Annonce
Danmark

Kalundborg vinder mest på udligningsudspil: Vil have bedre veje, mere velfærd og lavere boligskatter

Borgmester i Kalundborg Kommune Martin Damm (V) håber udsigterne til flere penge gennem udligningsordningen bliver til virkelig denne gang. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kalundborg Kommune står til at få flest ekstra penge, hvis regeringen får sit nye udspil om en ny udligningsordning vedtaget. I kommunen drømmer borgmester Martin Damm (V) om at bruge pengene på bedre veje, mere velfærd og lavere boligskatter.

Martin Damm (V), forholdsmæssigt er I den kommune, der står til at få flest penge ud af regeringens udspil til en udligningsreform. Hvad er din reaktion på det?

- Det lyder da rigtig godt. Jeg kender ikke beløbet, men der er ingen tvivl om, at Vest- og Sydsjælland har været hårdt ramt. Under VLAK-regeringens forhandlinger stod vi også til at få et pænt løft. Vi er glade for regeringen ikke er startet helt forfra men har anerkendt, hvor udfordringerne ligger. Det virker til, der en rød tråd i noget fagligt og sagligt bag deres udspil.

Hvad vil et økonomisk løft gennem en ny ordning betyde for jer?

- Det vil betyde, at vi får bedre vilkår til at kunne levere god service til borgerne, uden de skal brandbeskattes.

Hvad vil I konkret bruge pengene på?

- Det er noget kommunalbestyrelsen skal aftale. Indtil videre er der et udspil, så der skal lige laves en aftale først. Dengang VLAK-regeringen havde et, kommenterede vi også på, hvad vi ville bruge pengene på, men de kom aldrig. Vi har mange bygninger og veje, der godt kunne tåle en god omgang vedligeholdelse. Pengene skal nok få ben at gå på.

Vil I bruge nogle af pengene på mere velfærd?

- Ja, det vil vi tage bestik af, hvis de kommer. Det har også noget at gøre med servicerammer, og hvad der er af muligheder der. Jeg tror, uden jeg kender beløbet, at vi løber tør for penge, før vi løber tør for idéer.

I har også en af landets højeste grundskyldspromiller. I kunne vælge at sætte den ned, så det bliver mindre dyrt at være boligejer i jeres kommune?

- Det kunne man også. Men vi er nødt tage bestik af, hvad den endelige aftale kommer til at indeholde. Det provenu der vil være der, skal måske deles, så vi ikke længere har den højeste grundskyld, men også får mere velfærd og får gjort noget ved vores bygninger og infrastruktur. Det er de håndtag, der er at skrue på.

Gentofte er den kommune, der står til at miste forholdsmæssigt flest penge på udspillet. De første syv måneder af året går den skat, Gentoftes borgere betaler, allerede til andre kommuner og først derefter begynder skatten at gå til kommunens egne borgere. Er det rimeligt, at den periode nu forlænges yderligere, så I og andre fattige kommuner kan få flere penge?

- Det er ikke anderledes end den skat, vi betaler til statskassen idag. Det er klart, at dem der tjener mest skal betale flere kroner og ører i skat, end dem, der tjener mindst. Formålet med udligningssystemet er, at man for nogenlunde samme skatteprocent, kan have nogenlunde samme service. I dag har Gentofte en af landets laveste skatter, og det kan være, de vil dække deres tab ind ved at sætte skatten op til et niveau, der nogenlunde svarer til gennemsnittet i landet. I dag har de både lavere skat og højere service end gennemsnittet.

Mener du pengene vil gøre mere gavn i jeres kommune, end de ville have gjort i Gentofte Kommune?

- Nej, hvis du spørger alle borgmestre, vil de helst beholde deres penge, der hvor de hører til. Men hvis vi skal leve op til formålet med at skabe sammenhængskraft i Danmark i dag, er det nødvendigt at omfordele. Så kan kommunerne selv vælge, om de vil have en højere skat og bedre service eller omvendt. Men selv efter den her ændring, tror jeg ikke, vi i Kalundborg kommer til at stikke Gentofte i skatteprovenu og service.

Annonce

Gentofte Kommune afviser at kommentere udspil

Avisen Danmark har kontaktet både Gentofte og Kalundborg kommuner for at få deres kommentar til regeringens udspil til en ny udligningsreform. Gentofte Kommunes borgmester Hans Toft (K) har ikke ønsket at kommentere udspillet på nuværende tidspunkt. Ligeledes ønskede viceborgmesteren og en række andre medlemmer af kommunalbestyrelsen heller ikke at udtale sig, før regeringens fulde plan er præsenteret torsdag.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Balanceplan - vi skal værne om de svageste

90 millioner kroner. Så meget står socialområdet til at skulle spare i den balanceplan, som rådmand Kristian Würtz (S) har fremlagt for byrådets partier. Det er besparelser, der vil gå umådeligt hårdt ud over vores svageste borgere. I skrivende stund foregår der politiske forhandlinger om planen. Jeg håber inderligt, at byrådets partier når til fornuft og i fællesskab finder frem til en løsning, så det ikke går så voldsomt ud over de af vores medborgere, der har det allersværest. For at give et eksempel står kommunens botilbud til at skulle spare 13 millioner kroner på driften, hvis balanceplanen gennemføres. Og det er vel at mærke i en sektor, der i forvejen er urimeligt hårdt presset. Vi risikerer, at det får fatale konsekvenser for vores medborgere med mentale lidelser eller fysiske handicap. For slet ikke at tale om personalet, der hver dag kæmper for at få enderne til at hænge sammen. Vilkårene for at udføre deres arbejde bliver kun svækket, hvis vi skærer ned på et tidspunkt, hvor der snarere er brug for flere investeringer frem for færre. Hvad med en fælles løsning? I en kommune som Aarhus bør det være en førsteprioritet, at vi værner om vores socialt udsatte borgere, hvad enten det er borgere med et fysisk handicap, en psykisk lidelse, misbrugsproblemer eller noget helt fjerde. Vores sociale sikkerhedsnet, som vi normalt sætter en dyd i at værne om, kommer simpelthen til at slå revner, hvis balanceplanen gennemføres med alle de besparelser, som er fremlagt. Men selvfølgelig nytter det ikke at fremsætte en klagesang uden at være villig til at finde pengene. For budgetterne på socialområdet er presset. Det skyldes betydelige merudgifter i hele den sociale sektor, fordi flere af vores medborgere har haft brug for hjælp, end forvaltningen havde forudset. Desværre er det en tendens i vores samfund, der vidner om, at flere og flere mennesker har brug for en hjælpende hånd i tilværelsen. Det er en stærkt bekymrende udvikling, som vi bliver nødt til at tage hånd om politisk. Derfor kunne det klæde byrådets partier at tage udviklingen på socialområdet alvorligt. Der er brug for, at alle hjælper til, så Aarhus Kommune ikke ender i socialpolitisk armod. Derfor opfordrer jeg politikerne til at gå til forhandlingerne med reelle forslag til, hvor pengene skal findes. For eksempel ville det være forbilledligt, hvis alle magistratsafdelinger bidrog til at sænke sparekravet på socialområdet. Det er en uvant adfærd, men ikke desto mindre nødvendigt, taget den krisesituation, vi befinder os i på det sociale område, i betragtning. Det ville klæde systemet at handle solidarisk frem for at holde fast i en silotankegang – særligt når det er vores svageste borgere, der står for skud. Jeg håber, politikerne er villige til at lytte til budskaberne fra tirsdagens demonstration, hvor flere af byens sociale og faglige organisationer i fællesskab forsøgte at gøre dem opmærksom på, at der er behov for en værdig balance i planen.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus For abonnenter

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffet

Annonce