Annonce
Sport

Joachim Andersen er historiens dyreste danske fodboldspiller

Philippe Desmazes/Ritzau Scanpix

Lyon betaler 224 millioner kroner for Andersen, som bliver den dyreste danske fodboldspiller nogensinde.

Lyon har haft de store sedler oppe af lommen for at hente danske Joachim Andersen til fransk fodbold.

Klubben har betalt 30 millioner euro, svarende til 224 millioner danske kroner, for forsvarsspilleren, der kommer til fra italienske Sampdoria.

Det bekræfter Joachim Andersens medierådgiver, Morten Crone Sejersbøl, over for Ritzau og flere andre danske medier.

Ifølge italienske medier sagde Sampdorias præsident, Massimo Ferrero, også i sidste uge, at danskeren kostede 24 millioner euro plus 6 millioner euro i mulige bonusser.

Selve prædikatet som den dyreste danske fodboldspiller er dog ikke noget, som 23-årige Joachim Andersen tænker yderligere over.

- Det er da en meget sjov rekord at have, når man ser tilbage på det efter min karriere. Men det er noget klubberne forholder sig til, hvad jeg skal koste. Det har ikke noget med mig at gøre.

- Jeg ser det som et skulderklap, at folk vil betale den slags penge for mig, men jeg tænker egentlig bare på mit eget spil og ser Lyon som den klub, hvor jeg kan udvikle mig allerbedst og blive den bedste spiller, siger han.

Andre italienske klubber samt engelske klubber har angiveligt vist interesse for Joachim Andersen, som altså endte med at skifte til Lyon.

Joachim Andersen har ikke lyst til at fortælle mere konkret om den interesse, der har været for ham. Men han bekræfter, at han blandt andet har snakket med Premier League-klubben Tottenham.

Jannik Vestergaard blev sidste år den hidtil dyreste dansker, da han blev solgt fra tyske Borussia Mönchengladbach til engelske Southampton.

Ved den lejlighed sagde forsvarsspilleren selv til B.T., at han kostede 25 millioner euro, hvilket svarede til tæt på 190 millioner kroner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce