Annonce
Debat

Kære politikere i Norddjurs: Smid håndklædet i ringen!

spare budget debat nex

På Norddjurs Kommunes hjemmeside kan man læse kommunens bedste bud på, hvordan vi får vendt års underskud til overskud. Et sparekatalog fyldt med ubehageligheder, der rækker ind over de fleste kommunale områder og lader få borgere uberørt.

Ingen kan være i tvivl om, at der skal ske noget drastisk for at få kommunen i balance igen. Mit spørgsmål er, om det giver mening at sætte de samme mennesker, der har skabt problemerne, til at komme med løsningen på, hvordan vi løser dem?

Både lokalpolitikere og forvaltningsfolk virker rystede - med god grund, men i stedet for at bede om hjælp udefra, vælger man samstemmigt at prøve at løse problemerne selv. Men hvad nu, hvis det handler om, at vi ikke har folk med de rigtige løsninger i kommunen? Kan man forvente, at forvaltningen omorganiserer sig selv, skærer dybt i ledelse, mellemledelse og bureaukrati? Næppe. Vores folkevalgte er ikke uden skyld, men man skal huske på, at det altså er et delvist fritidserhverv, hvor almindelige borgere/amatører skal klædes på til opgaven af deres embedsfolk, og her lader der til at være sket et svigt.

Som medlem af skolebestyrelsen på Vestre Skole er jeg meget optaget af sparekatalogets forslag om en helt ny skolestruktur, der blandt andet vil samle overbygningen (7.-9. klasse) i Grenaa på Kattegatskolen. En hurtig gennemgang af forslaget viste, at det var fyldt med fejl. En simpel tælleøvelse i, hvor mange klasser man kan spare, sammenholdt med antallet af årgange på Ørum, Vestre og Kattegatskolen viser, at der er meget mindre at spare, end forvaltningen lægger op til. Oven i det faktuelle kommer, at sådanne store omorganiseringer ofte vil medføre, at personalet bliver stressede, siger op, sygemelder sig osv. Mit bedste bud er, at der intet bliver sparet, når alt bliver gjort op. Når intet bliver sparet, er øvelsen forgæves, og i 2019/2020 er hullet i kommunekassen blevet større.

Dette er blot et eksempel på, at budget 2019 er fejlbehæftet. Tilliden til Norddjurs Kommunes forvaltning er i den grad tyndslidt. Alt tyder på, at selv med den store spareøvelse og en forhøjelse af kommuneskatten vil kommunens likviditet blive for lav næste år, og så kommer kommunen under tvangsadministration. Var det ikke bedre at kaste håndklædet i ringen nu? Erkende, at kommunens problemer kræver indsigt og inspiration udefra og lade stoltheden fare? Det er ikke et nederlag at erkende et nederlag og bede om hjælp. I værste fald når politikere og embedsfolk gennem store omorganiseringer og eksperimenter at ødelægge mere, end der kan repareres.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce