Annonce
Norddjurs

Jurist advarer: Ægtepagter kan være forsvundet - opdaget ved et tilfælde

Djursland Landboforening advarer om, at ægtepagter fra den tidligere Grenaa-Ebeltoft retskreds er forsvundet. Det kan få konsekvenser for par, der har indgået ægtepagt før 2009, hvor denne type dokumenter blev digitaliseret. Foto: Djursland Landboforening
Par på Djursland, der har indgået en ægtepagt før 2009, kan risikere, at dokumentet er forsvundet, oplyser landboforeningens juridiske chef Kitte Borup. Det kan give problemer i tilfælde af for eksempel skilsmisse.

Randers/Djursland: - Et ukendt antal kopier af ægtepagter i den gamle Grenaa-Ebeltoft retskreds er blevet slettet i forbindelse med digitaliseringen af Tingbogen i 2008, fortæller Kitte Borup, chef for jura hos Djursland Landboforening. Det betyder, at hvis man ikke selv har en kopi af sin tinglyste ægtepagt liggende i skuffen, kan indholdet af ægtepagten ikke længere ses.

Hun opdagede problemet ved et tilfælde.

- Der var en kunde, som spurgte, om jeg kunne finde frem til den ægtepagt, de fik lavet tilbage i 1998. De havde ikke selv en kopi liggende.

Kitte Borup kontaktede Tinglysningen, som dog kun kunne se, at der var tinglyst en ægtepagt, men ikke hvad den gik ud på.

At ægtepagtens tekst ikke længere eksisterer, er et problem, forklarer Kitte Borup. For eksempel hvis et par skal skilles. Hvis parret har indgået en ægtepagt med særeje, og dokumentet ikke længere kan fremskaffes, så skal boet deles efter de almindelige regler. Ligeledes kan det være et problem ved dødsfald, hvis en ægtepagt ikke kan findes.

I det aktuelle tilfælde kontaktede Kitte Borup skifteretten i Randers for at undersøge, om de havde kopien liggende i fysisk form.

- De fortalte, at flere fysiske dokumenter var blevet destrueret i forbindelse med digitaliseringen, og at det ved en fejl var sket, inden de blev scannet ind. Det betyder, at indholdet af ægtepagter og muligvis andre tinglyste dokumenter fra før 2008 er slettet og ikke længere kan fremskaffes, lyder det fra Kitte Borup.

Hun understreger, at det ikke gælder testamenter. De ligger fortsat i fysisk form i notarialarkivet, hvis de er underskrevet ved notar.

Annonce

Personbogen

Tinglysningsretten har samlet en lang række dokumenter vedrørerende danskernes ejendom, aftaler og fuldmagter.

De er opført i forskellige bøger, blandt andet Personbogen.

Ægtepagter bliver registreret i Personbogen.

I Personbogen bliver det også registreret, hvis en person kun kan råde over sin formue i begrænset omfang.

I et ægteskab er der som udgangspunkt fælleseje, mens almindelige pensionsordninger ikke skal deles.

Aftaler om helt eller delvist at ændre fællesejet til særeje skal ægtefællerne skrive i en ægtepagt.

Ægtepagter er kun gyldige, hvis de er tinglyst. Begge ægtefæller kan bede om, at en ægtepagt bliver tinglyst.

Fælleseje eller ej?

Kitte Borup har spurgt, hvor mange ægtepagter der kan være tale om, men har fået at vide, at retten ikke kan gennemføre denne søgning.

- I det hele taget synes jeg ikke rigtig, at retterne påtager sig ansvaret for den opståede situation, der kan være yderst alvorlig. Lige nu kan man gå rundt og tro, at man har oprettet særeje, men har man ikke en kopi selv, så kan man i realiteten have fælleseje. Derfor er det vigtigt, at man finder ud af, om man har en kopi af sin tinglyste ægtepagt liggende, og hvis man har, bør man sørge for at få den tinglyst igen, siger Kitte Borup.

Hvis man ikke har en kopi, skal man have oprettet en ægtepagt igen, og det forudsætter naturligvis, at ægtefællerne fortsat er enige om indholdet, understreger Kitte Borup.

På grund af reglerne om sletning af persondata, kan dokumentet typisk heller ikke længere fremfindes hos den advokat eller andre, der har udarbejdet og tinglyst ægtepagten.

Det er problematisk

Martin Møller-Heuer, der er retspræsident ved retten i Randers, har først for ganske nylig hørt om problemet. Han vil nu undersøge, hvad der kan være sket med de dokumenter, som er forsvundet.

- Er der sket fejl, vil retten naturligvis påtage sig ansvaret. Hvad det kan føre til, ved jeg ikke, siger Martin Møller-Heuer med henvisning til, at første skridt er at få afdækket, hvor og hvornår en eventuel fejl er sket. Derefter skal der tages stilling til, hvad der kan gøres for at rette op på den.

Han understreger, at det er problematisk, hvis folk har en forventning om, at deres ægtepagt er opbevaret digitalt, og det så ikke er tilfældet.

Tinglysning af ægtepagter er siden 1. april 1994 sket centralt for hele landet ved Den Centrale Personbog, der oprindeligt var placeret ved Retten i Aarhus, men som i dag er en afdeling under Tinglysningsretten i Hobro.

Alle ægtepagter, tinglyst efter 1. april 1994, findes i dag hos Tinglysningsretten. Ægtepagter fra 1994 til 2011 findes på papir, medens ægtepagter tinglyst efter dette tidspunkt findes digitalt.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

AGF

Stort tema om talentudvikling i AGF: Fra glemt sølvhold, transitionstræner til talenter der gik andre veje

Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce