Annonce
Danmark

Josephine Fock vil lede Alternativet: Vi er i krise lige nu

Asger Ladefoged, Thomas Lekfeldt og Andreas Merrald/Free
Der er stor uenighed blandt dem, der vil lede Alternativet, viser rundspørge. Fock mener, de er i krise.

Alternativets medlemmer skal lørdag vælge partiets nye leder, efter at partistifter Uffe Elbæk har trukket sig.

Der er dog stor uenighed om linjen blandt de tre, der er favorit til at tage over efter ham. Mandag indledes en række møder, hvor de seks kandidater skal redegøre for, hvordan de vil genrejse partiet.

Josephine Fock, der sad i Folketinget for partiet i sidste periode, er en af favoritterne. Hun konstaterer, at der er færre medlemmer, og at partiet mistede fire mandater ved valget.

- Vi er i krise, fordi vi er så tæt på spærregrænsen. Jeg er meget bekymret for, hvordan det vil gå for os. Derfor skal vi tilbage til substansen i vores politik og sørge for at være to skridt foran de andre i den grønne omstilling, siger hun.

Hun mener også, det var en fejl at opstille Uffe Elbæk som statsministerkandidat, fordi partiet ikke blev tungen på vægtskålen, da Socialdemokratiet har flertal med andre partier uden Alternativet.

Begge dele afviser Nordqvist, som er den eneste af de seks, der sidder i Folketinget.

- Vi fik et rigtig dårligt valgresultat, men vi prøver at se, hvordan vi kan komme videre. Klimapolitisk Forum har valgt klare sigtelinjer for os, vi har forhandlet en rigtig god og solid klimalov hjem, er med i finanslovforliget med tydelige resultater, og meningsmålingerne er begyndt at gå den anden vej, siger Nordqvist.

Han ser det som en fordel, at han var med fra starten og har parlamentarisk erfaring.

- Selvfølgelig er jeg tæt på Uffe Elbæk, vi startede partiet sammen med flere andre. Der, hvor jeg ser en tydelig forskel, er, at vi skal stå tydeligere for vælgerne som det grønne valg, siger Rasmus Nordqvist.

Han definerer ikke klart, om partiet fortsat, som under Elbæk, skal tilhøre sin egen grønne blok.

Nordqvist og Fock begge mener, at det var en god idé at gå med i aftalerne om finansloven og klimaloven, der skal sætte de overordnede rammer for en handlingsplan, som regeringen endnu ikke har indkaldt til forhandlinger til.

Theresa Scavenius, der også vil være leder, mener, at det var forkert at gå med i aftalerne.

- Det politiske indhold er langt fra det, der er behov for med henblik på at matche de problemer, vi har i forhold til klimaforandringerne.

- Derfor bør Alternativet ikke sætte sine stemmer bag en finanslov og en klimalov, som sælger sig som historiske. Men når man kigger på indholdet, kan man ret hurtigt pille dem fra hinanden, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Påbud til kommunens sygepleje-indsats i en del af Aarhus: - Kritikken hører til noget af det værste, jeg har set

Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce