Annonce
Aarhus

Kæmpe vandregning på vej til Viby Kirke: - Det er helt hen i vejret

Et sprængt vandrør under kapellet bag menighedsrådsformand Hans Chr. Feindor-Christensen bliver en dyr omgang for Viby Sogn. På et halvt år løb 4891 kubikmeter vand ud og kostede sognet en vandregning på næsten 230.000 kr. Foto: Axel Schütt

Viby Menighedsråd står med vandregning på tæt ved 230.000 kr. efter, at cirka 4800 kubikmeter vand løb ned i jorden.

VIBY: Forestil dig et bassin som Aarhus Svømmestadions på Ingerslevs Boulevard.

50 meter langt, 25 meter bredt og 2 meter dybt rummer sådan et bassin 2.500 kubikmeter vand.

Men der skal næsten to svømmestadions til for at rumme den mængde vand, som kapellet ved Viby Kirke brugte i løbet af det sidste halve år af 2017.

Det eneste i kapellet, der bruger vand, er et toilet og en håndvask. Og årsforbruget ligger normalt på 10 til 20 kubikmeter.

Men alt for sent opdagede Viby Kirke, at et vandrør under kapellets gulv var sprunget læk.

Derfor fik vandet lov til at sive og sive og sive ud af røret.

Indtil vandmåleren blev aflæst først i december, og kirken opdagede, hvor galt det stod til under kapellets gulv.

Et forbrug på 4.892 kubikmeter vand havde måleren registreret, inden kirken fik lukket for vandet og ringet til en blikkenslager.

Annonce

En kirke ledes af frivillige, der er valgt til deres poster. Det er helt hen i vejret at sammenligne et sogn med en virksomhed.

Hans Chr. Feindor-Christensen, menighedsrådsformand, Viby Sogn.

Ingen godtgørelse

Kort efter den kedelige opdagelse fik Viby Kirke en lige så kedelig nyhed i form af en vandregning på næsten 230.000 kr.

De 140.000 kr. er vandafledningsafgift. Og det har menighedsrådsformand Hans Chr. Feindor-Christensen klaget til Aarhus Vand over.

- Vandet har ikke belastet kloakker og rensningsanlæg med så meget som en dråbe, siger Hans Chr. Feindor-Christensen.

Men Aarhus Vand har afvist klagen med henvisning til vandselskabets regulativ for håndtering af drikkevand.

Var skaden sket under et almindeligt, privat parcelhus havde husejeren haft mulighed for at søge om godtgørelse for vandledningsafgiften.

Sammenligning helt hen i vejret

Den mulighed gælder ikke en kirke, der betragtes som erhverv. Og det er Hans Chr. Feindor-Christensen fortørnet over.

- En kirke ledes af frivillige, der er valgt til deres poster. Det er helt hen i vejret at sammenligne et sogn med en virksomhed, siger Hans Chr. Feindor-Christensen.

Lars Schrøder er administrerende direktør for Aarhus Vand. Og han forstår godt Hans Chr. Feindor-Christensens fortørnelse.

- Jeg kan i den grad godt forstå ham. Men lovgivningen er ikke altid logisk, siger Lars Schrøder.

Politisk beslutning

Reglerne, Aarhus Vand benytter, er lavet af skat.

- Det er en politisk beslutning, at private skal have mulighed for at søge om dispensation og få eftergivet dele af afgiften, så den ikke slår deres økonomi omkuld. Og hverken sportsforeninger eller kirker er defineret som private, siger Lars Schrøder.

Viby Sogns menighedsråd skal nu ud at finde penge til at betale den gigantiske vandregning på helt præcist 229.638 kr.

- Vi har brug for at få kirken renoveret. Den trænger voldsomt. Derfor kommer det her til at gå ud over vores diakonale arbejde, siger Hans Chr. Feindor-Christensen.

Diakoni er socialt arbejde blandt for eksempel syge og gamle, og når Viby Sogn har betalt sin vandregning, bliver der ikke råd til meget socialt arbejde.

På Viby Sogns budget for 2018 er der afsat 237.800 kr. til diakonalt arbejde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Læserbrev

Læserbrev: Kampen og forståelsen for de 1000 flere sygeplejersker har været en lang fagpolitisk vandring, men dog et skridt på vejen

Vejen til de "1000 flere sygeplejersker" har været en overordentlig lang vandring. Det politiske liv har haft svært ved at erkende, at det er nødvendigt at øge den daglige bemanding m.h.b. på faglighed og bedre arbejdsmiljø, altså en faglig forsvarlig normering på alle døgnets tidspunkter. Den fælles udfordring bliver nu at skaffe de fornødne sygeplejersketimer svarende til 1000 sygeplejersker på landsplan. For Region Midtjylland svarer det til 215 sygeplejersker. Muligheden for deltidsansatte for at komme op i tid kom efter krav fra de faglige organisationer ind i overenskomsten i 2007. Et krav, der blev rejst, fordi mange arbejdspladser spekulerede i deltidsstillinger. Arbejdsmiljøet på regionernes hospitaler er i dag generelt for belastende for sygeplejersker som for SOSU-assistenter. Hver 7. nyuddannede sygeplejerske har inden for sine første tre år oplevet at gå ned med stress - noget, som desværre kan følge dem resten af deres arbejdsliv. I dag skal sygeplejersker nå de samme opgaver på 38 minutter, som de i 2001 havde 60 minutter til. Der er således en klart øget arbejdsbelastning - det slider på krop og sjæl. Det er derfor nødvendigt med bedre normeringer og flere ansatte på vores hospitaler. De "1000 flere sygeplejersker" bidrager hertil, men det er kun en start og kan ikke stå alene. Det er nødvendigt, at der samtidig uddannes flere, både sygeplejersker og sosu-assistenter, at man mindsker frafaldet på uddannelserne og sikrer en god introduktion til nyuddannede – nyansatte. Bedre arbejdsvilkår kunne samtidig bidrage til en tilbagerekruttering af sygeplejersker til sygeplejefaget. Enhedslistens har gennem de seneste år i regionsrådet søgt at fremme en debat om, hvordan vi sikrer et bedre arbejdsmiljø, og hvad der skal til på arbejdspladserne. Det har bl.a. affødt, at der nu er nedsat et politisk udvalg, som skal arbejde med dette tema. Skal det lykkes, kan det kun ske i samarbejde med de ansatte, deres faglige organisationer og gennem en større fælles erkendelse af de faktiske arbejdsforhold på arbejdspladserne. Region Midts egne tal for 2019 viser, at sygeplejersker og SOSU-assistenter har haft over- og merarbejde og udbetalt sjette ferieuge svarende til over 100 millioner. Hertil kommer et massivt brug af eksterne og interne vikarer svarende til cirka 100 millioner. Ansatte sygeplejersker har ydet en ekstra indsats i form af fleksibilitetsaftaler. Fordi der er klar diskrepans mellem opgaver og fast ansat personale, er det alt sammen noget, som tages i brug, for at få dagligdagen til at hænge sammen. Disse løsninger giver desværre ikke faglig kontinuitet og ro omkring arbejdsopgaver og planlægning og bidrager derfor ikke afgørende til forbedring af arbejdsmiljøet. De grundlæggende og udviklende opgaver kommer til at hvile på det faste personale. I stedet for den øgede udbetaling af over- og merarbejde og vikarbrug ser Enhedslisten hellere, at der uddannes og ansættes flere sygeplejersker og SOSU-assistenter i afdelingerne. 1. november var der alene 138 ubesatte sygeplejerskestillinger i regionen. I spørgsmålet om at skaffe det nødvendige personale spiller ret til fuldtidsansættelse en væsentlig rolle, hvilket da også er indgået i de politiske debatter i såvel hospitalsudvalg som forretningsudvalg. At eksempelvis nyuddannede starter på fuld tid understøttet af en god introduktion, med henblik på få godt fat i faget. Målet har ikke været at tvinge ansatte op i tid, som påstået af visse. Enhedslisten mener, at ret til fuld tid skal kombineres med ret til afspadsering af tillæg for aften-/natarbejde og weekendtillæg, så den enkelte sygeplejerske selv har mulighed for at aftale en reduceret effektiv arbejdstid. Eksempelvis vil afspadsering af weekendtjeneste hver anden weekend reducere en fuldtidsstilling til 34 effektive timer om ugen – men med fuld løn og pension. Ligeledes må også sikres mulighed for afspadsering af optjent over- og merarbejde. Det kan ikke være rigtigt, at den ansatte selv skal betale for et belastet arbejdsmiljø ved at gå ned i tid, gå ned i løn og i sidste ende gå ned i pension. Fuldtidsansættelse vil generelt sikre bedre pensionsvilkår for den ansatte. Erfaringerne fra islandske sygeplejersker viser, at det ligeledes vil fremme ligestilling og ligeløn.

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce