Annonce
Aarhus

Kæmpe erhvervsområde i Risskov skal omdannes til 1.700 boliger: - Et pragteksempel på god byplanlægning

Det er området bag Lets Dance og Harley Davidson-forretningen ved Grenåvej, der i fremtiden bliver til ny bydel på 1.700 bolger. Foto: Flemming Krogh
Et område på størrelse med 21 fodboldbaner skal omdannes fra slidt erhvervsområde til en ny, grøn bydel med 1.700 boliger i Risskov, lyder det i forslag, som præsenteres for byrådet onsdag.

AARHUS: Et stort og til dels slidt erhvervsområde i Risskov kommer snart til at skifte ham.

Arealet, der ligger op ad Grenåvej og langs Lystrupvej, kan i fremtiden blive til en ny bydel med op til 1.700 boliger, som får navnet Risskov Engby.

Projektet er det seneste i en lang række byggeprojekter i Vejlby-Risskov, som på få år kan se frem til op mod en ekstra boligkapacitet på 6.000 boliger.

Onsdag aften skal Aarhus Byråd tage endelig stilling til den nye lokalplan for området i Risskov, der tæller 15 hektar, og som nu betegnes som et ældre erhvervsområde.

Det 21 fodboldbaner store område skal efter planen blive en grøn bydel med allé-træer langs gaderne, grønne byrum og søer. 30 procent af boligerne målrettes til familier, og mellem byhuse, karré- og gårdbebyggelse etableres aktivitetsområder til boldspil, træning, leg og andre udendørs aktiviteter, lyder det i indstillingen, som byrådet skal godkende onsdag.

- Risskov Engby er et pragteksempel på god byplanlægning – og det er en fornøjelse i fremtiden at kunne tilbyde et så gennemtænkt, bynært og samtidig grønt stykke by til århusianerne, lyder det fra Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.

Annonce

Risskov Engby

  • Byudviklingsområde på 15 hektar
  • 1.700 boliger
  • 92 procent bolig, 8 procent erhverv
  • 15 procent almene boliger
  • Lokalplan til godkendelse onsdag

15 procent almene boliger

Bygherregruppen består af en blanding af kommunale grundejere, professionelle udviklere og særligt omkring Arresøvej en lang række små håndværksvirksomheder og bilmekanikere.

Det har derfor været nødvendigt for kommunen at få inkluderet de små erhvervsdrivende i planen, og af økonomiske årsager har de erhvervsdrivende ikke haft mulighed for at bygge almene boliger. Derfor kommer området omkring Arresøvej ikke til at rumme nær så mange almene boliger som resten af lokalplanområdet. Indstillingen til byrådet lyder derfor på en samlet andel af almene boliger i lokalplanområdet på 15 procent.

Risskov Engby kommer til at bestå af cirka 92 procent boliger og otte procent lettere erhverv samt to daginstitutioner. Det betyder, at mange af områdets nuværende virksomheder må flytte på sigt. - Vi har ingen intention om at smide erhvervslivet på porten. Derfor har vi sørget for, at lokalplanen er fleksibel i sin udrulning samtidig med, at den giver erhvervslivet medbestemmelse i processen, siger Bünyamin Simsek i en pressemeddelelse.

De små matrikler i området omkring Arresøvej er samlet i klynger af tre. Det er op til de tre grundejere at blive enige om, hvornår de er parate til at sælge. Det betyder, at byudviklingen kan have længere udsigter i nogle delområder end andre.

Sådan kan de nye boliger komme til at se ud. Visualisering fra lokalplanen
Her er det markerede område.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Aarhus Havn om corona-virus: - Vi regner med at blive påvirket snart

Læserbrev

Læserbrev: Vandmasserne skal til havet

I februar måned blev alle hidtidige rekorder for nedbør i Danmark slået. Ja, der tales endog om en såkaldt 100 års hændelse. Vandmassernes virkninger rundt i landet er voldsomme. Ådale, marker, haver og kældre er præget af store ødelæggende oversvømmelser. Landmænd kan se frem til store ekstra omkostninger til gensåning af druknede vinterafgrøder. Gyllebeholdere bugner fordi der ikke kan køres på markerne. Og mange steder er sågar landeveje oversvømmet med deraf følgende forstyrrelser af trafikken. Og det kan absolut ikke udelukkes, at de store nedbørsmængder er kommet for at blive. Samtidig står vores grundvand usædvanligt højt. Det skriger på politisk handling. Det bør nu stå lysende klart for enhver, at der snarest muligt bør træffes foranstaltninger til, at de store mængder vand kan flyde mere effektivt ud til havet. Med andre ord er vi politikere nødt til at sætte et langt stærkere fokus på åernes vandføringsevne. Mange steder er der ad åre opstået aflejringer på bunden, der virker som propper i hullet. Det betyder en konstant højere vandstand – også når det ikke regner. Virkningen er en snigende forsumpning af landskabet, så det efterhånden bliver svært at komme tørskoet ned til vandløbene, hvis man vil fiske eller nyde naturen. En anden alvorlig virkning er, at vandløbet og det omkringliggende terræn ikke har nogen evne til at opsuge og lagre vand, når der kommer store regnmængder. Og så skal det jo gå rivende galt når svampen er gennemvædet hele tiden. Derfor skal vi med en løbende og målrettet vedligeholdelse af vandløbene sørge for, at vandføringsevnen holdes intakt og et vandstanden i tørre periode holdes nede. Det er ikke raketvidenskab. Det er almindelig sund fornuft, som vi ikke behøver eksperter til at forklare. Heldigvis råder vandløbsmyndighederne, kommunerne, over en bred vifte af virkemidler, herunder opgravning af propper i åerne, grødeskæring, etablering af dobbeltprofiler og etablering af planlagte vådområder med kompensation til lodsejerne. Desuden skal der sikres en helhedsorienteret indsats på tværs af kommunegrænser. Samfundet har pligt til at skærme lodsejere mod tab som følge af oversvømmelser. Det skal ske med afsæt i vandløbsloven i kraft af vandløbsregulativer og helhedsorienterede vedligeholdelsesplaner, der sikrer vandets effektive vej til havet. Alt sammen under skyldig hensyntagen til miljø og natur. Disse hensyn kan heldigvis gå hånd i hånd, selvom visse kredse har travlt med at bilde alle ind, at der ikke må graves eller skæres grøde. En ting er sikkert: Vandmasserne skal ud til havet. Og det uden de voldsomme ødelæggelser og tab, der opleves i denne tid. Det er på høje tid, at vi politikere på alle niveauer tager bestik af klimaforandringerne og alt for mange års mangelfuld vedligeholdelse af vores vandløb.

Annonce