Annonce
Aarhus

Journalist om århusiansk kriminalgåde: Det drab har alt

Lock-Hansen parret boede i en velhavervilla i et kvarter, hvor cremen af det aarhusianske borgerskab boede dengang. Dét, blandt mange andre af sagens ingredienser, er med til at gøre drabet på Marie Lock-Hansen fascinerende så mange år efter, mener tidligere tv-direktør og kriminalreporter Peter Kramer. Privatfoto fra Århus Stiftstidende arkiv

Det 50 år gamle mord på Marie Lock-Hansen har alle de ingredienser, der skal til at skabe evig fascination. Det mener tidligere tv-direktør og prisbelønnet kriminalreporter Peter Kramer, der som ung journalist dækkede drabet.

Højbjergmordet: Der er mange gode grunde til, at drabet på Marie Lock-Hansen 10. november 1967 i Højbjerg har affødt stribevis at bøger og teorier om både motiv og drabsmand.

- Den sag har simpelthen alt til at pirre nysgerrigheden og fantasien, siger Peter Kramer, tidligere direktør på TV 2 Østjylland og før da kriminalreporter på flere medier og modtager af Retspolitisk Forenings hæderspris for sin dækning af Blekingegade-sagen tilbage i 1990.

- Det er på alle måder et utroligt drab med en bunke forrygende ingredienser. Det er sjældent, drab i Danmark foregår i high society-miljøer, men det var tilfældet her, ovenikøbet i en mondæn rigmandsvilla, der ligger i det kvarter, hvor cremen af de århusianske borgerskab boede dengang. Det sker ved højlys dag, og drabsmanden forsvinder ud i det blå på Oddervej, en af byens mest befærdede veje. Forinden havde han stået ansigt til ansigt med et øjenvidne, familiens hushjælp.

- Alligevel er drabet den dag i dag uopklaret. Det i sig selv rummer sin egen fascination, fordi næsten alle drab i Danmark bliver opklaret, som regel inden for et år - nu er der gået 50 år uden en opklaring, siger Peter Kramer, der dækkede Højbjergmordet i sin tid for Ekstra Bladet og i dag bor i Højberg ikke langt fra drabshuset.

Han kender de mange bøger og ikke mindst de mange teorier om drabet:

- Der har været frit spil for fantasterier. Men når man koger det hele ind, står vi tilbage med en faktuel kendsgerning: en kvinde blev dræbt, og vi ved stadig ikke af hvem og hvorfor. Det spændende er, at teorierne, hvor utrolige nogle af dem måtte forekomme, en for en godt kan passe.

Annonce

Det er på alle måder et utroligt drab med en bunke forrygende ingredienser. Det er sjældent, drab i Danmark foregår i high society-miljøer, men det var i høj grad tilfældet her.

Peter Kramer, tidl. tv-direktør og kriminalreporter
Højbjergsagen har alle ingredienser til at pirre nysggerrigheden og fantasien, mener Peter Kramer, tidligere tv-direktør og kriminalreporter. Akrivfoto: Kim Haugaard

Dygtige efterforskere

Mange af bøgerne rummer lammende kritik af politets efterforskningsarbejde. Men selv om Peter Kramer ikke ligefrem har taget sin uddannelse inden for diplomatiet, men tværtimod er kendt for en stærk kritisk pen, ikke mindst rettet mod politiet, deler han ikke den opfattelse.

- Jeg har i hvert fald ikke grundlag for at kritisere efterforskerne. Jeg har i mit journalistliv været tæt på de mennesker, der var på sagen fra begyndelsen - kriminalchef Jørgen V. Iversen, kriminalkommissæren Preben Nibe og i nyere tid politikommissær Mogens Brøndum. Dygtige, fortræffelige politifolk alle sammen. For slet ikke at tale om den exceptionelt dygtige leder af rejseholdet dengang, Jørgen Schütter.

- De har alle haft et indædt ønske om at få sagen opklaret og gjort alt for, at det skulle lykkes. Det gjorde det bare ikke, og det er selvfølge en af grundene til, at så mange mennesker drages af sagen så mange år efter, siger Peter Kramer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Kultur

To gange L.O.C. på hjemmebane

Annonce