Annonce
Kultur

Jim Lyngvilds nye projekt: Sådan har du aldrig fået kongerækken

Caroline Mathilde, levede 1751-1775 (her fotograferet med sin elsker J.F. Struensee i skikkelse af Jim Lyngvild selv)- Hvis jeg selv skulle være med i den bog, skulle jeg være den mest udskældte og ham, der mistede hovedet. Det er altid mig, der ender i en shitstorm, og Struensee var hovedperson i danmarkshistoriens første rigtige shitstorm, siger Jim Lyngvild.- Læg mærke til, at Caroline Mathilde sidder med et tydeligt strømpebånd. Det var jo et strømpebånd, hun blev fældet på (Struensee og dronningen havde en affære, og strømpebåndene, som han gav hende, indgik i retssagerne som bevismateriale, red.) Jeg har prøvet at lægge skjulte budskaber ind, så hvis du kender historien dybere end billedet, vil du kunne sidde og klukke. Foto: Jim Lyngvild
Den fynske designer udkommer med ny stor fotobog, der giver et bud på, hvordan samtlige danske regenter og deres ægtefæller har set ud.

Designeren Jim Lyngvilds nye fotobog, der udkommer i dag, 10. oktober, er et ambitiøst projekt om at give den danske konge- og dronningerække både krop, ansigt og tøj på. I bogen med sider i næsten A3-format kan man møde dem alle i form af billeder af modeller iklædt det tøj, de smykker og den stil, Lyngvild og hans hjælpende eksperter mener, de pågældende konger og dronninger og deres ægtefæller har haft.

Jim Lyngvild kastede sig ud i projektet, fordi det aldrig er gjort før.

- Når man siger ordet kongerækken, lyder det kedeligt, fordi det er noget med at huske noget udenad. Det er også altid noget med krige og kedelige fakta. Så jeg ville gerne lave noget visuelt og skrive lidt tekst til, der ikke kræver en doktorgrad i slægtsforskning. Jeg bruger kongerækken til at huske, hvad der skete i samtiden, så det skriver jeg også lidt om.

De fleste fotos er taget i Lyngvilds hjem, vikingeborgen Ravnsborg ved Korinth, de fleste modeller er fundet på Facebook, dragterne er syet eller lånt ud af så forskellige steder som Odense Teater, Nyborg Slot og Koldinghus - hvor billederne i øvrigt udstilles i stor størrelse næste år - og nogle af smykkerne og ordener har Lyngvild selv kreeret med fimo-ler, plastikperler, guld og glimmer.

- Der skal nok være folk, der bliver sure og kritiserer, at det hele ikke er 100 procent korrekt. Det er heller ikke ambitionen, selv om jeg ikke har lavet fejl med vilje. Jeg vil inspirere og give folk en fornemmelse og et helhedsindtryk: ”Okay, sådan her kunne det godt have set ud med den viden, vi har i dag”. Brug mine værker som gaffel for historiesulten, opfordrer Jim Lyngvild.

Jim Lyngvild: ”Danmarks konger og dronninger – fra Gorm til Margrethe II”, Frydenlund, 254 sider, udkommer i dag, 10. oktober.

Annonce

Blå Bog

Jim Lyngvild
Jim Lyngvild, født 27. december 1978. Opvokset i Albertslund. Er designer, forfatter og iværksætter. Han er uddannet fra Fashion Design Akademiet, og han har gået på fotografskole.
Han er historieinteresseret, og privat bor han sammen med sin mand, Morten, i sin selvdesignede vikingeborg, Ravnsborg, ved Korinth på Fyn.
Det vakte opsigt, da Jim Lyngvild var med til at designe dele af Nationalmuseets udstilling om vikinger, som åbnede i 2018.
I øjeblikket kan han opleves på DR sammen med skuespiller Githa Nørby i serien "Jim og Ghita".

Margrete I, levede cirka 1353-1412.- Det sjove ved dette billede er det horn, dronningen sidder med i hænderne. Det er det norske kongehorn, som der har været en masse ballade om, fordi nordmændene har ønsket at få det leveret tilbage. Billedet er taget på Nationalmuseet, hvor hornet blev taget ud af sin montre, hvor det ellers hænger til hverdag. Og det er derfor, Margrete I sidder med hvide handsker på, for hun sidder faktisk med et af de største nationalklenodier i hænderne. Vi ved ikke, om dronningen havde hvide handsker, men vi ved, at man i dag ikke må røre hornet uden at have handsker på, fortæller Jim Lyngvild og ler.- Bemærk den grimme pølse, hun har i panden. Det er jo ikke synderligt kønt. Men vi ved fra hendes sarkofag i Roskilde Domirke, at hun havde det. Så det, man syntes var smukt dengang, synes vi ikke nødvendigvis er smukt i dag, men vi har givet hende den for at være så autentiske som muligt. Og hendes kjole - det her guldbrokade - ligner stoffet på hendes brudekjole, som er opbevaret i Sverige. Hendes krone ligner også den oprindelige. Foto: Jim Lyngvild
Margrethe II, født 1940.- Folk kan godt se, at det her ikke er dronning Margrethe, men alle kan se, at det ligner hende, da hun var ung. Hun sidder i en moderne stil i en 60’er-kjole, og samtidig kan man se hendes fars portrætmedaljon og hendes perlediadem. Altså det er kopier, jeg har lavet, så de ligner så godt som muligt, fortæller Jim Lyngvild.- Jeg forsøger ikke at lave virkeligheden, men jeg forsøger at lave noget, der har en reference til virkeligheden, så man rammer den rigtige stemning, tone, stil og forventede selvopfattelse. Hvis dronningen ser det billede her, og det gør hun, for jeg har sendt bogen til hende, kan det godt være, at hun tænker, at det ikke ligner hende, men at det godt kunne være hende. Hun vil ikke være fremmed over for, at den stil godt kunne være noget, hun har haft på. Og på samme måde skulle de andre konger og dronninger gerne have det, hvis de ellers havde muligheden for at se deres billede. Foto: Jim Lyngvild
Oluf Hunger, levede ca. 1050-1095 (modellen på billedet er Søren M. Sindbæk, arkæolog og professor ved Aarhus Universitet, der har hjulpet Jim Lyngvild med informationer om Danmarks tidligste regenter).- Under Oluf er Danmark præget af knaphed og sult, men selv sidder han her i stor pragt og med masser af udstyr. Jeg har spurgt mig selv - og det har jeg gjort med alle billederne - hvordan en konge eller dronning gerne ville tage sig ud, hvis han eller hun havde kunnet tegne et portræt af sig selv. Her ved vi, at Olufs bror, Knud den Hellige, der blev myrdet, havde både en krone, rigsæble og hele moletjavsen. Brødrene har måttet se rimeligt ens ud udstyrsmæssigt, og derfor har Oluf Hunger her også krone, rigsæble - hele pivetøjet, fortæller Jim Lyngvild.- De tidligste konger har ikke kroner på, for det ved vi ikke, om de bar, men ud fra møntportrætter ved vi, at det havde de her brødre. Om det har været sådan en krone her eller en med franske liljer er en anden sag. Foto: Jim Lyngvild
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Jada giver ekstrakoncert på Train

Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Aarhus For abonnenter

Bevaringsværdigt byggeri til salg: Prisen starter ved 14 millioner

Aarhus

Bruno har uddannet 400 til at spille jagthorn: - Jeg bliver ved med at spille, så længe jeg kan tygge smør

Danmark

Fund af væsentligt bevismateriale: Ledende nynazist og 27-årig varetægtsfængslet for hærværk på jødisk gravplads

Annonce