Annonce
Østjylland

Justesens Plæne under vand: Se hvordan fremtidens park vil se ud under stormflod

I samarbejde med arkitekterne bag Byen til Vandet skal kommunen forberede Justesens Plæne til stormflod. Det betyder blandt andet, at parkens struktur skal udføres af materialer, der kan holde til vand - også meget vand. Visualisering: C.F. Møller Architects
Et af de allerførste delprojekter i Byen til Vandet bliver Justesens Plæne. Plænen skal omskabes til en såkaldt tidevandspark, som gennem oversvømmelse kan være med til at beskytte Randers mod århundredets stormflod - når og hvis den kommer.

Randers: Hvis fremtiden byder på en stor stormflod i Randers Fjord, hedder en af kommunens løsninger oversvømmelse af Justesens Plæne. Ét af de allerførste skridt i Byen til Vandet-projektet er at omdanne plænen mellem Randersbro og Randers Regnskov til en tidevandspark.

En tidevandspark er en park, som har et tæt samspil med å og fjord - og i dette tilfælde også har en funktion, hvis århundredets stormflod kommer. Det betyder, at Justesens Plæne skal være klar til at blive oversvømmet, så resten af Randers ikke bliver det.

Netop nu sidder blandt andre klimakoordinator Mia Rix i samarbejde med Vandmiljø Randers og arbejder på at få Justesens Plæne-udkastet fra Byen til Vandet-vinderen C.F. Møller tættere på projektstart.

- Vi er i et tidligt stadie på projektet, men vi arbejder benhårdt på, at det så hurtigt som muligt bliver til virkelighed, fortæller Mia Rix.

I tidevandsparken kommer Klimabåndet og Byen til Vandet til at flette sig sammen. Klimabåndet er den stormflodssikring, som Randers Kommune gennem flere år har arbejdet på. Igangsættelse af planerne for Justesens Plæne er et af punkterne, når udviklingsudvalget i Randers Kommune mødes torsdag.

Annonce
Hvis århundredets stormflod skulle komme, vil et dige et godt stykke inde på plænen skærme resten af Randers mod vandmasserne, mens Justesens Plæne vil blive oversvømmet. Visualisering: C.F. Møller Architects

Mere intim park

At beskytte mod stormflod uden at hindre adgangen til vandet er væsentligt både i Byen til Vandet-projektet og i Klimabåndet. Det er netop det, Justesens Plæne skal kunne som tidevandspark. Derfor bliver stormflodsdiget flyttet næsten helt op til vejen i projektet.

- Hvis vi placerede det helt nede ved vandkanten, skulle det være to en halv meter højt. Det ville være forfærdeligt, konstaterer Mia Rix.

Oppe ved vejen kan diget nøjes med at være omkring halvanden meter højt. Desuden er det på den måde med til at skærme mod både vind og trafikstøj.

- Udover at skærme mod stormflod, vil det gøre parken mere intim, forklarer Mia Rix.

Skal kunne holde til vand

Til gengæld betyder den høje placering af diget, at resten af parken vil kunne stå under vand i forskellige niveauer alt efter graden af stormflod eller forhøjet vandstand. Hvordan den præcis forberedes til det, står endnu ikke helt klart. Det er en af de ting, som klimamedarbejderne i kommunen skal arbejde med henover vinteren.

- Vi kommer i hvert fald ikke til at sætte noget op, som tager skade af vandet, eller som kan blive skyllet væk, forklarer hun.

Samtidig vil projektmedarbejderne i samarbejde med arkitekterne arbejde på at inddrage tidevandet i parkens udformning. Det kan for eksempel være ved, at forskellige aspekter af parken er synlige alt efter hvor højt, vandet står. Og så skal plænen ikke længere være en flad græsplæne uden funktion. Også Randers Regnskovs planer for området skal inddrages i projektet.

Diget på Justesens Plæne bliver de allerførste 400 meter af de i alt 6,6 kilometer klimabånd, som skal oprettes langs fjord og å i Randers. Udover at arbejde med stormflodssikring af Randers skal klimamedarbejderne også indtænke løsninger, som kan afhjælpe store vandmængder i forbindelse med skybrud. Digerne kan risikere at spærre vandet inde, så det ikke længere kan komme ud i åen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce