Annonce
Østjylland

Kærestepar har vundet millioner i Lotto - nu siger de deres jobs op og bliver gift

Kæresteparret vandt 10 millioner kroner på en fast talrække, som de har spillet i mange år. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Et kærestepar fra Vejle Kommune opdagede lørdag aften, at de havde vundet 10 millioner i Lotto. Nu er de klar til at leve livet som millionærer med rejser og ny bil.

Vejle: En mand fra Vejle Kommune og hans kæreste har vundet 10 millioner skattefri kroner i Lotto. Manden, der er i starten af tresserne, havde været til fest lørdag aften sammen med sin kæreste. Da han kom hjem efter at have luftet hunden, havde kæresten tjekket deres Lotto-kuponer.

Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.

- Hun nærmest dansede rundt og klappede. Og så sagde hun: "Vi har alle syv rigtige". Den skulle lige op og vende engang, for man tror jo ikke på, at man vinder. Men på række 15 var den der. Og det er jo tal, vi nærmest kan i søvne, da det en kombination af fødselsdage i familien, siger den glade vinder til Danske Spil.

Annonce

Siger op på jobbet

Mange Lotto-vindere fortsætter med at arbejde uden at foretage de store ændringer i deres liv. Det kan man ikke sige om vinderen fra Vejle.

- Jeg har bestemt mig for at sige mit job op, og det har min kæreste også. Vi begyndte faktisk at spille Lotto sammen, så hvis vi vandt, kunne vi holde op med at arbejde og nyde livet sammen. Vi har altid spinket og sparet, så dette her en kæmpe drøm, der er gået i opfyldelse, siger manden, der gerne vil være anonym, til Danske Spil.

Den store gevinst fik også vinderen til at gå ned på knæ og fri til kæresten gennem ti år.

- Nogen vil måske sige, det var på tide, siger han med et grin og fortsætter:

- Altså. Jeg var selvfølgelig nede på knæ, og vi drak en god flaske rødvin for at fejre, at hun sagde ja. Vi gør det selvfølgelig også for at sikre hinanden og vores børn, som vi har hver for sig. Det skylder man, når man har vundet så mange penge. Vi vil dog ikke holde et stort bryllup, men bare smutte på en ferie og blive gift, lyder det.

Børnene ved intet

Af hensyn til ønsket om at blive ved med at være anonyme, har vinderparret valgt ikke engang at fortælle deres børn, hvor stor en gevinst, der tikker ind på bankbogen.

- Vi hare fortalt, at vi har vundet en sjat penge, men ikke hvor mange. Det er egentlig også for at beskytte dem, da det naturligvis er svært ikke at sige videre. Men de kan forvente en rigtig god julegave i år, siger vinderen med et grin.

Helt skjule gevinsten kan parret dog ikke, for de har flere planer.

De nyudklækkede millionærer vil bruge nogle af pengene på en ny bil - og så skal de i gang med at planlægge længerevarende rejser til blandt andet Thailand og Maldiverne.

- Det er steder, vi aldrig har været, men altid har drømt om. Der har bare ikke været overskud økonomisk. Så det er simpelthen fantastisk det her, siger den glade vinder.

Parret har også overvejet at købe et sommerhus, hvor familien kan samles og som børn og børnebørn kan bruge. Desuden vil de alle blive inviteret på en rejse i nærmeste fremtid. Så mon ikke børnene hen ad vejen lægger to og to sammen...

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce