-66 blev opført i 1884 som Beder Kro af Peder Sørensen, da jernbanen kom til byen. Med en placering på landevejen og tæt på den nye stationsbygning kunne kroen servicere gæster, hvad enten de kom ind med toget eller med hestevogn. Kroen, hvortil der hørte en stor lysthave, lukkede i 1970'erne. Haven eksisterer stadig, men bygningen er i dag indrettet til ejerboliger. Fotograf: Ukendt, ca. 1905, Beder-Malling Egnsarkiv.
Mange af Beders erhvervsbygninger var tidligere tæt knyttet til landbruget, men efterhånden som dette blev afviklet, mistede bygningerne deres erhvervsgrundlag. En af disse er det gamle mejeri, der i dag er klinik for fysioterapi. På billedet er Beder Andelsmejeri fotograferet i 1935 i forbindelse med mejeriets 50-års jubilæum – selve bygningen er dog kun fra 1930. Privat foto, Beder-Malling Egnsarkiv.
Året før jernbanen kom til byen, fik Carl Borup i 1883 opført sin købmandsgård på Beder Landevej 67. Senere overtog Frands Jensen købmandsbutikken, og på billedet er det arvtageren, Jens Jensen, der er fotograferet foran forretningen i 1920. Bygningen blev nedrevet i 2000, og i dag ligger der en ny form for købmand på stedet; nemlig en Netto. Ukendt fotograf, Beder-Malling Egnsarkiv.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Kronik

Hvad vil vi beGÆRe i fremtiden?

Knap havde statsministeren sagt ”ikke hamstre”, før alt gær og toiletpapir var væk fra hylderne. Reptilhjernen tog åbenbart over og fik folk til at styrte ned i det lokale supermarked eller til at kaste hele familien ind i Toyota'en og bestorme den nærmeste megastore. Alt det, som forskellige eksperter så smukt havde udtalt på TV om den fælleskabsorienterede danske folkesjæl i krisetider, blev overmandet af et akut, nærmest dyrisk behov, for gær, godter og gifler. Når det tordnede om natten, da jeg var barn, stod min tante Ester op og lavede tordenkaffe og sad stiv på en stol med en stor køkkenkniv i hånden. Hun skulle være klar til at skære køerne løs, hvis lynet slog ned. Nu var der ikke så mange køer i vores parcelhus, men Ester var opvokset på et fattigt husmandssted, og her var køernes overlevelse helt afgørende for familiens overlevelse. Hendes reptilhjerne var kodet til kniv og køer – i dag er vi åbenbart kodet til GÆR. Gad vide, hvad det er med gær? Lidt lommepsykologisk kunne man overveje, om den lille pakke symboliserer en potentiel magt over situationen; jeg kan få ting til at voksne i en krisesituation og beskytte min familie med eget brød. Eller er det et kollektivt traume, der siddet fast i os, der oplevede gærkrisen? Under storkonflikten på arbejdsmarkedet i 1998 var der problemer med adgang til dagligvarer som brød, smør og gær, og udenlandsk gær blev det nye guld og solgt til overpris. En nordmand skulle ligefrem have fløjet gær til København i et privatfly som tak for alle de øl, nordmændene i tidens løb havde nydt i Danmark. Gad vide, om det mest er det ældre segment, der har fået gær på reptilhjernen, og hvad vil så blive det ypperste symbol på sikkerhed i fremtiden? Café latte to go? Veganerprodukter? Wi-Fi? For lige at lufte et par letkøbte fordomme om den unge generation. Når jeg er ude på opgaver, ender dialogen ofte om udfordringerne med individualiseringen i samfundet. Især offentligt ansatte føler sig presset af borgere og brugere, der forventer det bedste for MIG og MINE. Det er svært, når alle forældre forventer, at deres barn skal være i centrum blandt de øvrige 25 børn i 5.b. Både på offentlige og private arbejdspladser udtrykker mange bekymringer over for især den unge generations MIG-kultur. Andre er mere optimistiske og mener, at de unge har fået nok af forældrenes forbrugerkultur og vil søge nye fællesskaber, ikke mindst ppå grund af klimaudfordringerne, der kun kan løses kollektivt. Måske sidder de unge og ryster på hovedet over deres skammelige forældre, der selvcentreret rydder hylderne. Hævnen er heldigvis sød. Mens jeg sad og gøs over mine mange corona-aflysninger og dermed tabt indtægt i foråret, kunne jeg på de sociale medier fornøje mig over sarkasmen, der bredte sig over for gær- og toiletpapir-hamstrene i form af afslørende foto. For eksempel storsmilende Søren med overfyldt indkøbsvogn, der flasher sig i Berlingske tidende: ”Den der kommer først til mølle, får mest.” Noget, der medførte mange muntre kommentarer på Facebook, og som nok skal få Søren til at fortryde det billede rigtig mange gange i den kommende tid. Faktisk kan man føle sig som et særligt godt menneske, når man formåede at udvise samfundssind og lod gær være gær. Jeg indrømmer, at også min reptilhjerne rørte lidt på sig, da Statsministeren sagde ”ikke hamstre” på TV. Heldigvis var jeg mageligt bedøvet af den flaske rødvin og corona-lignende kæmpe romkugle, som jeg netop havde delt med min unger. Og da jeg nævnte muligheden for at styrte ned i Fakta i underetagen i min datters lejlighedsblok, udbrød begge min unger: ”Nu stopper du, Mor!” Måske der vitterligt er et håb om, at de unge er mere solidariske og vil være knap så beGÆRlige i fremtiden.

Kultur

C.V. Jørgensen-teaterkoncert stables på benene via videotjenester: Hvis skuespillerne ikke kan komme til øvelokalet ...

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce