Annonce
Sport

Juventus-boss fastholder ønsker fra omstridt CL-model

Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Ifølge Juventus-præsident Andrea Agnelli er et forslag om Champions League-ændringer "stadig interessant".

Et forslag med væsentlige ændringer af Champions League fra 2024 er ikke fejet helt af bordet på trods af modstand fra klubber og nationale ligaer.

Det understreger Juventus' præsident, Andrea Agnelli, på et pressemøde tirsdag i forbindelse med sammenslutningen af europæiske klubbers (ECA) generalforsamling i Geneve, skriver Ekstra Bladet.

Ud over at være præsident i Juventus er italieneren præsident for ECA.

- Jeg synes ikke, at vores forslag, som vi efter aftale lod Uefa fremføre, blev hørt godt nok. Det handler ikke om de store klubber mod de små. Vi er en enhed, og vi har et sammenhold omkring fodbolden.

- Om det er det, vi ender med at vedtage, er ikke sikkert. Men det er helt afgørende for os, at vi får flere europæiske kampe og en fair adgang til turneringen, siger Agnelli ifølge avisen.

Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), der står bag turneringen, fremlagde i foråret en række mulige ændringer, som vil gøre Champions League til en mere lukket turnering med op- og nedrykning.

Forslaget indebar, at hele 24 af de 32 deltagende hold i gruppespillet automatisk vil deltage i den efterfølgende sæson, hvilket vil tilgodese de største europæiske klubber.

Udvidelsen vil betyde, at antallet af gruppekampe stiger fra seks til 14, og det kan blive en stor udfordring med tanke på den kampkalender, vi kender i dag.

Agnelli mener dog, at der kan findes en løsning på problemet. Adspurgt hvornår der kan finde plads i kalenderen, siger han:

- Fra januar til december.

Den danske mesterklub, FC København, har også været til stede ved generalforsamlingen i den schweiziske by de seneste dage.

FCK er kommet med sit eget forslag til en ny struktur. Det forslag er baseret på kvalifikation gennem resultaterne i den nationale liga. Samtidig skal den enkelte klubs europæiske resultater gennem ti år tælle med.

Med det system ville FCK være gået direkte til playoffrunden om en plads i Champions League-gruppespillet i denne sæson

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce