Annonce
Livsstil

Kærlighed og kola fra Peru: Et stykke af Sydamerika i Aarhus-baggård

Martin Juel Iversen og Lizzy Panitz har trods kulturelle og geografiske forskelle fundet sammen og bosat sig i Aarhus. Det bedste ved Danmark er cykelkulturen, mens det er noget sværere at vænne sig til klimaet og den skandinaviske, mørke vinter, fortæller peruvianske Lizzy Panitz. Foto: Flemming Krogh

Dansk-peruviansk ægtepar mødte hinanden i Lima - nu blomstrer kærligheden og parrets café i en baggård til Guldsmedgade.

AARHUS: Sønderjyske Martin Juel Iversen ankom i 2015 til Perus hovedstad Lima som sidste stop på sin flere måneder lange jordomrejse. På et hostel mødte den dengang 25-årige dansker den lokale Lizzy Panitz, der var på besøg hos venner; de to udvekslede blikke og en hilsen, og sød musik opstod.

Lizzy Panitz fulgte senere sin nye flamme til lille Danmark på den anden side af kloden, i første omgang på et turistvisum, men da det udløb, var de to ikke i tvivl om, at de havde gang i noget rigtigt. Den sydamerikanske kærlighedshistorie blev vekslet til ægteskab, mere ustadigt vejr og helt andre græsgange end de planlagte for de to involverede.

I dag bor parret i Aarhus, hvor det nyligt har slået dørene op til en café i en baggård til Guldsmedgade. Café Lima hedder den, og som navnet antyder, er den et lille stykke af den peruvianske hovedstad lige midt i Latinerkvarteret.

Annonce

Ordforklaring

Uddrag af cafeens peruvianske specialiteter:


  • Chicharron: Peruviansk flæskesteg marineret i mynte
  • Empanada med lomo saltado: Indbagt ret af bl.a. oksesteak
  • Empanada med aji de gallina: Indbagt ret af bl.a. kylling og sød, peruviansk peberfrugt
  • Ceviche: Råmarineret helleflynder med sød kartoffel
  • Causa: Kold kartoffelmousse
  • Huancaina: Dip af peruviansk gul chili
  • Chalaca sauce. Sauce af løg, tomat og koriander
Café Lima serverer ikke kun peruviansk mad, men byder også på peruviansk øl og den i hjemlandet vanvittigt populære Inka Kola. Foto: Flemming Krogh

Spansk for kendere

Chicharron, lomo saltado, causa, huancaina, chalaca og aji de gallina. Det er nogle af ordene skrevet med hvidt kridt på den sorte menutavle, og har man ikke været i Peru, og kan man ikke spansk, er det bare volapyk.

Heldigvis er det hele forklaret og oversat på Café Lima, og heldigvis er der også et par genkendelige retter, hvis man blot er en brøkdel madinteresseret: Empanada og ceviche - to klassikere fra det sydamerikanske og peruvianske køkken. Førstnævnte er indbagt for eksempel kylling eller oksekød, mens sidstnævnte er råmarineret fisk.

- Jeg tror, vi perfekt rammer en trend i Aarhus med specialiteter fra andre kulturer - se bare på Aarhus Street Food, der er blevet en af de helt store attraktioner i byen, siger indehaver Martin Juel Iversen.

Han står selv bag baren i den lille café, der udover den peruvianske mad også byder på peruviansk saft, peruviansk kaffe og peruviansk øl. Og ikke mindst peruviansk kola. Med k.

- Den hedder Inka Kola, fortæller hans kone Lizzy Panitz på nydeligt dansk.

- Den er helt vildt populær i Peru, og jeg er ret sikker på, den sælger bedre end de store amerikanske mærker derhjemme.

Ceviche er en klassik, peruviansk spise. På Café Lima består den af råmarineret helleflynder og dertil sød kartoffel. Foto: Flemming Krogh

Fra millionby til landsby

Derhjemme i Lima med 11,5 millioner indbyggere arbejdede nu 30-årige Lizzy Panitz på det spanske handelskontor efter en uddannelse som international business administrator.

At hun få år efter skulle være dansk gift og bosat, havde hun ikke lige set komme, ligesom hendes mand Martin Juel Iversen dengang ikke kunne drømme om, at han en dag skulle være en del af den århusianske madscene.

Da parret flyttede sammen i Danmark, var det i hans hjemby Agerskov i Sønderjylland, hvortil hans kone stadig pendler til sit arbejde hos vandflaske-firmaet Retap, hvor hun blandt andet står for at udvikle brandet.

- Vi flyttede til Aarhus, fordi jeg skulle være med til at åbne en skobutik, jeg var en del af, men det trak jeg mig senere fra, og så skulle jeg finde ud, hvad jeg nu skulle lave. Jeg var lidt inde over mine forældres virksomhed, men det var heller ikke det rigtige, så efter mange overvejelser blev vi enige om at prøve med en peruviansk kaffebar. Vi fandt hurtigt ud af, at den også skulle indeholde mad for at kunne løbe rundt, så på den måde endte jeg i restaurationsbranchen, fortæller Martin Juel Iversen, der passer cafeen i det daglige.

Indholdet på Café Lima minder i høj grad om et peruviansk cafetería med et mindre udvalg af småretter, mens indretningen mere er i en dansk udgave med stramme linjer og nordisk design.

- Det skal gerne blive mere en blanding med tiden, så vi er ved at få lavet nogle specielle lerfigurer, og vi har farverigt tekstil på vej til væggene - jeg tror, det kommer til at gå godt med det danske design, mener Martin Juel Iversen.

Foto: Flemming Krogh

Marsvin-drømme

Starten for Café Lima har ifølge indehaverne været god, især med VM på storskærm og både Peru og Danmark med i turneringen (det indbyrdes resultat nævner vi af respekt naturligvis ikke).

Restauratør-parret er dog helt klar over, at kunderne ikke ligefrem valfarter til en baggård i Guldsmedgade, og derfor har de planer om endnu mere.

- Det peruvianske menukort skal gerne alene lokke en hel del til, men vi vil også lave arrangementer som for eksempel rejseforedrag og workshops, og vi vil gerne lave mad ud af huset og måske anskaffe os en foodtruck med peruviansk mad. På længere sigt drømmer jeg om at åbne en rigtig restaurant med mad fra Peru, for landet har så mange lækre specialiteter - for eksempel marsvin - som vi ikke har kapacitet til at lave her, fortæller Martin Juel Iversen.

Han fortæller også, at han ser sig om efter en partner til Café Lima.

- Jeg vil gerne bruge mere tid på udviklingen af forretningen, så vi også får bedre mulighed for at besøge Lizzys familie i Lima mindst en gang om året, konstaterer Martin Juel Iversen.

Café Lima holder til i Guldsmedgade 20C, der tidligere husede ginbaren Two Socks og før det Feinschmecker Café.

Foto: Flemming Krogh
Foto: Flemming Krogh
Foto: Flemming Krogh
Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce