Annonce
Debat

Kameraer kan spare millioner

Valget er let. Byrådet bør hurtigst muligt finde pengene, så de århusianske skoler i fremtiden kan få mindsket hærværket betragteligt og bruge de mange millioner kroner til noget mere fornuftigt.

Vi skal have sat en masse overvågningskameraer op i en rasende fart.

Ovenstående sætning vil hos mange mennesker med garanti give mange grimme billeder af George Orwells 1984 og bekymrede tanker om overvågningssamfund.

Noget som vi helst sikkert skal gå langt for at undgå. Men at overvågning nogle steder kan være en fordel og ligefrem nødvendigt, viser den seneste oversigt over hærværk på de århusianske skoler.

På et enkelt år bliver der nemlig udøvet hærværk for den svimlende sum af 10 millioner kroner på kommunens 47 skoler. Et beløb som er blevet næsten fordoblet på bare ti år.

Men samtidig også et beløb som varierer meget alt efter hvilke områder af kommunen, der er tale om.

Mindst hærværk kan Virupskolen i Hjortshøj berette om. Her har det kun været nødvendigt at bruge 100.000 kroner til reparationer som følge af hærværk over en fem-årig periode. Til sammenligning har der i samme periode på Rundhøjskolen i Holme været 386 skader for tilsammen 2,6 mio. kr, og på Tilst Skole for to millioner kroner.

Naturligvis er der forskel på de forskellige områders sociale sammensætning, og nogle af de hårdest ramte skoler ligger også i de socialt hårdest belastede områder. Men selv når det er taget med i regnestykket, er det helt uacceptabelt, at der skal bruges så mange kroner, fordi nogle mennesker har svært ved at forstå, at skolens ejendom skal behandles ordentligt.

På flere af skolerne oplyser lederne, at børnene i løbet af skoledagen er gode til at passe på tingene, men det er så snart, at mørket falder på, og skolerne ikke længere er under opsyn, at det går galt. Således er det på skolerne, at otte ud af 10 påsatte brande på kommunens bygninger sker.

Det er også baggrunden for, at flere magistratsafdelinger nu foreslår byrådet, at der installeres en form for intelligent videoovervågning på alle skolerne.

Videokameraerne kan indstilles, så de kun filmer på tider, hvor der normalt ikke opholder sig personer ved skolen. Men modsat almindelig videoovervågning, som lagrer billeder på en server, vil et kamera med bevægelsessensor betyde, at ordensmagten kan advares om potentielt hærværk, allerede inden det sker og på den måde forhåbentlig begrænse skadens omfang betydeligt.

Prisen for at opsætte videoovervågning med bevægelsessensorer på de 27 skoler i Aarhus, der er mest udsat for brande og hærværk, vil løbe op i tre millioner kroner. Og skal der sættes et meget avanceret brand-varslingsanlæg op på alle 47 skoler i kommunen, vil prisen løbe op i 25 mio. kr.

Det er naturligvis et meget stort beløb, men udgifterne til brande kan være enorme, og i det lange løb vil sådan et anlæg kunne tjenes ind mange gange. Ifølge kommunens egne udregninger, vil opsætningen af brandsikringen og kameraerne give en økonomisk gevinst for kommunen på mellem 1,6 og 3,4 millioner kroner per år fremover.

Så valget er let. Byrådet bør hurtigst muligt finde pengene, så de århusianske skoler i fremtiden kan få mindsket hærværket betragteligt.

Annonce

Valget er let. Byrådet bør hurtigst muligt finde pengene, så de århusianske skoler i fremtiden kan få mindsket hærværket betragteligt og bruge de mange millioner kroner til noget mere fornuftigt.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

AGF

Stort tema om talentudvikling i AGF: Fra glemt sølvhold, transitionstræner til talenter der gik andre veje

Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce