Annonce
Debat

Kære undervisningsminister: Det er tid til at gå bodsgang for fortidens synder

På kant: Så blev der sat navn på den nye undervisningsminister: Pernille Rosenkrantz-Theil. Det var også mit første gæt i en tidligere klumme. Der er brug for en driftssikker minister, der igen kan give skolerne håb og optimisme. Efter rundbarberingen og “normaliseringen” af landets lærere i 2013, er der en bodsgang at gå. Det er snart mange år siden, men den forhadte Lov409 gælder stadig. Jeg føler mig ret overbevist om, at den nye minister er driftssikker, selvom jeg nok ikke er enig i hendes pædagogiske grundsyn. Men Rosenkrantz-Theil udgjorde under Helle Thorning-Schmidt regeringen en slags intern opposition mod det planlagte overgreb mod lærerstanden. Hun vidste, at der ikke ville komme noget godt ud af det.

Respekt for det.

Men, kære minister: Også i forhold til gymnasielærerne er der en bodsgang at gå! Det er mindre kendt i offentligheden, men også gymnasielærerne blev ”normaliseret” i 2013. Din statsminister, Mette Frederiksen, sagde ganske vist fra Folketingets talerstol ved åbningsdebatten i oktober 2017, at gymnasielærerne havde indgået en aftale, som hun gik ud fra, de kunne ”se sig selv i”. Men – som du dårligt kan undgå at vide – er det en sandhed med stærke modifikationer. Det er faktisk usandt. Der blev forhandlet med en pistol for panden i 2013. Efterfølgende stemte 85 procent af landets gymnasielærere mod ”normaliseringen”. De kunne ikke se sig selv i den. Du må gerne arbejde for at give gymnasielærerne tid til at forberede deres undervisning igen. God vind!

Annonce
Mikael Busch
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce