Annonce
Aarhus

Kørestole kan ikke komme med: Kæmpe gab mellem letbane-reklamer og virkeligheden

- De handicappede er med til at gøre letbanen handicapvenlig, var budskabet blandt andet i et nyhedsbrev i marts 2017. Fotos: Søren Alwan & screenshot fra letbanens nyhedsbrev

Hvordan kan det gå til, at Aarhus Letbane fra flere stationer ikke kan medtage mennesker i kørestol? Det lader til at være kommet som en overraskelse for letbanen selv.

AARHUS: Mysteriet om, hvorfor mennesker i kørestol flere steder på den nyåbnede strækning Aarhus - Odder ikke kan komme med Aarhus Letbane vokser.

Som avisen beskrev 31. august, er der syv steder et cirka 20 centimeter bredt gab mellem tog og perron.

Avisen har spurgt Aarhus Letbane om, hvad der egentlig er gået galt. Inden vi bringer svaret, kigger vi lige på nogle af de nyhedsbreve, letbanen gennem årene har sendt ud.

Lad det være sagt med det samme: Intet tyder på, at det fra starten af var meningen, at kørestolsbrugere skulle efterlades på perronen.

Hør her, hvad letbanen skrev i et nyhedsbrev allerede i 2012: "Vidste du ... at alle tog vil være tilgængelige for kørestolsbrugere", står der i nyhedsbrevet, som fortsætter: "I udformningen af letbanens etape 1 skal det sikres, at kørestolsbrugere har adgang til alle perroner og tog på lige fod med andre".

Javel.

Annonce

Fokusgruppe kigger på problemet

Aarhus Sporveje har nedsat en fokusgruppe til at kigge på problemet med den store afstand mellem perron og tog flere steder på strækningen Aarhus - Odder. En af de løsninger, der er i spil er mobile ramper.

En anden løsning er at lade letbaneføreren yde assistance.

En tredje løsning er at køre passagerer til nærmeste station, hvor der er adgang for handicappede.

Der ventes at opstå lignende problemer på strækningen Aarhus - Grenaa.

Kilde: Aarhus Letbane.

"Det er allerede besluttet, at afstanden mellem letbanens døre og de nye perroner kun bliver cirka fem centimeter, så en kørestol kan komme ind og ud uden hjælp", står der i dette nyhedsbrev fra Aarhus Letbane fra december 2014. Virkeligheden har vist sig at være en nogen anden. Illustration: Screendump fra Aarhus Letbanes nyhedsbrev

Afstand: Fem centimeter

Heller ikke i et nyhedsbrev udsendt i december 2014 er de handicappede glemt.

"Letbanen skal lette hverdagen for alle. Offentlige transportmidler kan være en udfordring for personer med et handicap. Måske er afstanden mellem perron og tog kun afmålt efter skridt frem for kørestolshjul ...", står der.

Med tilføjelsen:

"Det er allerede besluttet, at afstanden mellem letbanens døre og de nye perroner kun bliver cirka fem centimeter, så en kørestol kan komme ind og ud uden hjælp."

Altså snakker letbanen på det tidspunkt om en afstand på fem centimeter. Som nævnt er afstanden syv steder i virkeligheden 20 centimeter. Endda lidt mere, indtil letbanen her i efteråret får monteret en gummiliste under dørene.

Da letbanen i marts 2017 udsender sit tredje nyhedsbrev om, hvor handicapvenlig, letbanen er, får den heller ikke for lidt.

"Blind, dårligt gående eller i kørestol? Kom bare ombord", står der i overskriften.

De handicappede er med til at gøre letbanen handicapvenlig, var budskabet igen i et nyhedsbrev i marts 2017. På fotoet er toget endnu ikke sat på skinner. Screendump fra Aarhus Letbanes nyhedsbrev

- Vi er meget tilfredse

Det fremgår af artiklen, at medlemmer af Danske Handicaporganisationer er taget med på råd undervejs. De har været med i letbanens såkaldte advisory board, som netop skulle sikre optimal tilgængelighed til letbanetogene for handicappede.

- Vi er meget tilfredse med det endelige resultat af et samarbejde, der har fungeret upåklageligt. Jeg synes, at Letbanen er kommet frem til en rigtig god løsning, og jeg kan se, at de har lyttet til mange af vores anbefalinger. Eksempelvis er afstanden mellem dørene og perronen så lille, at man nemt kan køre en kørestol ind i toget, siger et af medlemmerne i artiklen.

På den måde virker det som om, at letbanen på det tidspunkt er overbevist om, at der ingen problemer er med handicapvenligheden overhovedet.

Og at det kom som en stor overraskelse, at togene ikke kørte tæt på alle perroner.

Men sådan forholder det sig slet, slet ikke, lader Aarhus Letbane forstå i et skriftligt svar til avisen.

Alice Carlsen fra Tranbjeg fik sig en lang næse, da hun forleden ville ud at køre letbane på den nyåbnede strækning Aarhus - Odder. Revnen mellem perron og tog var for bred. Her er hun ved letbanens spor 2 i Tranbjerg, som ikke er på Letbanen og Midttrafiks lister over de problematiske steder. Avisen og stiften.dk skrev om problemet 31. august. Foto: Jens Thaysen

Perronerne ligger i kurver

Her gentager Aarhus Letbane, at problemet især skyldes, at en del af de gamle perroner ligger i kurver. Og for at letbanetogenes hjørner ikke skal komme i konflikt med perronforkanterne, er det nødvendigt at lave en større afstand mellem tog og perron end de 7,5 centimer, som ellers er normen.

Men den forudsætning har hele tiden har været kendt af de mennesker, der arbejdede med at gøre letbanen tilgængelig for handicappede, eksempelvis Handicaprådet, skriver letbanen.

Den melding forstår Birte Rerup, medlem af Aarhus Kommunes Handicapråd og udpeget til at være med i letbanens advisery Board, ikke.

- Perronerne inde i byen har vi været ude at besigtige, men vi har aldrig haft lejlighed til at besøge perronerne på strækningen Aarhus - Odder. For 14 dage siden fik vi pludselig at vide, at nu åbner den nye strækning, og at der nogle steder ville være et gab mellem perronkant og tog på 20 centimeter, siger hun.

En ting mere tyder på, at letbanen har glemt at finde tommestokken frem i tide.

Skinner skal flyttes

Der er nemlig problemer på yderligere fire stationer. Her skal skinnerne flyttes i nærmeste fremtid, så skinnerne kommer nærmere perronen. Det drejer sig om Mårslet, Vilhelmsborg, Malling og Rude Havvej.

Men hvis Aarhus Letbane vidste, at der ville blive problemer - hvorfor fik man så ikke skinnerne flyttet, da letbanen på strækningen i næsten to år lå stille?

Her svarer letbanen, at det var nødvendigt at lave præcise målinger på alle de færdigbyggede perroner sammen med letbanetogene. Og det blev først muligt, da testkørslerne på strækningen begyndte midt i juli i år.

Jamen, letbanen må vel på forhånd vide, hvor bredt et letbanetog er? Eller hvad?

På den måde hober spørgsmålene sig op.

Og mysteriet om, hvorfor mennesker i kørestole efterlades på perronerne af en letbane, der skulle være yderst handicapvenlig, ser ud til at vokse i stedet for at blive mindre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: En god by for alle vores børn

For godt fem år siden blev de første blokke revet ned i Gellerup. Vi husker billeder af, hvordan gravkøerne rykkede ind i området og indvarslede nye tider. Meget er sket siden da. Gellerup er forandret, men vi har stadig langt igen. De sidste fem års udvikling har betydet, at vi nu har en helt ny infrastruktur i området, så busser og biler kører inde i hjertet at Gellerup. Området er åbnet og delt op i mindre enheder og hænger bedre sammen med resten af byens infrastruktur. Vi har også fået en ny bypark med den flotteste kunstgræsbane, og vi har fået et markant nyt kontordomicil med over 1000 kommunale arbejdspladser. Nye beboerne er flyttet ind i de første private boliger i området, og et nyt kollegie har taget godt imod 150 nye, håbefulde studerende. Sammen med mange gode kræfter har vi formået at starte en reel forandring af et af Danmarks mest udsatte områder. Vi har investeret massivt, og vi har givet området vores fulde opmærksomhed. I Bispehaven har vi som i Gellerup lavet en udviklingsplan med markante fysiske forandringer, og vi har øje for de områder, som bevæger sig opad på listen over udsatte boligområder. I de kommende år fortsætter vi vores arbejde med at støtte byggeri af almene familie- og ungdomsboliger i resten af byen, og vi skal etablere nye boligformer i udsatte boligområder, som kan fastholde og tiltrække ressourcestærke beboergrupper. Vi renoverer også de tilbageblevne almene boliger, så vi sikrer, at de fortsat er attraktive på det århusianske boligmarked. Boligforeningerne gennemfører renoveringerne med massiv støtte fra Landsbyggefonden, og det betyder, at lejlighederne fortsat har en meget fornuftig husleje. Samtidig skal vi naturligvis sikre, at de nuværende beboere enten får mulighed for at blive boende eller kommer godt videre til andre bydele. Vi skal tage hånd om genhusningen, så vi sikrer, at de får en god start i deres nye område. Målet er at skabe en sammenhængende by, hvor vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. I dag er vores by delt. Det skal vi ændre, så alle får mulighed for at blive en del af vores by og få gode og indholdsrige liv, der giver mening både for dem og for samfundet. Det er børnene og de unge, der tegner vores bys fremtid, og det er deres trivsel, der står forrest i udviklingen af vestbyen. Børn og unge spejler sig i deres nærområde, og de opbygger fællesskaber i familien, i fritiden og daginstitutioner og i skolen. Det er her, de lærer, hvordan verden ser ud, og her de møder den kultur og de normer, de skal forholde sig til. Den viden sætter retningen for vores arbejde. Det er derfor, at vi fortsætter vores udvikling af området, og det er derfor vi skaber mødesteder, der både har en nærhed til vestbyens børn og unge, og samtidig tilbyder dem et spejl af samfundet. Vi vil modvirke parallelsamfund og i sidste ende sikre, at en langt højere del af områdets voksne beboere er selvforsørgende. Det er vigtigt, at vi gør noget, og at vi gør noget nu. Tre gange så mange børn i Gellerup og Toveshøj som i resten af Aarhus har i 2018 hverken opnået mindst 02 i dansk eller matematik, mere end hvert tredje barn i Gellerup og Toveshøj er overvægtigt, og otte gange så mange treårige har over seks huller i tænderne sammenlignet med resten af byen. Det er ikke godt nok, og derfor sætter vi ind. Fremtidens Aarhus skal have en blandet beboersammensætning med en mangfoldighed af boliger i alle bydele, både når det gælder boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Den blandede by er en afgørende forudsætning for at skabe en god by for børn, for vi ved, at den blandende by giver markant bedre forudsætninger for at klare sig fremadrettet i livet i forhold til at vokse op i socialt udsatte boligområder. Her er den nye skole, som åbner i Gellerup skoleåret 2025/26 helt afgørende, for netop i skolen har vi mulighed for at mødes på tværs af indkomstgrundlag og baggrund. Vi fortsætter også med at investere i idrætsfaciliteter, som også vil være centrale mødesteder. Især den nye sports- og kulturcampus i midten af Gellerup med nyt bibliotek, bevægelseshus og beboerhus samlet under ét tag bliver i en klasse for sig og vil give et helt nyt liv i bydelen til glæde for hele byen. Også de nye faciliteter med blandt andet klubhus og kunstgræsbane, der vil blive etableret i Ellekær-området, vil give et løft til området og bidrage til at skabe spændende og trygge bydele i vestbyen. I de forløbne fem år er der sket store forbedringer – forude venter flere. For at vi kan lykkes, skal vi fortsat arbejde tæt sammen med boligforeninger, investorer, byens erhvervsliv og de mange frivillige kræfter, vi har i vores by, så vi sammen får skabt en sammenhængende og tryg by med plads til alle og med gode muligheder for alle vores børn.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];