Annonce
Aarhus

Kähler-ejer i ny satsning: Vil sælge arkitekttegnede møbler

Frantz Longhi har en udbredt interesse for arkitekttegnede stole og andre møbler. Her er han i sin restaurant Nordisk Spisehus i M. P. Bruuns Gade i Aarhus. Foto: Jens Thaysen

Frantz Longhi, manden bag Kähler Keramik, er på vej med ny serie af gamle, arkitekttegnede, nordiske møbler, som de fleste vil have råd til at anskaffe.

AARHUS: Frantz Longhi hiver hele tiden nye projekter ud af ærmet. Manden, der er mest kendt for sin succes med Kähler Keramik, er nu på vej med møbler, der har lige så glorværdig en fortid som keramikken.

Med "Warm Nordic" skaber Longhi en ny og meget omfattende serie af arkitekttegnede møbler, som har været på markedet for år tilbage. Nogle af dem sælges for store beløb på udenlandske auktioner.

- Vi siger ofte "cool nordic", men jeg synes, det er forkert at kalde de nordiske møbler for kølige. Tværtimod er de varme, siger Longhi om de i alt cirka 500 produkter, som bliver sluppet løs for alvor 22. marts. Han har gode fornemmelser for modtagelsen, for "vi blev lagt ned" på en messe i Stockholm for nylig. Interessen var kæmpestor, siger Longhi.

Selv om møblerne endnu ikke bliver solgt, har Frantz Longhi allerede opbygget en organisation med 15 ansatte, og der er det helt særlige ved møblerne, at de kun bliver solgt i landets to Paustian-butikker - en i Aarhus og en i København - samt på nettet, så priserne er netpriser. Leverancen bliver gratis, og fortryder du købet, bliver møblerne hentet gratis. Longhi ejer halvdelen af Paustian, hvor to partnere har hver en fjerdedel.

Der bliver ikke ugers ventetid på møblerne fra Warm Nordic - som det ofte er tilfældet i møbelforretninger. Varerne er på lager og kan leveres på få dage. Leverancen er også sat i system med et transportfirma, der er vant til at håndtere varer, der bliver købt på nettet.

Annonce

Warm Nordic

Warm Nordic rendyrker den nordiske autencitet på tværs af tidsaldre og bygger bro mellem fortid og nutid, tradition og fornyelse i skandinavisk design.Originale klassikere fra 1950'erne og 1960'erne får nyt liv og omfavner nordisk æstetik og tradition for håndværk.

Frantz Longhi har grundlagt Warm Nordic, der genopfrisker design af internationalt kendte navne som Hans Olsen, Knud Færch, Svend Aage Holm-Sørensen, Arne Hovmand-Olsen, Jacob Hermann og Gunnar Cyrén.

Blandt nutidens designere i serien er Studio Føy, Isabel Ahm, Welling/Ludvik og Rikke Frost.

Frantz Longhi har arbejdet fire år med Warm Nordic, der kommer på markedet 22. marts, og har allerede 15 medarbejdere ansat. Foto: Jens Thaysen
Varme nordiske farver og stil i denne stol skabt af Hans Olsen. Pr-foto

Fire år undervejs

"Warm Nordic" har været fire år undervejs, og Longhi har gået stille med det. Virksomheden er skabt under dække af et af hans energiselskaber, som har skabt den økonomiske baggrund for Longhis ekspansion på markeder for restauranter, keramik og nu møbler.

Det var været en særlig og vanskelig opgave at finde frem til arvinger og efterladte efter de arkitekter, der har tegnet møblerne. De skal både give tilladelse og modtage royalty, og rettighederne er beskyttet 70 år efter arkitektens død.

- Det var ikke vanskeligt at få familierne med på ideen, ja, nogle fik tårer i øjnene over, at deres forfædres møbler skulle sættes i produktion igen og stå i mange hjem. De synes, det er en ære, forklarer Frantz Longhi, der har aftaler med virksomheder, som allerede er godt i gang med at fremstille møblerne.

80 procent er danske, og de resterende 20 procent er europæiske.

- Ideen til det her har jeg fået ved, at gæster på mine restauranter har spurgt interesseret til de møbler, vi har der. Mange har jeg købt på auktioner i udlandet, og de produceres ikke mere. Det gælder for eksempel Hans Olsen, som er fra samme tid som den mere kendte Finn Juhl. En af Olsens stole kan godt koste 50.000 kroner på en netauktion, og jeg har set standerlamper til over 100.000 kroner. Mange af de danske arkitekter er mere berømte i udlandet end herhjemme, forklarer Frantz Longhi, der blandt andet har haft nogle af møblerne stående på Nordisk Spisehus i M.P. Bruuns Gade i Aarhus.

Der hører meget til Warm Nordic-serien. Pr-foto
Kakkelbord i moderne stil og spisestuestole med armlæn med passende længde. Pr-foto

Nordisk varme

- Det er meget fine møbler med smukke detaljer, siger Frantz Longhi, mens han viser en buet detalje i et armlæn på en lænestol.

- Jeg laver det her, mere fordi jeg gerne vil have de smukke ting frem igen frem for at lave stor forretning. Jeg vil gerne have designet kendt og bidrage til, at folk får mere at vælge imellem, når de køber møbler. Og fordi møblerne sælges på nettet, og der ikke er led imellem, kan vi sælge dem til en pris, som mange har råd til, siger Frantz Longhi, der selv er stolesamler.

- Jeg har 300 forskellige, alle designede, fantastiske og lavet i ærlige materialer, siger han med begejstring.

- Jeg kan lide at se årerne i træet. Spillet i træ er blevet glemt, og der er en særlig varme ved det. Nordisk er varme farver og varme materialer, og vi har haft en misfortolkning af dansk designtradition. Det tager imod folk, omfavner os, siger Frantz Longhi, der også får fremstillet en stol med blomstret betræk og i begrænset antal, lidt ligesom dengang de kobberstribede Kähler-vaser gik helt amok, fordi de kun blev lavet i begrænset antal.

Ny type kakkelbord og en drejefugl til pynt. Pr-foto

"Ægget" kunne være lavet i dag

- Godt design har ingen alder, og Arne Jacobsens stol "Ægget", som de fleste kender, kunne lige så godt være lavet i dag som dengang. Finn Juhls møbler er mere moderne end meget af det, der bliver skabt i dag, siger Frantz Longhi og viser nogle dekorative drejefugle skabt af Jacob Hermann.

- Folk må godt blive glade og stolte, når de viser deres arkitekttegnede ting frem derhjemme, siger han.

- Møblerne i Warm Nordic skal have personlighed, og vi går ikke på kompromis, siger Longhi, der har brugt designeren Uffe Buchard som rådgiver.

Til udvalget hører også sofaer, lænestole, spisestole, farverige puff'er, borde af forskellig størrelse, skabe, hylder, lysestager og vaser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Annonce