Annonce
Østjylland

Kameler og hængebugsvin til salg: Køb en hel zoologisk have

Med i prisen på Munkholm Zoo følger over 400 dyr af 80 forskellige arter. Foto: John Frandsen Erhverv

For 4,5 millioner kroner kan du købe en zoologisk have med mere end 400 dyr

SYDDJURS: Drømmer du om en hverdag med eksotiske dyr og glade børn, så kan du nu blive ejer af en zoologisk have.

Munkholm Zoo, der ligger i Balle i Syddjurs Kommune, er nemlig til salg for 4.5 millioner kroner. Til gengæld får man blandt andet 21.000 kvadratmeter dyrepark, cafeteria og et hus til beboelse på 250 kvadratmeter.

Med følger også over 400 dyr af 80 arter. Herunder kameler, lamaer, ræve, kænguruer, hængebugsvin, krybdyr, kæledyr og aber. Munkholm Zoo har 35.000 betalende gæster årligt og er klassificeret som langbrugsejendom. Den zoologiske have henvender sig primært til mindre børn, der her kan komme helt tæt på dyrene.

Benny Munkholm er 62 år og har bygget Munkholm Zoo op fra bunden. Det er 25 år siden.

- Det er ikke, fordi jeg er træt af det, at jeg sælger. Jeg elsker det her sted. Det bliver med tårer, når jeg forlader det, siger Benny Munkholm til TV2 Østjylland.

I løbet af de seneste år er han blevet opereret flere gange i halsen.

- Jeg er kommet fint over det. Men det sætter også livet i perspektiv om, at man ikke er udødelig. Min kone og jeg vil gerne prøve at være helt frie og foretage os noget andet, siger Benny Munkholm.

Ud at rejse vil parret gerne.

- Det er svært at komme hjemmefra, når man har en zoologisk have, siger Benny Munkholm.Bliver den zoologisk have solgt ved han ikke, hvor de flytter hen.

- Vi skal bare et sted hen, hvor der er luft omkring. Jeg har altid boet på landet. Det bliver ikke langt væk, for jeg kunne godt tænke mig at være her lidt og hjælpe de nye i gang, siger Benny Munkholm.

Det er erhvervschef Poul Bech Sørensen fra John Frandsen Erhverv, der har fået til opgave at sælge den zoologisk have.

- Det kan jeg sige helt sikkert, at det har vi aldrig før prøvet i firmaets historie, siger Poul Bech Sørensen til TV2 Østjylland

Men han synes, at det er sjovt.

- Det er da fantastisk spændende og udfordrende. Især dyrene er svære at værdisætte, men så ser man på virksomhedens regnskab og indtjening, når man skal værdisætte det hele, siger Poul Bech Sørensen.

Indtil videre har den zoologiske have været udbudt i et år. Blandt andet har ejendomsmæglerfirmaet henvendt sig til andre i området, der driver dyreparker.

- De vil hellere udvikle indenfor deres egne rammer. Vi har også haft den udbudt i lukkede facebook-grupper for dyrepassere, hvis der er nogen, der går med en drøm om at få deres eget. Vi skal nok finde en køber, siger Poul Bech Sørensen.

Annonce
Benny Munkholm er 62 og har bygge den lille zoologiske have Munkholm Zoo op fra bunden. Efter et sygdomsforløb sælger han stedet. Foto: TV2 Østjylland
For 4,5 mio. kroner kan man købe en hel zoologisk have i Syddjurs Kommune. TV2 Østjylland
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce