Annonce
Aarhus

Kæmpe havneudvidelse ændrer udsigten: Se før/efter billederne fra land

Aarhus Havn ønsker at udvide sit nuværende erhvervsareal med 100 hektar ekstra (markeret med rødt). Det vil kræve et hav af tilladelser og vil forventeligt også udløse et hav af protester fra århusianere, hvis udsigt over bugten bliver begrænset. Grafik: Aarhus Havn
Aarhus Havn vil gerne have lov at bygge en helt ny molearm med nye kajer i den sydøstlige ende af havnen. Nu er de første visualiseringer af projektet klar.

Aarhus: Forestil dig at du står midt på en fodboldbane. Gang så banens størrelse med 140.

Så har du en idé om, hvor meget Aarhus Havn kan komme til at vokse over de næste 30 år.

Det er i hvert fald, hvad havnens ledelse ønsker. En helt ny molearm og nye kajer ud i havet mod øst (Yderhavnen), som vil forøge erhvervshavnens nuværende areal med omkring en tredjedel.

SE FØR/EFTER BILLEDER I BUNDEN AF ARTIKLEN (BEDST PÅ EN STOR SKÆRM).

Nu er de første visualiseringer af, hvordan sådan en udvidelse kan komme til at se ud, blevet offentliggjort.

Det er ikke færdige planer, men derimod en måde at konkretisere det kommende megaprojekt og dermed debatten.

Eksempelvis vil det fra Strandvejen og Tangkrogen blive en del sværere at få øje på Skødshoved på den modsatte side af bugten.

Annonce

Spørgsmålet er, om nogen overhovedet har brug for at kigge på Skødshoved ovre fra Aarhus-siden af bugten?

Det vil der blive rig lejlighed til at diskutere, når sagen kommer i såkaldt forhøring. Forventningen er, at det vil ske i starten af det nye år, når magistraten og byrådet har haft lejlighed til at lave lidt indledende tyggeøvelser.

- Forhøringen har til formål at bringe alle gode idéer og synspunkter i spil. Man stikker så at sige fingeren i jorden og spørger alle interesserede, hvad de mener, der skal lægges vægt på i den kommende planlægningsfase, forklarer Miljø- og infrastrukturplanlægger ved Aarhus Kommune, Søren Sloth Lave.

Han tilføjer, at der venter en flere år lang proces med at planlægge den - måske - kommende udvidelse af havnen. Det vil både kræve ændringer i kommuneplanen, nye lokalplaner, VVM-undersøgelser og godkendelse ved flere statslige myndigheder.

I sin ansøgning vurderer Aarhus Havn selv, at der mindst vil gå 10-15 år, før de første dele af det nye havneanlæg kan tages i brug.

Udsigten fra Tangkrogen (træk i slideren)

Udsigt fra Strandvejen (træk i slideren)

Udsigt fra den nordlige ende af Bellevue Strand i Risskov

Udsigt fra Mindeparken (træk i slideren)

Udsigt fra Marselis (træk i slideren)

Udsigt fra Ballehage (træk i slideren)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Nye patienter i isolation: Danskere testes for coronavirus i Aarhus

Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus

Endnu en vej lukket af regnen: Vandet står højt på Nymarksvej

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce