Annonce
Eksport

Jyske virksomheder sidder tungt på Tyskland

Danske små og mellemstore virksomheder (SMV’er) sendte varer for næsten 36 mia. kroner til det tyske marked i 2017. SMV-eksporten til Tyskland er i høj grad domineret af jyske virksomheder langs E45.

DANMARK: Tyskland er den helt store aftager af varer, produceret af danske små og mellemstore virksomheder – SMV’er.

SMV’erne eksporterede i 2017 for næsten 36 mia. kroner til Tyskland, og den tyske eksport udgør dermed næsten 19 procent af den samlede danske eksport produceret af SMV’er på lidt over 190 mia. kroner i 2017.

Sverige var det næststørste marked med 14,8 procent af den samlede SMV-eksport. Norge og Storbritannien er at finde på efterfølgende pladser, men SMV-eksporten til Norge er med 9,3 procent kun halvt så stor som SMV-eksporten til Tyskland.

Det viser en analyse foretaget af virksomheden eStatistik i samarbejde med The Trade Council (tidligere Eksportrådet) og Region Syddanmark.

At der tit og ofte er trængsel på E45 giver god mening, når man ser på hvilke kommuner, der har den største SMV-eksport til Tyskland. E45 strækker sig fra Hjørring i nord og hele vejen ned gennem Jyllands-korridoren, der binder Sydnorge sammen med Nordtyskland.

18 ud af de 20 mest eksporterende kommuner er jyske. København og Odense bryder med henholdsvis en tredje- og en sjetteplads den jyske totaldominans over SMV-eksporten til Tyskland.

Annonce

Top-20

Rang

Kommune

Eksport i mio. kr.

Antal eksportvirksomheder

1

Kolding

1.726

104

2

Aarhus

1.323

145

3

København

1.278

145

4

Vejle

913

84

5

Aalborg

877

96

6

Odense

872

95

7

Herning

865

84

8

Favrskov

827

49

9

Skanderborg

808

60

10

Esbjerg

804

81

11

Aabenraa

791

58

12

Tønder

744

48

13

Silkeborg

653

62

14

Viborg

639

57

15

Ringkøbing-Skjern

594

62

16

Varde

593

26

17

Sønderborg

573

47

18

Horsens

516

58

19

Ikast-Brande

516

52

20

Haderslev

509

49

Kolding foran Aarhus

Førstepladsen indtages af Kolding, der har 104 SMV’er, som samlet eksporterer for mere end 1,7 mia. kroner til Tyskland.

Aarhus følger efter på andenpladsen med 145 SMV’er og en samlet eksport til Tyskland på over 1,3 mia. kroner. København har ligesom Aarhus 145 SMV’er med aktiviteter på det tyske marked, og i alt eksporterede de for 1,28 mia. kroner i 2017.

En stor del af kommunerne er kendetegnet ved at have E45 løbende i baghaven.

Kolding, Aarhus, Vejle, Aalborg, Favrskov, Skanderborg, Aabenraa, Horsens og Haderslev kommuner ligger direkte placeret op ad motorvejen. Tager man også de nærtliggende kommuner, som Silkeborg, Ikast-Brande, Herning, Viborg, Sønderborg, Odense og Esbjerg med, ja – så udgøres hele Top 20 nærmest af kommuner med en tæt forbindelse til E45, herunder de fire store kommuner i Jyllands-korridoren – Aalborg, Aarhus, Esbjerg og Odense.

Kun København og Tønder har ikke E45 som det oplagte valg, når lastbilen er pakket og skal afsted mod Tyskland.

Et klokkeklart signal

Listen sender et klokkeklart signal om, at de østjyske kommuner omkring E45 spiller en stor rolle i SMV-eksporten til Tyskland, og kigger man på tallene for de to østjyske business regioner, Business Region Aarhus og Trekantområdet er det tydeligt, at E45 er en livsnerve for eksporten.

Business Region Aarhus eksporterer mest til Tyskland med næsten 5,9 mia. kroner i SMV-eksport i 2017 fra 587 virksomheder. Aarhus, Favrskov, Skanderborg, Silkeborg, Viborg og Horsens placereret i Business Region Aarhus befinder sig på Top 20.

Region Hovedstaden havde i 2017 702 SMV’er med eksport til Tyskland. Sammenlagt eksporterede de for lidt over 5,4 mia. kroner, hvilket var 445 mio. kroner mindre end SMV’erne i Business Region Aarhus.

Trekantområdet består af de syv kommuner Billund, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle, og SMV’erne i disse kommuner eksporterede for 4,3 mia. kroner i 2017 fra 357 virksomheder.

Største eksportområder

Område

Eksport i mio. kr.

Eksportvirksomheder

Business Region Aarhus

5.881

587

Region Hovedstaden

5.436

702

Trekantområdet

4.299

357

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Østjyderne taber på regeringens manglende ambitioner for infrastrukturen

Trængselsproblemerne på det østjyske vejnet er til at tage og føle på. For østjyderne betyder det, at køkørsel dagligt frarøver dem tid, som kunne have brugt meget bedre med familien eller på arbejdet. For de østjyske virksomheder skader trængselsproblemerne mulighederne for at skabe vækst – tid er, som bekendt, penge. Det er med andre ord en fuldstændig uholdbar situation. Både for østjyderne og de østjyske virksomheder, men også for samfundet i sin helhed, fordi vi går glip af vækst og arbejdspladser. Køkørslen koster nemlig et samfundsøkonomisk tab på over 20 milliarder kroner om året. Penge, der kunne have været brugt til vores fælles velfærd og på en fortsat ambitiøs grøn omstilling. Der er behov for en ambitiøs infrastrukturplan, som kan sætte ind, der hvor trængselsproblemerne er størst. Et behov, som altid har haft høj prioritet i Venstre. Sidste år var vi med til at lande en ambitiøs infrastrukturaftale, og i Østjylland bragte aftalen gode nyheder. For med planen skulle E45 udvides både på strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N med anlægsstart allerede i 2021 og på strækningen mellem Vejle og Skanderborg S med anlægsstart i 2023. Dertil kom kapacitetsforbedringer på rute 26 og udbygning af rute 15 og en enighed blandt aftaleparterne om at prioritere en fortsat udbygning af E45 fra Aarhus og op mod Randers i en kommende flerårig plan. Samlet set et løft af infrastrukturen i Østjylland på 6,3 milliarder kroner. Ja, faktisk kunne vi næsten ikke få armene ned. Men lykken var kortvarig. Under valgkampen måtte man forstå på Socialdemokratiet, at også de havde store ambitioner om at investere i infrastrukturen. Der var nærmest ingen grænser for, hvor mange vejprojekter, som skulle igangsættes, og det kunne kun gå for langsomt. Derfor må det også undre de østjyske vælgere, at regeringen - med transportminister Benny Engelbrecht i spidsen - i sommer besluttede at skrotte den infrastrukturaftale, som den tidligere regering forhandlede på plads. Man fandt fra regeringens side, at der var behov for at starte helt forfra med et såkaldt blankt kanvas. Og blankt er det til stadighed. Nu er der gået et halvt år, og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger. Transportministeren vil end ikke sætte noget konkret tidsperspektiv for, hvornår forhandlinger skal gå i gang. I værste fald skal vi helt frem i 2022. Det er dybt problematisk, at regeringen hænger i bremsen. Der er store infrastrukturelle udfordringer nu og her, og der er behov for investeringer nu. Vi kan ikke vente til 2021, 2022 eller senere. Så kære regering, lad os nu komme i gang med forhandlingerne, så vi kan få de nødvendige investeringer på plads.

Aarhus

Bundsgaard: Jeg ser flere fordele ved at afskaffe rådmandsstyret

Annonce