Annonce
Aarhus

Julemad og gaveorgie: Et par timer i himmerige på Frederikshøj

Nøøjjjj, der er mange gaver. Selv om man endnu ikke er to år, kan man godt glæde sig over gaver. Foto: Jens Thaysen

Wassim Hallal inviterede 100 århusianere til gratis julemad og gaveorgie på Frederikshøj.

Aarhus: Den ældre dame troede næsten ikke sine egne øjne, da hun så det store antal gaver, som hun netop havde fået overrakt.

- Det har været en fantastisk dag. God mad og hygge - og så flere julegaver, end jeg nogensinde før har fået i mit liv. Det har virkelig været et par timer i himmerige.

Sammen med 100 andre mindrebemidlede århusianere var den ældre dame torsdag eftermiddag en tur på Frederikshøj. For fjerde år i træk inviterede Michelinkokken Wassim Hallal nemlig til julehygge og gaveorgie i hans restaurant i Aarhus.

For alle de inviterede var der tale om første gang på så fornem en restaurant, og spørgelysten var stor hos både børn og voksne. Yngste deltager var 17 måneder, ældste 93 år.

- Hvor ofte skal man pudse de fine lamper, hvordan laver du flæskestegen så perfekt, og hvor mange vinflasker har du egentlig? var blot nogle af de mange spørgsmål, som mesterkokken måtte svare på.

Annonce

De glade givere

Følgende sponsorer var med til at støtte arrangementet:


  • Jørgen Danielsen
  • Claus Brændstrup
  • Nordbyens VVS
  • Savværket
  • Salling
  • Nicolai Hommelhoff
  • Langenæs Bageren
  • Danbolig City
  • Kims
  • Match Biler
  • Toms Auto
  • Pharma Medico Group
  • Superbrugsen Vesterbro
Luna på knap to år vandt dagens mandelgave - en spritny cykel. Foto: Jens Thaysen

En cykel i mandelgave

Alle Frederikshøjs medarbejdere arbejdede gratis i forsøget på at give gæsterne en perfekt eftermiddag. Og at dømme ud fra reaktionerne lykkedes det til fulde.

- Jeg er simpelthen så benovet over, vi kunne få lov at være med. Det har været en helt igennem perfekt dag, sagde Sabina Hansen, der havde taget sin to børn Lotus og Luna med på restaurant.

Luna er endnu ikke fyldt to år, men alligevel har hun lært det med at sætte pris på gaver. Og da hun vandt dagens mandelgave - en spritny cykel - var glæden enorm hos både datter og mor.

- Det er helt fantastisk. Jeg læser til sygeplejeske, men da det er min anden uddannelse, kan jeg ikke længere få SU, så jeg har stort set ingen indtægt. Så for os ville det være utænkeligt at komme sådan et sted. Og gaver ville der ikke være mange af, sagde Sabina Hansen.

Men gaver er der til gengæld nok af nu. For ud over cyklen fik Sabina Hansen og de øvrige gæster alle et væld af gaver lige fra gavekort til Salling, legetøj i massevis og flæskesteg og and, til slik og søde sager bøger og tøj.

Glæden ved at give

Det fik tårerne frem i øjenkrogen hos rigtig mange af gæsterne, og netop den glæde er årsagen til, at de mange sponsorer bakker op om arrangementet.

- Det er tredje år, jeg er med til at betale lidt af festen. Jeg kan godt lide at hjælpe andre mennesker, og mange af dem, der er her i dag, har ikke så mange penge at rutte med. På den her måde kan de forhåbentlig få en lidt bedre jul, sagde Claus Brændstrup, der støttede via sit firma CB Ejendomsinvest.

Også folk som Jørgen Danielsen og Pharma Medico Group havde haft den store pengepung fremme for at sikre gæsterne en dejlig dag.

- I Pharma Medico Group er vi rigtig glade for, at vi igen i år kan hjælpe til at andre får lov at opleve den gode danske jul med alle bordets glæder tilberedt af vel nok Danmarks bedste kok, Wassim, støttet af noget af Danmarks bedste restaurationspersonale i skønne omgivelser på Frederikshøj, sagde Lene Schultz, der er direktør i Pharma Medico Group.

Efter et par timer var arrangementet forbi, og langt de fleste gaver var blevet delt ud. De få, der var tilbage og resterne fra frokosten vil blive delt ud til andre trængende.

- Det er hårdt arbejde, men det er det hele værd, når man ser hvor mange mennesker, der bliver så glade og forhåbentlig får en lidt bedre jul på den her måde, sagde Wassim Hallal.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce