Annonce
Indland

Kønssygdommen gonorré er genopblusset voldsomt

-/Ritzau Scanpix

Unge bruger for sjældent kondom, og det har ført til en eksplosiv vækst i antallet af gonorré-tilfælde.

I mange år var kønssygdommen gonorré nærmest glemt, og kun nogle få hundrede om året blev smittet.

Men de seneste år er antallet af danskere, der får konstateret gonorré, fordoblet, og tal fra Statens Serum Institut viser, at der blev anmeldt 2200 tilfælde af gonorré i 2018 mod 1141 i 2014.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Samtidig er forekomsten af klamydia steget fra 30.881 anmeldte tilfælde i 2014 til 33.415 tilfælde i 2018. Sundhedsstyrelsen skønner, at 500 kvinder hvert år bliver sterile på grund af klamydia.

- Gonorré opfører sig som klamydia. Kønssygdommen rammer især unge heteroseksuelle og mænd, der har sex med mænd. Men stigningen i gonorré er ikke så brutal som tidligere i historien, siger afdelingslæge og sektionsleder Susan Cowan fra Statens Serum Institut til Kristeligt Dagblad.

Hun henviser til Statens Serum Instituts såkaldte 100-årskurve. Den viser, at der blandt andet under Anden Verdenskrig var en markant stigning i antallet af gonorré-tilfælde.

I befrielsesåret 1945 blev der anmeldt godt 23.000 tilfælde, hvilket er det største antal tilfælde på et enkelt år i det 20. århundrede.

Efter aids-epidemien i 1980'erne og 1990'erne faldt antallet af tilfælde dramatisk. I 1997 blev der kun anmeldt 78 tilfælde af gonorré.

- Hiv betragtes ikke længere som en dødelig sygdom, og derfor bruger unge ikke kondom på samme måde som for 20 år siden.

- De unge skal vide, at kondom holder kønssygdomme på afstand. Men vi vil aldrig få en situation, hvor alle beskytter sig hele tiden. Derfor er gode tilbud om test helt afgørende, siger Susan Cowan til Kristeligt Dagblad.

Hos interesseorganisationen Sex og Samfund ærgrer national chef Lene Stavngaard sig over den voldsomme stigning i antallet af gonorré-tilfælde.

- Vi tænker helt sikkert, at det er bekymrende, netop fordi det er noget, vi kan forebygge. Men forebyggelsesindsatserne har simpelthen været for ringe, siger hun til Ritzau.

I Region Hovedstaden kan borgere bestille en gratis hjemmetest for klamydia. Det tilbud gælder ikke i resten af landet, da kommuner og regioner ikke har kunnet enes om, hvem der skal betale regningen for analyserne.

Hver analyse koster cirka 500 kroner.

Lene Stavngaard ønsker derfor, at seksuel sundhed kommer på finansloven, så især unge kan blive bedre oplyst om sygdommen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce