Annonce
Aarhus

Journalisthøjskolen forvandles til bykvarter for 1.000 beboere

Til venstre ses den karikteristiske bygning på Olof Palmes Allé i Skejby, hvor Journalisthøjskolen i dag holder til (foto: Axel Schütt). Til højre ses et bud på, hvordan forvandlingen af Journalisthøjskolen til boligkvarter kunne komme til at tage sig ud. I forgrunden er den bevarede del af skolens beton-byggeri (illustration: Sleth Arkitekter)

I 2019 flytter Journalisthøjskolen fra Skejby. Planen er, at hele området så skal forvandles til et kompakt boligkvarter - og at skolens hovedbygning skal bevares og genanvendes som et samlingspunkt for folk i hele området. I planen indgår også muligheden for en bygning i 20 etager som fixpunkt ved letbane og supercykelsti.

AARHUS: Når Journalisthøjskolen i 2019 flytter fra Olof Palmes Allé i Skejby til Katrinebjerg, bliver skolen forvandlet til et kompakt og meget blandet boligkvarter med letbanen kørende lige uden for døren.

Ejendomsselskabet Domis har for længst købt skolen og arbejder sammen med Sleth Arkitekter og kommunen på en helhedsplan for at omdanne den til et bykvarter med boliger til omkring 1.000 mennesker.

Annonce
Illustrationsplan for omdannelsen af Journalisthøjskolen og grunden ved siden af. Illustration: Sleth Arkitekter

Bevare og forny

Journalisthøjskolens karakteristiske hovedbygning mod Olof Palmes Allé bliver bevaret, mens der bag den bliver bygget boliger i fra to til ti etager.

På den ubebyggede grund mellem skolen og boldbanerne åbner de foreløbige planer for, at der kan bygges et hus i 20 etager ud mod Halmstadgade/Olof Palmes Allé med boliger, lidt erhverv og en dagligvarebutik i stueplan.

- Det giver måske god mening med en dagligvarebutik i området ved Halmstadgade/Olof Palmes Allé, men der er ikke undersøgt nærmere, hvordan det passer med den øvrige planlægning for detailhandel, og hvor det i forhold til infrastruktur passer bedst at placere en dagligvarebutik, siger Søren Leth, partner i Sleth Arkitekter, og han fortsætter:

- Der er i helhedsplanen skitseret en højhusbebyggelse på op til 20 etager, men det er endnu ikke afklaret, hvorvidt den kan indpasses i forhold til parkeringskrav, krav til udearealer og den øvrige tilpasning til området.

Bag den mulige høje bygning er der forslag til lokalplan på vej for en såkaldt storbylandsby 2. Her skal Østjysk Bolig bygge 40 mindre boliger, hvor det er meningen, at socialt udsatte og helt almindelige borgere bor side om side, som det allerede er tilfældet i Storbylandsby 1 i Marienlyst.

Journalisthøjskolen set fra oven. Den takkede hovedbygning mod Olof Palmes Allé bliver bevaret og genbrugt som en art fælleshus for hele området, når resten af skolen bliver omdannet til boligkvarter med i omegnen af 1.000 beboere. Foto: Axel Schütt

Kompakt bykvarter

Udfordringen i omdannelsen af Journalisthøjskolen har med arkitektens ord været: "Hvordan trækkes byen med ud et sted, hvor den ikke er i forvejen".

- Stedet bliver lidt af et knudepunkt med letbanestop lige uden for døren og med nem adgang til supercykelstien. Og lige bag ved ligger Vestereng, der vil få en ny status. I stedet for bar mark bliver den til en bymæssig rekreativ lunge for beboerne i hele området, siger Søren Leth.

Foruden 300 ungdomsboliger og storbylandsbyen er det planen at opføre boliger også til familier og seniorer i en karrébebyggelse og i rækkehuse ind mod Vestereng. Også i det op til 20 etager høje hus er det planen, at der for en stor del skal være boliger.

- Vi tænker det som kompakt og meget blandet by. Totalt regner vi med, at der kommer til at bo omkring 1.000 mennesker - nogenlunde samme antal som der i dag er studerende og ansatte på skolen, siger Søren Leth.

Nogenlunde sådan kunne forvandlingen af Journalisthøjskolen til boligkvarter komme til at tage sig ud. I forgrunden den bevarede del af skolens beton-byggeri. Illustration: Sleth Arkitekter

Plads til fællesskab

Journalisthøjskolens hovedbygning, der bliver bevaret, kan ikke omdannes til boliger, uden at dens særpræg bliver udvisket. Men så kan den bruges til noget andet.

- Vi foreslår at rykke forskellige faciliteter derind - måske kantine, folkekøkken, social-økonomiske tiltag, fælleshus og daginstitution og gøre den gamle skole til et omdrejningspunkt for bydelen. Lidt som vi har set det i Åbyhøj med Elværket og i Brabrand med Gasværket. Et ankerpunkt der giver et tilhørsforhold for folk i hele området, siger Søren Leth.

Og bydelen er mere, end de boliger, der kommer til at skyde op ved Journalisthøjskolen.

I forvejen er der spredte boligbyggerier i området, og flere er på vej: Blandt andet det knap 100 meter høje hus, der skal bygges, hvor Hotel la Tour ligger i dag, og hvor byggeriet formentlig går i gang i år. I samme nabolag er der derudover ved at blive lavet forslag til lokalplan for et projekt med 250 ungdomsboliger på Gøteborg Allé 7.

Fra skitse til detaljer

- Vi har arbejdet meget sammen med kommunens planafdeling og stadsarkitekten om at udvikle tankerne for det nye bykvarter. Det er vigtigt for os med en helhedsplanlægning. Først nu, hvor vi skal i gang med at lave forslag til lokalplan, kommer vi til at gå ned i detaljerne, siger Søren Leth.

Simon Detjen Schmidt, arkitekt og planlægger i kommunens afdeling for Byudvikling og Mobilitet, forventer, at skitsen for det nye bykvarter er klar senere i år, mens forslaget til lokalplan for omdannelsen af Journalisthøjskolen og for det høje hus bliver klart i løbet af 2018.

- Vi har retningen på projektet nu, siger han og fortsætter:

- Journalisthøjskolen regnes blandt arkitekter for en fin bygning, der er markant for sin tid. Planen er at bevare selve hovedbygningen og genanvende den. Vi taler blandt andet om, at storbylandsbyen skal have fællesfaciliteter på skolen. Og i almindelighed skal den bevarede del af skolen bruges til formål, der samler hele området og dets beboere.Udover selve hovedbygningen er det også planen at bevare nogle af de fire "fingre" bagved hovedbygningen, og lade dem indgå i en arkitektonisk sammenhæng med den nye bebyggelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffede

Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Genlæs livebloggen fra uddelingen af michelinstjerner: Flere Aarhus-restauranter beholdt stjernen

Annonce