Annonce
Østjylland

Jul i Hørning: Nissepis og kunst for alle

Vi besøger kunstneren Sarah Høi i hendes atelier og udstilling, Art Expo. Foto: Axel Schütt

Lørdag åbner Galleri Art Expo i Hørning dørene til en gallerioplevelse ud over det sædvanlige. Der bliver julet efter alle kunstens regler, og indehaver Sarah Høi håber, at det kan lokke lokalbefolkningen til.

Hørning: Selvom galleriet efterhånden har 18 år på bagen og de otte af dem beliggende i Hørning, er der stadig mange, som ikke kan finde det nedlagte landbrug på søvejen uden for byen. Og det på trods af, at Galleri Art Expo kan bryste sig af at være Jyllands største af sin slags. Men det vil indehaveren nu lave om på.

- Når folk kører fra Slagelse og krydser broen for at hente et maleri, og deres gps fra 1800-tallet ikke kan finde vejen, når de så spørger oppe i byen, hvor galleriet ligger, så slår folk ud med armene og siger: 'Det aner jeg ikke', fortæller galleriejer Sarah Høi.

Derfor bliver der tre lørdage i december både varmet æbleskiver og solgt juletræer på gårdspladsen. Mens der indenfor er juleworkshops for store og små, hvor gæsterne kan prøve kræfter med alt fra smykkeengle i sten til udsmykning af rensdyr med glitter og limpistol.

- Jeg tjener ingenting på det, men det er for at blive lokal kendt og vise, at det er kunst for alle. Mange har en ide om, at man skal have pænt tøj på for at gå på galleri, men jeg opfordrer børnene til at komme i gammelt tøj til workshopsene. Vi er et oplevelseshus, hvor der altid er kaffe på kanden, og man behøver ikke købe noget, slår ejeren fast.

Annonce
Indehaver af Galleri Art Expo i Hørning, Sarah Høi, byder på workshops og gløgg hver lørdag i december. Foto: Axel Schütt

Jeg ved godt, der er en kæmpe kundegruppe, som vil købe dyrt. Og den misser jeg. Men jeg har, hvad jeg skal bruge, og det handler ikke om penge, det handler om integritet.

Galleriejer Sarah Høi

Behøver ikke være dyrt

At kunst skal være for alle er en stor del af filosofien bag Galleri Art Expo, og da Sarah Høi som 21-årig åbnede sit galleri på Skanderborgvej i Aarhus i januar 2000, var det netop med ønsket om, at give unge ukendte kunstnere et sted at udstille. Hun havde set et hul i markedet og var ikke sen til at udnytte det.

- På gallerierne i Aarhus var der kun døde kunstnere på væggene, som kostede en million, og de unge kunne ikke komme ind. Kunst behøver ikke være dyrt for at være godt, og jeg ville give upcomming chancen, så jeg lavede et opslag, hvor de kunne kontakte mig, fortæller hun.

Det blev til over 400 henvendelser, og nok til at drømmen om et galleri kunne blive til virkelighed. De første år var det dog mest plakater som frokosten over New Yorks skyline, der betalte huslejen, men langsomt steg interessen for unikakunst og Sarah Høis salg voksede.

- I 2008-09 var det malerierne jeg solgte. Det var også her, jeg mødte min mand, og vi besluttede os for at flytte galleriet herud, fortæller hun.

Foto: Axel Schütt

Nyder status quo

Flytningen fra Aarhus til Hørning betød også en ændring i kundegruppen, som er blevet ældre. Men det bekymrer ikke ejeren, som også selv oplever, hvordan tiden har budt på personlige ændringer.

- Før havde vi mange unge kunder, men de kører ikke herud. Nu er det mere det grå guld, men jeg er også selv blevet ældre. Jeg er lige blevet 40 og har fået tre børn, men der er ingen panik. Jeg mærker efter og gør status, og jeg føler mig rolig og hviler i mig selv, lyder det.

Dermed er trangen til nyskabelse blevet skiftet ud med en voksen tilfredshed og ro i at være der, hvor man er, og derfor er der heller ingen udsigter til, at galleriet hverken skifter sine faste kunstnere ud eller hiver teltpælene op og flytter adresse igen.

- Familielivet har fået lov at fylde, og i galleriet har jeg ikke fokus på udvikling. Jeg vil være her, og selvom jeg får henvendelser hver dag, har jeg mine faste kunsterne og tager ikke mange nye ind. Det giver en ro, siger hun og fortsætter:

- I dag har jeg en anden drøm, end da jeg startede. Jeg har fået børn, og jeg knokler ikke længere 65 timer om ugen. Før jeg fik børn, var galleriet mit barn, og jeg puklede tre job. Men der var heller ikke nogen, som ventede med aftensmaden. Jeg kan godt lide status quo, nu nyder jeg det, og er i det.

58 faste kunstnere

Galleri Art Expo 58 faste kunsterne. Nogle har været med i 12 år, og det er kun det lille naturlige frafald, som giver plads til omkring tre nye om året. Men selvom kunstnerne bliver mere og mere etablerede, holder Sarah Høi fast i, at priserne stadig skal være relativt lave, og sådan skal det blive ved med at være.

- Jeg ved godt, der er en kæmpe kundegruppe, som vil købe dyrt. Og den misser jeg. Men jeg har, hvad jeg skal bruge, og det handler ikke om penge, det handler om integritet. Jeg står 100 procent inde for alt og ved, at den kunst, jeg har her, er pengene værd, slår hun fast og tilføjer:

- Det er ikke på grund af pengene, men på grund af passion. Og jeg vil gerne blive ved med at sælge til hr. og fru Danmark. Så hvis en af mine kunstnere pludselig tager et kvantespring med priserne, så siger jeg pænt farvel og tak.

Derfor udvælges vægkunsten til hr og fru Danmark heller ikke efter signaturen, men helt andre kriterier.

- Der er meget snobberi i branchen, men jeg vælger ud fra farver, stil og teknik. Jeg har ikke en identitet i min udstilling, men en broget kunstnerflok, som ikke ligner hinanden. Til gengæld er de alle sammen søde personer, og det betyder meget. Jeg tror på, at den energi, kunstneren lægger i malerierne, smitter af, og jeg vil gerne dele god energi.

Foto: Axel Schütt

Nissepis for alle

40-årige Sarah Høi har fundet sin rette hylde i Hørning, og ifølge hende har galleriet også fundet sin plads, og skal ikke længere udvikle sig i nogen speciel retning, men bare hvile i sig selv. Men det betyder ikke stilstand.

- Galleriet flytter sig med det, som kunstnerne kommer ind med. Om foråret er det lyse farver, om vinteren er det mere mørkt. Så galleriet er ikke statisk. Jeg ved, hvad jeg kan sælge, men det giver ikke et bedre galleri kun at have bestsellere. Der skal være noget forskelligt.

Derfor er der både plads til lerskulpturer, bronzekunst og modellerede svampe foruden de mange malerier, og hele december hylder Artk Expo også julens forskelligheder, når alt fra engle og nisser til juletræer og snefnug i glas gør deres indtog. Derudover inviteres der hver lørdag indenfor til workshops og gløgg. Indehaveren selv er ikke ubetinget glad for den søde juletid, men alle kneb gælder, for at få de lokale på galleri.

- Jeg kalder det nissepis, og julen er bare helt ved siden af nummer. Men jeg gør det for at lokke de lokale til, og der er noget for alle her. Jeg opfordrer folk til at komme og drikke en kop kaffe og tage en sandwich eller et stykke kage med. Det eneste krav er, at man også har kage med til ejeren.

Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus

Nye patienter i isolation: Danskere testes for coronavirus i Aarhus

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce