Annonce
Aarhus

Kørestole kan ikke komme med letbanen: Stor undren hos Handicaprådet

Stationer, der ligger i sving, er ifølge Aarhus Letbane en af årsagerne til problemet. Her Tranbjerg Station. Foto: Jens Thaysen

Letbanen har helt fra planlægningsarbejdets spæde start samarbejdet med mennesker med handicap.

ØSTJYLLAND: Hvordan kan det være, at Aarhus Letbane på flere stationer ikke kan medtage kørestole? Når nu letbanen helt fra starten har samarbejdet med handicaporganisationer for at gøre togene så handicapegnede som muligt?

Det kan Birte Rerup fra Aarhus sige noget om. Hun er medlem af Aarhus Kommunes Handicapråd og udpeget til at være med i letbanens advisory board. Det er et forum, hvor Aarhus Letbane får input fra forskellige interessegrupper til, hvordan letbanen kan udformes, så den bliver let at bruge for alle.

Hvordan kan det gå til, at letbanen på flere stationer må køre forbi mennesker med handicap i kørestole?

- Først og fremmest vil jeg gerne sige, at vi har haft et virkelig godt samarbejde med Aarhus Letbane. Man har lyttet til vores råd og rettet ind, hvor det var muligt, siger Birte Rerup.

- Men for et stykke tid siden blev vi præsenteret for problemerne på Odderbanen, og det er klart, at det ikke er så godt. Jeg sagde selv ved den lejlighed, at det kunne jeg ikke godkende!

Birte Rerup håber, at der kan findes en løsning.

Annonce

Er Aarhus byen for alle?

- Det er vi blevet lovet. Letbanen er i hvert fald opmærksom på, at der skal gøres noget. Men jeg vil godt tilføje, at det undrer mig, at de her problemer pludselig dukker op - netop fordi det er mit indtryk, at letbanen virkelig har gjort en indsats for at gøre togene optimalt handicapegnede.

Hun er ked af den nye udvikling.

- Jeg kan blive helt i tvivl om, hvor meget vores politikere går op i, at vores by skal skal være handicapegnet. Betyder det noget for dem? Når man læser om Aarhus, står der alle steder, at det er "byen for alle". Men er den nu det?

- Vi har lige fået det nye havnebad, som ikke egner sig til handicappede, og nu kommer så det her med letbanen. Og der findes flere eksempler. Hvis ord og handling ikke passer sammen, så er der ikke meget ved ordene, vel, lyder det fra Birte Rerup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce