Annonce
Danmark

Købmandskæmpen Dagrofa mangler en discountkæde

Tomas Pietrangeli har langt om længe udsigt til sorte tal på bundlinjen i købmandskoncernen Dagrofa. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dagrofa er på vej ud af sit økonomiske dødvande, men uden en discountkæde mangler koncernen adgang til en stor portion af dagligvaremarkedet
Annonce

Dagligvarer: Det var en bunden opgave, der mødte Tomas Pietrangeli, da han i 2018 blev ansat som topchef i Dagrofa: Der skal sorte tal på bundlinjen.

Den opgave løftede hans forgænger, Per Thau, ikke, og det endte med en fyreseddel. Derfor er Pietrangeli ekstremt fokuseret på at indfri sit løfte om at skabe overskud efter tre år.

Det går den rigtige vej. Dagrofa, der sælger dagligvarer og leverer mad til kantiner og restauranter for 17 milliarder kroner om året, har siden 2013 været martret af underskud. Sidste år endte dog med en klar forbedring, da tabet faldt fra 609 millioner kroner til 115 millioner kroner før skat.

I år er der udsigt til et tocifret milliontab, men i 2021 skal Dagrofa tjene penge. Dermed kan købmandskoncernen forlade sit image som det sårede dyr på sletten - i en brutal dagligvarebranche, hvor alle kæmper for at tjene penge på danskernes hverdagsforbrug.

Annonce

Stemningsskift

Ifølge Tomas Pietrangeli er resultaterne både forbedret i koncernen og ude hos de selvstændige købmænd, der ejer deres egne butikker, og det er vigtigt, at det følges ad.

- Der er et stort stemningsskift internt og hos vores købmænd. Der er en tro på fremtiden, hvor man både vil investere kræfter og egne penge. Det oplevede jeg ikke i samme grad for to og et halvt år siden, siger Tomas Pietrangeli.

Var der en håbløshed?

- Jeg vil ikke kalde det håbløshed, men der var en stor erkendelse af, at der skulle ske noget nu. Det er et fint udgangspunkt for at drive en forandring, konstaterer topchefen.

På ét område skiller Dagrofa sig ud fra de store konkurrenter, Coop og Salling Group: Koncernen ejer ikke en discountkæde.

I 2017 trak Dagrofa sig fra discountkrigen og lukkede hele sin kæde af 103 Kiwi-discountbutikker. Nogle butikker blev til Spar, men de fleste blev solgt til Salling Groups discountkæde Netto, der hævdede, at man hurtigt var i stand til at tjene penge i de nye butikker.

Savner du Kiwi i forretningen?

- Det er en stor del af detailmarkedet, hvor vi ikke spiller med. På den måde er det en strukturel ulempe, at vi ikke har en discountdel. Omvendt tror jeg ikke, at kunderne er så opmærksomme på, om det er den ene eller anden butiksform, så vi har forudsætningen for at tage kunder fra konkurrenterne, siger Tomas Pietrangeli.

Han forsøger at vende det til en fordel, at Dagrofa arbejder sammen med så mange købmænd, der har en klar egeninteresse i at drive en god butik. Købmandsbutikkerne har blandt andet store friheder til selv at bestemme deres sortiment.

- Vi kan vinde lokalt, hvor andre ikke kan matche os. Vi kan bruge lokale leverandører, og i Vestjylland kan vi have et sortiment af tarteletter, som er tre gange så stort som i København. Jeg har været overrasket over, hvor store geografiske forskelle, der er i Danmark, siger Tomas Pietrangeli.


Vi kan vinde lokalt, hvor andre ikke kan matche os. Vi kan bruge lokale leverandører, og i Vestjylland kan vi have et sortiment af tarteletter, som er tre gange så stort som i København.

Tomas Pietrangeli, topchef, Dagrofa
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Ifølge medie tilbageholdt Heunicke også oplysninger om minksmitte

Aarhus

Dagens corona-tal i Aarhus: Et skridt frem søndag og et tilbage mandag

Annonce