x
Annonce
Aarhus

Københavnsk Michelin-restaurant indtager Aarhus med gårdhave og mad ud af huset

Henrik Yde åbnede for ni år siden Kiin Kiin i København. I en gammel hasklub. Siden er det blevet til Michelinstjerne, og nu rykker han restauranten i Guldbergsgade til Vestergade i Aarhus i sin helt egen version. Foto: Scanpix
Thai-restauranten Kiin Kiin rykker ind i nyrenoverede lokaler i Vestergade uden slingrekurs, men med et klart koncept.

AARHUS: Det tætteste den københavnske restaurant Kiin Kiin hidtil har været på Aarhus, er en bod på Smukfest. Nu rykker Michelin-restauranten ind Aarhus Midtby.

Til september åbner Kiin Kiin, der i de senere år har prydet sig med en enkelt Michelin-stjerne i København, ind lokalerne Vestergade 47, hvor to andre restauranter tidligere har haft adresse, nemlig Sota og Indo.

Det sker med nye lokaler, der, som i København, er kendt for en meget afslappet afdeling, hvor skoene kan smides og hyggen kan indfinde sig i stor stil. Kiin Kiin Aarhus vil ikke svinge sig op på et Michelin-niveau a la København, men sørge for et bredt menukort til hver mands priser med fokus på de friskeste råvarer fra thaikøkkenet, som også kan købes ud af huset.

- Vi kommer ikke over og laver en ny michelin-restaurant. Vi kommer over med en bred pakke, hvor alle kan være med. Det, der adskiller os fra mange andre asiatiske restauranter, er, at vi laver alt vores mad fra bunden, og det gør det til en helt anden oplevelse at spise ved os, siger Henrik Yde til Aarhus Update.

Det nye, asiatiske islæt i Aarhus vil også omfatte en gårdhave på matriklen i Vestergade, hvor gæsterne kan nyde maden udendørs.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Avisen spurgte flere forældre: Delte meninger om at børnene skal hjemmefra

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Nyt pressemøde om langsom genåbning af Danmark

Aarhus

Food Festival fortsætter som planlagt: - Vi arbejder uforandret på at planlægge en festival til september

Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Annonce