Annonce
Erhverv

Jyske Bank indfører negative renter for rige kunder

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Som den første store danske bank indfører Jyske Bank negative renter for kunder med over 7,5 millioner kroner.

Som den første store danske bank vil Jyske Bank indføre negative renter på kunders opsparinger.

I første omgang vil det være kunder med over 7,5 millioner kroner på bogen, som bliver ramt af ændringen.

Det oplyser banken i forbindelse med sit regnskab for første halvår af 2019.

De første 7,5 millioner kroner vil have en rente på nul procent, mens beløb over vil få en negativ rente på 0,6 procent, hvis ikke andet aftales.

De fleste almindelige bankkunder vil dermed ikke blive ramt af ændringen, men administrerende direktør Anders Dam vil ikke udelukke, at alle kunder på sigt kan blive ramt af det.

- Jeg håber det ikke, men jeg kan ikke love det. Det kommer an på fremtiden - herunder om der kommer yderligere rentefald, siger Anders Dam til Børsen.

Han forklarer beslutningen med de seneste års negative renter. Det betyder, at det isoleret set koster Jyske Bank penge, når kunderne bare har deres penge stående.

Det skyldes, at banken betaler penge for have sine overskydende penge stående hos Nationalbanken, der er bankernes bank.

Samtidig er det ikke muligt at få positivt afkast ved for eksempel at placere i danske statsobligationer, der alle har negative renter i øjeblikket. Det forventes at fortsætte i flere år frem.

- Det negative rentemiljø, der har præget det danske marked siden foråret 2012 - kun afbrudt i 2014 - synes nu at være af en mere permanent karakter, siger Anders Dam i en kommentar.

- Markedsforventningerne tilsiger, at det negative rentemiljø vil vare ved i adskillige år, siger han.

Det nye tiltag fra Jyske Bank betyder, at en velhavende kunde med for eksempel ti millioner kroner stående på sin bankkonto vil skulle betale 15.000 kroner om året.

Der er dog en mulighed for at forhandle om det, oplyser Jyske Bank, som ikke har sat tal på, men Anders Dam kalder det et "overskueligt antal".

Investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet vurderer, at det vil være tale om ganske få kunder, der kommer til at betale negative renter hos Jyske Bank.

- Det kræver for det første, at man har over 7,5 millioner kroner. Det er trods alt de færreste, der har det.

- Derudover skal man ikke have andre forretninger med Jyske Bank - og dermed ikke en specialaftale med banken - for at skulle betale negative renter.

- Det bliver samlet set ganske få kunder, der bliver ramt, siger Per Hansen.

Ifølge Finanswatch har den svenske storbank SEB's danske afdeling, der henvender sig til velhavere og virksomheder, indført negative renter for enkelte danske privatkunder med meget store indeståender.

Mens det er nyt, at danske privatkunder kan risikere at skulle betale for at have penge stående, har danske virksomheder over en bred kam oplevet negative renter de seneste år.

Jyske Bank var i 2016 den første danske bank til at indføre negative renter for virksomheder bredt set.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus For abonnenter

Dyreforsøg: Salamanderen skal lære os at gendanne rygsøjlen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];