Annonce
Aarhus

Jordbærkongen fremelskede farm: Folk grinede af ham og kaldte ham bindegal

Kurt Bisgaard har i 40 år dyrket jordbær på sin gård i Ajstrup. Han smager på bærrene ude i marken, men ellers bliver det kun til få portioner af de røde guld i løbet af sæsonen. Til gengæld får han masser af jordbærsnak. Foto: Flemming Krogh
Kurt Bisgaard plantede for fire årtier siden sine første jordbær på sin fødegård i Ajstrup. Århusianerne valfarter nu til gården, og hvert år håndterer de samme polske plukkere 30 tons jordbær. Kurt Bisgaard selv spiser ikke det røde guld.
Annonce

AJSTRUP: Selv om det er en helt almindelig torsdag formiddag, ruller en lind strøm af biler ned ad grusvejen. Bilerne parkerer på gårdspladsen med den flotteste udsigt ud over Aarhus Bugt, Mols og Samsø. Men kun de færreste ænser kigget og den parkflotte have med tehuset på toppen. De fleste styrer i stedet direkte efter stalddøren til gårdbutikken. Det er her, de finder sommerens røde guld.

Kurt Bisgaard er fjerde generation på sin fødegård, Bisgaard, der ligger på Bisgårdvej med sine jorde nær den gamle Ajstrup Skole. Der ved rundkørslen, du ved nok, som århusianerne siger.

For fyrre år siden plantede Kurt Bisgaard sin første sin jordbærplante. Siden er gården blevet til en ægte jordbærfarm med de mest friske af slagsen og et yndet udflugtsmål for masser af århusianere og andre i området, som forsøder sommeren med bærrene, gårdens egne nyopgravede kartofler og friske grønsager.

- Jeg overtog gården fra min far i 1978, og så skulle jeg finde ud af, hvad jeg skulle finde på, og hvordan det hele skulle løbe rundt. Folk grinede af mig og kaldte mig bindegal, da jeg besluttede mig for jordbær. Men den snak hørte nu op efter tre-fire år, siger Kurt Bisgaard.

Siden har livet for jordbærfarmeren og hans hustru, Anna, der ekspederer i butikken, stået i jordbærrene tegn. I højsæsonen sætter Kurt Bisgaard varevognen i første gear klokken fire om morgenen og styrer mod Aarhus Nord, hvor der er grøntmarked, og først klokken 20 er der fyraften.

- Jeg plukker nu ikke selv jordbærrene, for jeg får altid for meget snavs med, og så kan jeg ikke finde ud af at placere dem ordentligt i bakken. Jeg smager da lidt jordbær ude i marken, men i løbet af en sæson spiser jeg vel kun en enkelt portion. Jeg tror, det er al den jordbærsnak døgnet rundt, der gør, at jeg ikke har større appetit på dem, siger Kurt Bisgaard og undskylder, at han lige skal have fyldt op ude i gårdbutikkken. Der er nemlig hele tiden noget at se til, når man fremelsker 30 tons jordbær om året.

På markerne med udsigt ud over Arhus Bugt henter Kurt Bisgaard også nyopgravede kartofler til kunderne. Foto: Flemming Krogh
Annonce

40 bakker i timen

Kurt Bisgaard sælger stort alle sine jordbær til private fra sin gårdbutik. I 1980'erne havde han 120-180 fritidsplukkere i sving ude i markerne. Det var unge danskere, men nu sørger et sammentømret hold af syv polakker for at jordbærrene kommer i bakker.

- De unge havde jo travlt med alt muligt, og hvis der var landskamp i fjernsynet, var de pludselig væk. Så det gik ikke rigtigt i længden, og ordningen med fritidsplukkerne døde langsomt ud. I dag får jeg ingen henvendelser fra danskere, som spørger efter arbejde i markerne. Det betyder nu heller ikke så meget. Jeg er meget glad for polakkerne, som selv henvendte sig for 11 år siden. Det er de samme syv plukkere, som siden har været arbejdet her hver sæson. De kender traktorerne og hele proceduren og er meget behjælpelige. Hvis de for eksempel kan se, at der er mange kunder, kommer de af sig selv ind fra markerne med nye forsyninger. De får taksten for at arbejde i landbruget og kan godt tjene 30.000 kroner plus pension om måneden, siger Kurt Bisgaard.

En trænet polsk plukker fylder 40 bakker med jordbær i timen.

- Jeg kan ikke konkurrere med jordbæravlere i Vestjylland og på Fyn. Det er blandt andet derfor, jeg kun sælger her fra gårdbutikken og ikke kører ud til for eksempel fem-seks supermarkeder. Det tager for meget tid. Jeg har til gengæld en aftale med en god grossist, som aftager dagens overskydende jordbær - uden jeg er forpligtet til at levere et fast antal. Det betyder, at jeg ikke er så afhængig af vejret, når det for eksempel regner, og det er svært at plukke bær.

Annonce

Håndgravede, populære kartofler

Det er ikke bare Bisgaards jordbær, der er populære. Gårdens nyopgravede kartofler er også et, og der ligger også kærlighed i dem.

- Der er jo ikke noget som en god kartoffel. Vi kan ikke bruge maskiner til at grave dem op, for det er jorden al for besværlig til med sine mange sten på vores marker. Så det er per håndkraft. Til gengæld er de gode, og så har de ingen skader, siger Bisgaard, der gennem 29 år kørte sydøstjylland tyndt som planteavlskonsulent frem til 2009 - sideløbende med at jordbærfarmens størrelse greb om sig.

Gårdbutikken tæller også tomater, ærter, dild, radiser. Alt er frisk fra fad.

Når jeg kører med jordbær klokken fire om morgenen hos Eurofrugt i det nordlige Aarhus med jordbær, kan jeg lige så godt tage grøntsager, som er kommet i løbet af natten til lageret, med tilbage. Det kan ikke være mere friskt, og det er kunderne glade for.

Arbejdsdagen for jordbærfarmeren begynder klokken fire hver morgen i sæsonen - og slutter klokken 20. Foto: Flemming Krogh
Annonce

Det gode jordbærs hemmelighed

Når man spørger Kurt Bisgaard om, hvordan avleren fremelsker det gode jordbær, er svaret egentlig ret enkel. Med masser af solskin smager det gode jordbær dejlig sødt. Men der skal ogtså arbejdes i markerne.

- Der er vel ingen hemmelighed som sådan, men for mig skal et godt jordbær være et stort bær. Det skal de være. Men bærrene skal passes og gødskes. Men jeg vil sige, vi har succes med at bruge meget unge planter med et til maksimum to års levetid. Vi planter dem i maj - og så kan de høstes året efter. 80 procent af vores produktion er fra planter, der er plantet året før, siger Kurt Bisgaard, hvis liv som jordbærfarmer tæller meget mere end blot end højsæson fra som regel sidst i maj til sidst i juli.

- I midten af februar har vi for alvor travlt, for så skal der fiberdug over jordbærrene. En tredjedel af vores jordbær har fiber over sig, så kulden frosten bliver holdt. Det kræver 1.500 sække sand, som køres ud på markerne til at holde på fiberdugen. Det kan dog være forbundet med meget arbejde, for der skal også løftes på dugen i perioder, så planterne kan bestøves.

25 kroner koster en bakke jordbær hos Bisgaard. Foto: Flemming Krogh
Annonce

Et enkelt sølvbryllup bliver det til

Gennem årene har fjerde generation på Bisgaard fået hjælp af børnenebørnene i gårdbutikken.

- Men det er også ved at få en ende. De har jo travlt med deres uddannelse. Men før i tiden var de med - også i markerne. Da vores 22-årige barnebarn fra København kom i år kunne flere af kunderne kende hende fra tiden, da hun var en lille pige, siger 64-årige Kurt Bisgaard, der ikke kan forestille sig et andet liv en jordbærfarmer.

Selv om det er fast arbejde i disse måneder, hvor gårdbutikken har åben alle dage i uge 10-19.

- Vi laver stort set ikke andet i sæsonens måneder end at arbejde. Vi siger nej til stort set alle fester. Du er for kvæstet efter en lang dags arbejde, og så skal du samtidig sætte andre ind i arbejdsgangen. Men okay, vi skal da til sølvbryllup om 14 dage. Det er heldigvis ovre ved naboen. Så der er ikke så langt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Nyt notat: Flere er blevet smittet ved eid-fester og en begravelse

Aarhus

Tre ud af fire århusianske studerende må blive hjemme i år: Det er pisse surt, fortæller de

Annonce