Annonce
Østjylland

Julemarked med udsigt til renovering af møllen og nyt høreapparat

Lis Pallesen har deltaget i det årlige julemarked i mindst 10 år. Hun fik solgt rigtig mange juledekorationer. Foto: Carina Mayner
Gyllings borgere gik via brugsen og kirken til det årlige julemarked ved møllen, hvor julemanden delte godter ud og tændte lys.

Gylling: Der blev hyggesnakket, solgt juledekorationer og andet kunsthåndværk, da folkene bag Den Selvejende Institution Gylling Mølle søndag havde inviteret til julemarked ved Møllen.

Traditionen tro er det Dagli'Brugsen, kirken og møllen, som står bag markedet, og normalt besøger borger alle tre steder på en tur gennem byen. I år var ruten lagt, så turen sluttede ved møllen og med, at en lokal julemand kom ud af møllen og delte godteposer ud.

Mens resten af byen var i brugsen og i kirken, gik de lidt ældre borgere direkte til møllen, hvor de hyggede sig med at drikke kaffe og få sig en snak over bordet - hvis de da ikke handlede i en af de fem-seks stande, hvorfra der blev solgt alt fra træsløjd til glaskunst.

Fast inventar ved markedet er 90-årige Lis Pallesen, som også i år havde lavet snesevis af juledekorationer, som hun ivrigt solgte ud af. Lis Pallesen har været ved markedet de sidste 10 år, og hun elsker at deltage.

- Ud over at det er hyggeligt at møde folk fra byen, så har jeg en helt specielt mission i år: jeg skal have solgt en masse dekorationer, da mit høreapparat er gået i stykker. og et nyt koster 13.000 kroner, fortalte den gæve pensionist, der tilsyneladende havde godt gang i salget. I hvert fald stod der kunder foran hendes bod hele tiden.

Annonce
Jeg elsker at bo her i byen, fordi vi virkelig snakker med hinanden i Gylling.

Kaj Sandgaard, pensionist og "tilflytter" til Gylling

Da avisens udsendte ikke kunne være der, da julemanden sidst på dagen tittede frem fra møllen og ønskede Gylling en god jul, er det uvist, om han sædvanen tro råbte byens børn an fra møllens første sal.

Rygtet vil dog vide, at han i år havde valgt at dukke op nede på niveau med jorden - fordi møllen efterhånden er så forfalden, at man kan være bange for, om træværket kan holde.

- Derfor er vi superglade for, at vi er kommet på næste års kommunale budget med 250.000 kroner. Lægger vi de penge til de 100.000 kroner, som vi fik sidste år, begynder der at være håb om en tiltrængt renovering af møllen. Men der er nu lang vej igen, inden vi har penge nok til alle de ønsker, vi har for møllen, fortalte Lars Larsen fra møllelauget.

Per Larsen, der er med i møllelauget, sørgede for salg af juletræer sammen med de øvrige fem bestyrelsesmedlemmer. Foto: Carina Mayner
Fiskefrikadeller og pølser var blot nogle af lækkerier, der var på menuen ved Gylling Mølle. Her er det Tronn Johanssen, der passer grillen. Foto: Carina Mayner
Tre generationer til julehygge. Mens Rina Schyberg har boet i Gylling i 14 år, og datteren Signe i hele sit 11-årige liv, er bedstefar Kaj Sandgaard først flyttet til byen for tre år siden. Det har han ikke fotrudt, selv om han også har haft et godt liv i Beder. - Men den er efterhånden blevet for stor. Her i Gylling er det stadig sådan, at man altid finder nogen at snakke med, når man i Dagli'Brugsen, siger han. Foto: Carina mayner
Sine Bøndergaard fra Hundslund solgte glaskunst på julemarkedet. Foto: Carina Mayner
Der blev også solgt keramik på markedet. Foto: Carina Mayner
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Bevidst påkørsel og knivstikkeri: 22-årig overfaldet af flere mænd

Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce