Annonce
Aarhus

- Jo, letbanen kører fint, men...

Letbanen kører forrygende, lyder meldingen fra flere passagerer. Men de savner deres direkte bus. Foto: Axel Schütt

Sparer man tid ved at køre med letbanen? Passagerer kan fortælle vidt forskellige historier.

AARHUS: Sssshhhh, siger det, når et af byens nye letbanetog ved Nørreport strammer musklerne, lægger ørerne tilbage og spurter op ad Nørrebrogade. Det går hurtigt. Eller gør det?

Avisen spurgte tirsdag morgen en række passagerer, om de kommer hurtigere på arbejde eller i skole, efter at letbanen er begyndt at køre. Lad det være sagt med det samme: Meldingerne var stærkt delte.

Pia Jørgensen fra Skanderborg er godt tilfreds. Hun kan gøre turen fra Skanderborg Station til Nobelparken, hvor hun arbejder, på mindre end en halv time.

- Jeg står på toget i Skanderborg klokken 7.31. Derefter står jeg på letbanetoget på Aarhus H. mindre end et kvarter senere - og du kan se, nu er jeg her, siger hun og rejser sig fra sædet. Letbanetoget nærmer sig Nobelparken og Pia Jørgensen skal af. Klokken siger 7.56.

- Jeg skal i hvert aldrig til at køre i bil på job igen. Kombinationen tog og letbane er meget hurtigere, siger hun.

Andre kunne fortælle lignende historier: Letbanetogene er hurtigere end bybusser og privatbiler, fordi de ikke sidder fast i myldretidstrafikken.

Annonce
Op til et kvarter længere tager det i dag 29-årige Marie Ulrikke Holm at komme på arbejde. Tidligere kunne hun køre i bus direkte til jobbet. Nu skal hun skifte fra bus til letbane. Foto: Axel Schütt

Et kvarter ekstra

Men-men-men: Flere passagerer kunne berette om, at det med letbanens fremkomst tager længere tid at komme på arbejde.

Eksempelvis 29-årige Ulrikke Holm, som bor ved Harald Jensens Plads i Aarhus C.

Tidligere tog hun med Linie 1A direkte op til arbejdspladsen i Aarhus Nord. I dag skal hun først med en bus op til Nobelparken, hvor hun kan skifte til letbanetoget.

Med tog og letbane tibagelægger Pia Jørgensen strækningen fra Skanderborg til Aarhus Nord på under en halv time. - Jeg skal aldrig køre i bil til jobbet igen, siger hun. Foto: Axel Schütt

- Letbanetoget virker fint, men det tager mig altså et kvarter længere at komme på arbejde, forklarede hun.

Heller ikke Tina Graversen, 45 år, kommer hurtigere på jobbet. Også hun savner Linie 1A.

- Den var gennemgående. Nu må jeg stå af på Park Allé for at skifte til letbanen, siger hun.

Som tidligere beskrevet i Århus Stiftstidende er det ikke mindst busdriften, som er kommet til at betale regningen for letbanen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: En god by for alle vores børn

For godt fem år siden blev de første blokke revet ned i Gellerup. Vi husker billeder af, hvordan gravkøerne rykkede ind i området og indvarslede nye tider. Meget er sket siden da. Gellerup er forandret, men vi har stadig langt igen. De sidste fem års udvikling har betydet, at vi nu har en helt ny infrastruktur i området, så busser og biler kører inde i hjertet at Gellerup. Området er åbnet og delt op i mindre enheder og hænger bedre sammen med resten af byens infrastruktur. Vi har også fået en ny bypark med den flotteste kunstgræsbane, og vi har fået et markant nyt kontordomicil med over 1000 kommunale arbejdspladser. Nye beboerne er flyttet ind i de første private boliger i området, og et nyt kollegie har taget godt imod 150 nye, håbefulde studerende. Sammen med mange gode kræfter har vi formået at starte en reel forandring af et af Danmarks mest udsatte områder. Vi har investeret massivt, og vi har givet området vores fulde opmærksomhed. I Bispehaven har vi som i Gellerup lavet en udviklingsplan med markante fysiske forandringer, og vi har øje for de områder, som bevæger sig opad på listen over udsatte boligområder. I de kommende år fortsætter vi vores arbejde med at støtte byggeri af almene familie- og ungdomsboliger i resten af byen, og vi skal etablere nye boligformer i udsatte boligområder, som kan fastholde og tiltrække ressourcestærke beboergrupper. Vi renoverer også de tilbageblevne almene boliger, så vi sikrer, at de fortsat er attraktive på det århusianske boligmarked. Boligforeningerne gennemfører renoveringerne med massiv støtte fra Landsbyggefonden, og det betyder, at lejlighederne fortsat har en meget fornuftig husleje. Samtidig skal vi naturligvis sikre, at de nuværende beboere enten får mulighed for at blive boende eller kommer godt videre til andre bydele. Vi skal tage hånd om genhusningen, så vi sikrer, at de får en god start i deres nye område. Målet er at skabe en sammenhængende by, hvor vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. I dag er vores by delt. Det skal vi ændre, så alle får mulighed for at blive en del af vores by og få gode og indholdsrige liv, der giver mening både for dem og for samfundet. Det er børnene og de unge, der tegner vores bys fremtid, og det er deres trivsel, der står forrest i udviklingen af vestbyen. Børn og unge spejler sig i deres nærområde, og de opbygger fællesskaber i familien, i fritiden og daginstitutioner og i skolen. Det er her, de lærer, hvordan verden ser ud, og her de møder den kultur og de normer, de skal forholde sig til. Den viden sætter retningen for vores arbejde. Det er derfor, at vi fortsætter vores udvikling af området, og det er derfor vi skaber mødesteder, der både har en nærhed til vestbyens børn og unge, og samtidig tilbyder dem et spejl af samfundet. Vi vil modvirke parallelsamfund og i sidste ende sikre, at en langt højere del af områdets voksne beboere er selvforsørgende. Det er vigtigt, at vi gør noget, og at vi gør noget nu. Tre gange så mange børn i Gellerup og Toveshøj som i resten af Aarhus har i 2018 hverken opnået mindst 02 i dansk eller matematik, mere end hvert tredje barn i Gellerup og Toveshøj er overvægtigt, og otte gange så mange treårige har over seks huller i tænderne sammenlignet med resten af byen. Det er ikke godt nok, og derfor sætter vi ind. Fremtidens Aarhus skal have en blandet beboersammensætning med en mangfoldighed af boliger i alle bydele, både når det gælder boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Den blandede by er en afgørende forudsætning for at skabe en god by for børn, for vi ved, at den blandende by giver markant bedre forudsætninger for at klare sig fremadrettet i livet i forhold til at vokse op i socialt udsatte boligområder. Her er den nye skole, som åbner i Gellerup skoleåret 2025/26 helt afgørende, for netop i skolen har vi mulighed for at mødes på tværs af indkomstgrundlag og baggrund. Vi fortsætter også med at investere i idrætsfaciliteter, som også vil være centrale mødesteder. Især den nye sports- og kulturcampus i midten af Gellerup med nyt bibliotek, bevægelseshus og beboerhus samlet under ét tag bliver i en klasse for sig og vil give et helt nyt liv i bydelen til glæde for hele byen. Også de nye faciliteter med blandt andet klubhus og kunstgræsbane, der vil blive etableret i Ellekær-området, vil give et løft til området og bidrage til at skabe spændende og trygge bydele i vestbyen. I de forløbne fem år er der sket store forbedringer – forude venter flere. For at vi kan lykkes, skal vi fortsat arbejde tæt sammen med boligforeninger, investorer, byens erhvervsliv og de mange frivillige kræfter, vi har i vores by, så vi sammen får skabt en sammenhængende og tryg by med plads til alle og med gode muligheder for alle vores børn.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];